AV – Bare AV…

Av – bare AV…. Idag er én af de dage, jeg vil ønske jeg havde stærkere rygrad og mindre nysgerrighed, så jeg kunne holde mig væk fra alle medier, forumer mm. Så man kunne undgå at læse alle de tilsvinelser… Jeg kan bare ikke og jeg lærer det nok heller aldrig. En venlig sjæl, kom ned og lagde armen over os – og sagde; ” Det er KUN FODBOLD” Vi stod helt nede ved banen, og ventede på at farmand kom over efter kampen… Men hvad f***** skulle jeg lige sige til ham … Vi har nu været sammen i...

WHAT TO DO IN LONDON… ??

  IT’S LONDON .. BABY…. 😉   Bare et par dage… Bare som kærester… JUBIIII …. Billetterne er booket, Men HAR I gode FORSLAG??  🙂  HVOR SKAL VI BO ?? HVAD SKAL VI OPLEVE ??  HVOR SKAL VI SPISE ???    Vi har faktisk været der flere gange før –  så vi har oplevet en bid af det hele…., Men faktisk aldrig rigtig som rigtige turister…. 😉 Så er det bare et par dage og tænkte….  At i stedet for – at bruge google guiden med WHAT TO DO IN LONDON, eller det måske ender med, det som vi plejer.....

Den første store kærlighedssorg…

Hvorfor skal det mon være så svært ??? Da vi endelig fandt det var hans stolthed jo ikke til at skyde igennem… Han strålede så meget og hans blik mod træet fortalte alt… Pludselig gik det jo op for ham, at der var andre børn der havde det lige som ham.. Vi brugte meget tid på at kigge de andre sutter ud… Nogle stod navne på, nogle havde mange andre bare 1…. Men fælles for dem alle var jo, at deres ejermand havde alle stået der op kigget op på det store træ – klar til at tage ét af...

2 min. er bare forskellen…

Nøj, hvor har jeg skrevet og slettet og skrevet og slettet så mange gange den sidste mdr.s tid…   “For bare 2 min. siden lignede det en katastrofe – nu er det jo pludselig et godt resultat…. ”  Det var ordene fra kommentatoren Martin Jørgensen, lige 2 min. efter at FCM, havde scoret det første mål imod Malmó… 2 minutter… Bed fast I det lige den sætning – for det er jo netop det, der gør at følelsen føles nok en smule værre end sidste år… 5 fuc*ing kampe skulle der til, for at hele stemningen var glemt… Guldet –...

Væk fra hverdagen…

  “WOOOW… ” var det eneste de sagde, da vi drejede ind på parkeringspladsen… – og jo indrømmer da, at jeg ikke har været her siden jeg var ganske lille… så det var jo noget helt andet end hvad jeg husker…. Kunne ikke lade være med at grine over drengene, for de var virkelig ved at sprænge af spænding, da vi lidt tid efter  stod i lufthavnen.. En sommerferie med masser af Europæiske kampe havde selvfølgelig givet et savn til farmand… Men det var tydeligvis ikke, derfor de var ved at sprænge… For der blev ikke engang sagt tillykke med...