Alle er vindere…

Lørdag var en dag, vores lille store søn Karl K havde glædet sig til længe. Der var nemlig afslutningstævne for hans fodboldhold. De er en gruppe drenge, som næsten alle nu går i skole sammen, og er startet til fodbold som meget små, så de fleste har allerede kendt hinanden gennem flere sæsoner. Så vildt at følge dem, og se hvor stor en udvikling de alle har fået bare på den her halvsæson – altså i den tid, hvor de også er startet i skole. Trænerne for KKs hold, er virkelig god til at udnytte denne udvikling, og selvom de er nok til 2 hold, så er de god til at blande dem og samtidig  sørge for at alle bliver udfordret.

Derfor havde de til dette stævne, prøvet at melde et U7 hold til i en række med U8 spillere. – og selvom vi alle ofte har talt om, hvor meget drengene er vokset siden skolestart – ja så måtte vi forældre flere gange kigge på hinanden, for ikke at sige noget højt, for dem de skulle møde var virkelig store i forhold til vores drenge.

Alt det her minder mig om, alle de kommentar og den debat der blev skrevet på mit indlæg omkring Disciplin. Til jer af jer, der ikke har læst det kan læse det her: DISCIPLIN MED MÅDE. Der var så mange af jer der var enige med synspunktet i, at man skal bakke op om sine børns interesser. Men der var meget delte meninger omkring, det med disciplinen og betegnelsen at pace sine børn. Det synes jeg virkelig var interessant, så har fundet mig en masse læsestof omkring det med, hvordan “vindere” opstår. Noget jeg selvfølgelig vil dele med jer hen ad vejen. Alt sammen er i hvert fald noget der inspirere mig, i forhold til vores sønner. Det lyder måske meget hårdt og det skal det bestemt ikke, for som jeg hele tiden har skrevet, så skal alt stadig ligge naturligt. Dog lever vi i et 2016, hvor udvikling går rigtig stærkt, og talenterne findes i så tidlig en alder, at der laves regler og love om det, for at kunne forskåne at der til stævner, som det vi var til i lørdags, ville stå agenter rundt omkring og love forældre og børn, guld og grønne skove – og så kun en lille procentdel opnår det og resten får et ar af skuffelse i en alt for tidlig alder. Derudover lever vi også i et Danmark, som er så presset ovenfra af en bestem lov – JANTELOVEN – den der gør, at det lille ord EGO, er et meget negativt ord hos størstedelen af danskerne. Men alligevel er det også det ord der gør, at DANMARK kan få disse succes historier, som under OL, hvor Pernille Blume og Håndbold Herrerne, står aller øverst på skamlen – uden at glemme alle de andre flotte medaljer og resultater der blev opnået, af sådan et lille land som vi nu engang er. Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvis  disse atleter havde forbundet EGO med noget negativt, så havde de vel ikke opnået det, som gav alle os andre danskere noget at fejre og heppe på – altså også den er størstedel af danskere der ellers ser EGO, som noget negativt. Så vi er jo egentlig meget dobbeltmoralske, er vi ik’??

For hvad er EGOISME egentlig ??? I sportens verden er det vel blot fokusering og ambitioner, for de mål man sætter for sig er det ikke??? Faktisk så er der jo nogle der påstår, at det ikke er talentet der én driver til tops men netop denne egoisme… Hvad mener I om det??? I forlængelse med det læste jeg, at der er større chancer for at blive egoist, hvis ikke man er opmærksom og fokuseret på sine egne mål. Det kan nemlig medføre at folk føler evt. mangler, og egosimen viser sig helt ubevist, ved eksempelvis misundelse, behov for at kritisere, ophæve sig selv og mangel på glæde over andres succes. – det er da lidt stof til eftertanke, eller hvad ??  😉

Fik en kommentar, fra én som havde den holdning, at hvis man dyrkede disciplin i en for tidlig en alder, ja så ville de miste motivationen, når de blev ældre. Et synspunkt jeg synes var vildt spændende, og ville rigtig gerne have haft det udpenslet, og hørt hvad vedkommende byggede det på – undersøgelser eller andet – men fik desværre intet retur. Det kan være vedkommende vender tilbage nu.

I hvert fald synes jeg, at det er vildt spændende emne at belyse lidt og måske endda eksperimentere med, for uanset hvad, synes jeg i det er godt at lære sine børn, at de to ord; EGO og PACE ikke nødvendigvis behøver at fortolkes eller benyttes på en negativ måde. Én ting jeg dog har manglet at høre omkring – hvilket er meget vigtig for os Bach Bak’er, at give til vores sønner – da det vel både kan bruges i og udenfor sporten – nemlig forståelsen af at være en del af et hold. At alle kan være vindere, men er man en del af et hold, er det vigtigt også at have den passion og fighter-gen der også vil kæmpe for holdet, og ikke blot sit EGO. Det ser man vel en del mangel af og ikke kun i den professionelle verden ?!?  Måske der endda går vindere/talenter eller hvad man nu kalder dem, tabt, netop pga. denne mangel.

På Island har de da virkelig fået øjene op for  passionen og fighter-genet  – Det vil vel ikke være helt forkert at sige, at der er mange – også dem som ikke kender til fodbolden – der vil huske Island og ikke vinderen, når man taler EM 2016 – eller er jeg helt forkert på den???  De fik da virkelig en succeshistorie, de som hold og land skabte sammen – og hvor mange indbyggere er det nu de har??? 🙂

Nu må I ikke misforstå mig, når I læser alt det her og de af jer, der har læst det andet indlæg, ved også, at der skal sættes “MED MåDE” med fed understreget skrift både foran, bagved, ovenpå, nedenunder, vedsiden af alt, hvad jeg har skrevet og at det selvfølgelig er aller vigtigst, at vores børn elsker det de laver og uanset hvilke interesser de må få, så vil vi bakke dem op. Men der det hele kom fra var jo netop, det her stævne, hvor vores søns trænere havde meldt 1 hold til i en større alders række. Et svært valg for trænerne for det er et ømt punkt, når man skal dele ét hold op i 2 i så ung en alder. Men at melde det ud med et ønske om imødekomme udfordring til alle – synes jeg er fantastisk. Drengene takkede også på den sejeste måde med 3 sejre og 1 uafgjort – altså ubesejret. Men uanset hvad, hvilket hold, hvor man kommer fra,  hvilke nederlag, hvilke sejre, hvilket niveau og hvilke ambitioner man har,  ja så gik alle samlet hold for hold glade og jublende op på podiet, hvor hver og én deltager fik deres guld medaljer – For ved dette DGI stævne er alle vindere !!! 🙂

 

 

Jeg ved, at mange af jer der er så søde at læse med, er sports interesseret eller har børn der går til sport. Så det kunne være hyggeligt at høre fra jer, om I har gjort jer nogle tanker I forhold til det at bakke op om sit barn – eller hvordan ordet EGO forståes hos jer. For ja dette er et meget ømt punkt, men det er nok også, derfor jeg synes, at det er så sindsygt interessant- specielt efter man selv har fået børn – fordi det netop er noget der berører mange uanset alder, niveau og branche – hvilket jo også gør det til et emne mange har deres meninger om… Her fik i hvert fald lidt set i Bak-spejlet 😉