De nye Campister...

Billig til salg….

img_1309

 

Så stolt ved siden af sit værk…!!!!  Et eller andet er flået i småstykker… Ja det er hver i livet med hvalp. Han mener helt sikkert ikke, at der skal flere børn i huset – her er puslepuden revet til ukendelighed….    Faktisk apropos det 3. barn, så har jeg joket med, at vi skulle have fået det 3. barn i stedet, for en hundehvalp. Det er der meget mindre arbejde i… 🙂 Han er nu vokset fra sin nuttethed og direkte over i det vildeste frækhed – hvor kalde navnet; Monstret ikke længere kan gøre det.  Nu bider han ikke længere i alle, men i stedet i ALT. Man tør næsten ikke åbne døren, når man kommer hjem, for man ved bare man finder et eller andet, som man troede man havde sat i sikkerhed, men som han alligevel har formået at flå i småstykker…. Drengene har i hver fald lært det på den hårde måde, at deres ting ikke skal ligge på gulvet, for så vil det faktisk spare os for en masse rengøring/oprydning, hvis de i stedet bare smed det direkte i skraldespanden… Monsteret skal nok få tænderne i det… Men det er jo ikke kun legetøj… Dørkarme og vægkanter har skam også fået sig en tur…. For ikke at tale om utallige sko, som enten er gnavet og gnasket til – hvis man altså kan finde dem begge….. Der kan sagtens ligge en ener ude i  haven et sted.. Lyder det til han keder sig… ??? Tror mig, vi gør alt, hvad vi har lært og læst for at køre ham træt… Han er bare er bare en stor klump energibund.

 

Så kom én forbi og bød 10 kr. for ham – så var han solgt….

 

Eller… Sådan er det nok 80% tiden… Men siger man ikke også, at nogle gange kan de 20% være i så stor en værdi, at det overgår de 80%… 🙂  For selvfølgelig skal vi også kigge ind ad, og selvom jeg nok så hellig sad og fortalte jer om sidste gang, om vores lille nye hundehvalp, som vi ikke måtte sammenligne med Axel – vores gamle hund – Ja så bliver vi ved og ved og ved med at gøre det… Nej tror nu mere det er fordi, at vi kigger på ham her den store hund – som ikke længere kan gemme sig under sin nuttet hvalpethed.  Automatisk forlanger vi, at han også skal kunne ALT, som en voksen…. og glemmer helt at han jo egentlig bare er et barn indeni på 8 mdr. som slet ikke ved, hvor stor han er og har på ingen måde styr sin egen krop og på, hvad man må og ikke må…. Endnu…. og som stadig kræver træning, træning træning….. Selvfølgelig vil han da gerne over til naboerne, hvor han iøvrigt er meget berygtet allerede… 🙁 Men der over er det meget sjovere, da de begge har hunde… og tænker vi tilbage, ja så måtte vi da også lige sætte lidt hegn op i starten for vores første hund, for lige at fortælle ham om grænserne…. Så hvorfor forlange anderledes af ham her… ??

 

Bare de smil han får frem hos drengene – det går jo lige i hjertet…. Bette O og ham har et helt specielt bånd… Han må som den eneste gør alt ved ham ALT… han finder sig i det… Det er så tydeligt at han har beskyttergenet på over for den mindste i flokken… 😉 Men overfor KK der bliver der stadig testet, da han lige har den størrelse, at han virkelig ser ham som den aller bedste legekamerat… og tror han vil lege hele tiden….

Men én dag havde vi en tømre forbi til at kigge på noget i haven… Jeg forklarede ham, hos os behøvede tingene ikke at være helt perfekte og snorlige, det må gerne have lidt kant og personlighed – altså bare en masse tilfældighed over sig…. 😉 Inden han gik kom Egon ud af døren, og han hørte, hvilken blanding han er – og  han grinte med kommentaren, om at vi da gik all-in på det jeg sagde. …. 🙂 Blev helt rørt, for han har da helt ret… Han er så tilpas, tilfældig og med tilpas meget kant og langt fra “den perfekte hund” – han ville jo få direkte dumpe karakter, hvis han skulle med i en udstilling pga alle hans særheder… Men det er dét, der gør ham perfekt til os…. 🙂  Lange (og vildt klodset) Ben og hovede og en stribe lang pels fra Golden Retriver siden og så en kæmpe tung krop, der sidder på midten af det hele fra sin Engelsk Bulldog side …. 😉 Kan godt selv høre det er komisk… 😉

Så ja han er pisse irriterende og virkelig belastende nogle gange… og hold kæ.. hvor f’øler jeg mig dum, hver gang jeg står og råber på en hund, der bare kigger på én og løber den anden vej…… Meeeeeeeen de resterende 20% vil jeg ikke bytte ud med noget… og den store forskel er jo – uden tvivl, at vi Axel var vores første Baby, vi havde ingen børn… Men elsker at give drengene den indsigt i,  hvad det vil sige, at have anskaffet sig et kæledyr…. Det kan være hårdt, men man giver ikke bare op – Også selvom det ikke lige er, som man troede .. Men som med så meget andet så kan man med hårdt arbejde, en masse tålmodighed blandet med varm kærlighed komme rigtig langt…  🙂  – og det tager laaaaaang tid 🙂 

 

Faktisk så forestiller jeg mig stadigvæk – hvis ikke endnu mere – at den gamle film  “Hund og Mand imellem”  er i fuld gang med at blive genindspillet i vores hjem… Men den film ender jo også lykkeligt – det er jeg sikker på at være vores også gør… 😉  Faktisk apropos det 3. barn, så har jeg joket med, at vi skulle have fået det 3. barn i stedet. Det er der meget mindre arbejde i… 🙂 Men man skal virkelig have overvejet, hvilken hverdags tummerum man får en hvalp i… for det er ikke bare de første par uger – eller måneder, hvor der skal ligges arbejde i. og jeg fornærmer vel ikke nogle, ved at indrømme, at det virkelig er kommet bag på mig….?????!!

tex2

 

 

   

2 kommentarer

  • Malene

    Det er et kæmpe arbejde og jeg tror det kommer bag på mange – også folk der har haft hund. Selv forsøger jeg at tale min søster fra det. Alenemor med 2 børn og en hundehvalp 🙈 men ja, jeg er også glad for at give mine børn den oplevelse – at have hund og alt det der hører med.
    Når det er sagt, har jeg fulgt en del tråde på det seneste, der netop handler om, folk der kommer hjem til er ødelagt hjem.
    Folk fortæller det har hjulpet at give deres hund mindre plads når den er hjemme. Nogen har dem i bur, hvilke ofte bliver et sted hunden er glad for at være og selv går ind. Mange har radioen tændt, har en t-shirt med ejers duft i kurven. Altivitetslegetøj og alligevel ikke for meget, da dey også kan køre hunden op. Mange kalder det seperationsangst. Jeg håber du kan bruge lidt. Jeg ønsker jer i hvert fald held og lykke 😀😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Malle

      Ja det er et kæmpe arbejde – måske mest fordi det er nr. 2… Så er forventningerne højre… 😉

      Vores første hund fik vi i Holland, og der har man bur.. Så vi har haft stor glæde af det og bruger det også i ny og næ… Men er nu helt sikker på at han ikke har seperationsangst og bare krudt i røven, for han kan lige så godt finde på at gøre det – når vi lige kigger den anden vej…. Så tror eller håber i hvert fald at han nok skal gro fra det…. :/
      Men hvor er det sødt af dig at skrive – for det satte da lidt tanker igang – og vil lige observere ham lidt mere 😉

      Kæmpe kram til dig… 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De nye Campister...