Mor bekymringerne…

Manden min er jo allerede vokset ind i sin nye karriere som træner…. Men har lige mærket, at jeg som kæreste/kone og mor stadig har meget at “lære”, som familien bag. Lige, som jeg troede, at vi var der, hvor alting bare skulle gro… Lige der, hvor vi vidste, at nu var det forbandet transfervindue lukket… og ingen ville blive revet væk fra den ene dag til den anden…. – og lige der hvor alting var godt, fordi de ligger nr. 1 og  trænere fyringer ikke længere debateres. BUM Så sprang bomben og noget helt unikt skete i Dansk Fodbold…...

Har tabt mit hjerte til …

Nu er det ude – og jeg kan ikke trække den tilbage… Nøj hvor har jeg da haft sommerfugle i maven… For jo har da mit helt eget univers lige her – men har aldrig sådan i det offentlige blandet mig og ytrede min mening, som jeg nu har gjort… og indrømmer, at jeg da ikke kan lade være med at tænke, om at nogle måske føler sig trådt på eller blive misforstået… For det er ganske enkelt det eneste jeg ikke ønsker – Men på anden side, er jeg nok også kommet dertil, at jeg synes, at der skal...

Vinduet lukket…

Så lukkede det forbandet vindue endelig…. Ja jer der har fulgt mig, gemmen længere tid, ved hvor meget jeg både hader og elsker tiden, hvor det berømte vindue er åbent… Billedet ovenover er bare en lille gruppe er pigerne fra guldfesten – men faktisk er halvdelen ikke i klubben længere…. Pga. Transfervinduet..  Det siger nok det lidt om hvorfor, jeg bare ikke er vildt begejstret for de her perioder – men  jeg synes nu alligevel, at det har været noget helt speciel, den her gang … På en helt anden måde… – Giver det mening ?? 😉 Måske der er nogen...

Den første store kærlighedssorg…

Hvorfor skal det mon være så svært ??? Da vi endelig fandt det var hans stolthed jo ikke til at skyde igennem… Han strålede så meget og hans blik mod træet fortalte alt… Pludselig gik det jo op for ham, at der var andre børn der havde det lige som ham.. Vi brugte meget tid på at kigge de andre sutter ud… Nogle stod navne på, nogle havde mange andre bare 1…. Men fælles for dem alle var jo, at deres ejermand havde alle stået der op kigget op på det store træ – klar til at tage ét af...

Frustationen og eventyret…

Alle, som er i et forhold, kender vel til det med, at man skal give og tage og lade hinanden få plads – for at man hver i sær kan udleve sine drømme. Dette gælder jo uanset, hvor man er i sit liv og i hvilke brancher. Derfor tænker jeg, at der sikkert er mange af jer der kan sætte jer ind i min situation, fra den gang jeg husker tilbage, som min kæmpe frustration. Igen er jeg ked af, hvis det virker som lidt genfortælling for nogle af jer, som har været så søde at læse med fra starten… Men...