Er du sår’n Blogger ???

Det er et spørgsmål jeg bliver stillet rigtig meget…. Det kan både være refleks- svaret, når man fortæller hvad man laver, men også hvis man bliver mødt og måske genkendt på gaden… Men kan mærke en negativ udvikling, der virkelig går mig på…. Jeg elsker mit job,  jeg elsker de oplevelser det giver mig, det netværk og ikke mindst det bånd jeg i hver fald føler jeg har med mange af jer…. Inspiration tænder mig helt vildt og Jeg elsker at blive inspireret af folk og steder og kan jeg give lidt igen ved at inspirerer tilbage… Jamen så er...

Det bliver hårdt….

Vi alle sidder ved spisebordet… og snakken går på, hvornår vores kære Aziz har sidste kamp. Der går det op for mig, at pga ulige ferie tidspunkter – Så har vi kun 1 mdr. tilbage sammen…. 1 måned…. i værste fald…. For selvfølgelig er chancen der stadig for, at han forlænger med klubben – hvilket største delen af drengene, håber på den dag de skriver under på en ungdomskontrakt…. 🙂 Så vi krydser stadig fingre for, at det sker…. Kunne se på KK, hvor hårdt det ramte ham, da vi sagde at vi måske skulle sige Farvel… “- Jamen han...

Skulle man få én mere… ??

Uha sidder med et grædende hjerte… Har lige afleveret en lidt betuttet dreng…..  Den sidste i flokken er nu officielt fløjet ud af baby-redden og videre ind i drenge verden… Han starter idag i Børnehaven….. .Jeg forstår det simpelthen ikke… Hvor er vores små baby’er henne… ??? Synes faktisk det er hårde end da den første skulle starte i børnehave…. Eller også har jeg bare lidt glemt det…. Men nøj hvor går det da lige i hjertet…. Men tror også, at der er nogle af jer der kender følelsen – er der ikke ???? Det er præcis et år siden, at han startede...

BørneCancer Bingo

  Puha tør slet ikke at tænke på ordet BørneCancer… 2 ord der aldrig nogen sinde burde kunne forbindes, alligevel er der ca. 200 børn hvert år der rammes af det. Ordet Cancer burde jo egenligt bare kunne slettes og udryddes hurtigst muligt. Det kan vi alle vel blive enige om… Jeg vil så gerne lærer mine drenge om, det at hjælpe andre og samtidig gerne på en eller anden måde kunne fortælle dem om Cancer uden, at det bliver noget de tænker og frygter for hver eneste dag… Den må på ingen måde vinde… Men hvordan gør man lige...

Alene, Når man er 2..!!

  Så snart jeg sad i bilen, ringede jeg til ham… også selvom jeg vidste, at de sad i bussen på vej til Nordsjælland, hvor kampen skulle spilles dagen efter… Men ville bare lige høre hans stemme…   Jeg havde glædet mig så meget til den dag… og smilet kunne slet ikke blive bredere, da jeg kørte ind på parkeringpladsen ved kirken og så mine forældre, som havde lige så stort et smil på – Det skyldes nok mere deres begejstring for, at vi nu skulle bytte bil, og de skulle have guldklumperne – deres børnebørn – med som sad bagi…  🙂 En...
Older posts