forvandling til vores lille bindingsværks-idyl… :) 2.0

Den gladeste fodbolddans….

Kære Pimpong og Betina

Den gang vi to – Betina – sad inde i Boxen i  til SportsGalla 2006 helt mutters alene – eller selvfølgelig med flere tusind andre spisende gæster…. Men vi ventede på vores mænd (også der 😉 ),  der var på vej hjem fra et indendørs stævne i Brøndby… Vi hyggede os – og faktisk var den gang – første gang jeg mødte jer….

Allerede den gang drømte vores mænd om at bo på samme vej, så deres drenge kunne spille bold sammen i haven hver eneste dag. (De var åbenbart ikke i tvivl om, at de ville få drenge 😉 )  – Men selvom drømmen endnu ikke er gået i opfyldelse, så har I allerede haft lige så meget eller måske endda mere betydning for vores søn(-er), som et naboskab ville kunne have givet.

Du Pim var det sureste spektakel af en fyr, manden min har kendt, da du kom til Danmark – Du holdte dig helt for dig selv…

Se det er der nok ingen, der vil tro på den dag idag.  🙂  og det grines der også meget af hver gang vi er sammen. Men alligevel kan man se alvoren i dine øjne, når du fortæller om, at du kom til Danmark med et MÅL – Fuld fokus for du SKULLE have den kontrakt.

Alvoren viser om det nærmest  “LIV ELLER DØD”, der lå bag det hele…. For du ville ikke kun skuffe dig selv, ikke kun din familie hjemme i Ghana, men også en hel landsby, hvis ikke der blev skrevet en kontrakt med FC MIDTJYLLAND.

FULL FOCUS TO SUCCEED.

Lige den alvor var manden min heller ikke i tvivl om – for han fortæller tit om, at hver gang du trådte i fodboldstøvlerne så tændte en helt særlig ildflamme i øjenene på dig…

Jeg har aldrig helt fundet ud af, hvad der fik det store smil til at vokse sig så stort på den mest sure mand, men ved at et godt mix af taknemmelighed i at få chancen og at kontrakterne lykkedes – Kærligheden fra Betina og ikke mindst en helt særlig omfavnelse af den danske humor, er en stor del af det…. 😉

Præcis den kombi er lige, hvad der fanger alle drengenes øjne, når du taler til dem, gennem Pimpongs Talentskole … De kan se igennem de øjne, at du har prøvet at skulle gå 10 km hver eneste dag bare for at hente vand… og gået en time bare for at nå frem til fodboldtræningen – for så at gå en time tilbage igen bagefter…. Når du legede med dine venner spillede i med fodbolde lavet af tape og hvad der ellers lige var og ofte gjorde I det i bare tæer. Du har prøvet, hvordan det er for alvor at skulle kæmpe for noget – og kæmpe for ville have succes med det talent man nu en gang har…..

Kæmpe kontrast til den curlingkultur der nu er i det danske idag, hvor os forældre nærmest fungere som servicemedarbejdere for vores børn, og nogle forældre endda mener at de fungere som hjælpetrænere og beder om “forklaringer” på, hvorfor pladsen på bænken blev varmet af arvingen…

Jeg ved godt, det er lidt hårdt sagt, men tror også I de fleste af jer ved, hvad jeg mener med det.

Jeg ved ikke helt hvilken trylleingrediens, du Betina bruger derhjemme til dine drenge… Men det må være en helt særlig kærlighedsingrediens, som virker med en kraft og power, som mere end 7 energidrikke til sammen ikke engang ville kunne give. Det er sådan man ser dem både på og udenfor banen…. og de ildflammer i øjnene – de ses og tændes stadig på banen – nu hos dem begge –

Lige præcis det mix, giver noget helt specielt til børnene – og deribandt vores dreng(e) – der suger alt til sig af, hvad der gøres og siges……

FULD FOKUS og HÅRDT ARBEJDE….

Men også blandet sammen med glæde og en hulens masse Dans…

For man er heller ikke i tvivl om, at du har taget DANSEN med fra din opvækst blandt de barfodet venner og sammenbikset bolde. Hvor der også blev  spillet på, hvad der kunne spilles på, så dansen og musikken fik smilene frem, uanset hvad dagen havde budt på af opgaver og oplevelser, fra den hylde som ingen af os danskere, kan sætte os ind i….

Den gang for 14 år siden, var der vel ingen af os, der havde troet at, at du skulle få så særlig en betydning for vores søn…

Men de 3 første dage i efterårsferien har jo i flere år været et af årets højdepunkter for ham…

PIMPONGS TALENTSKOLE….

Faktisk så fik du ham til at skrige helt vildt, første gang du så ham. Han var kun 1 år, og du sprang over til ham og tog ham op – hvor han stak i et hyl… Du mente,  det var dine hvide tænder, han blev bange for .. 😉 Men jeg er nu sikker på, at det er fordi der ikke findes mange i det danske, der er så omfavnende og imødekommende fra første sekund ….  Mange vil gerne være det, men kun de færreste har det i sig….. Og det er præcis det er fanger drengene på den talentskole….

 

Uanset om de er nye eller gengangere, så er omfavnelsen den samme…

Sidste år kom vores søn med et brækket ben og ville så gerne med den første dag – bare for at være med…

Men han ville hurtig hjem igen – jeg så tydeligt, hvor ondt det gjorde på ham. Men at du åbnede armene for ham, så han følte sig, som en del af holdet – det ved jeg var stort. I år så jeg en dreng møde op med en brækket arm første dag…. – Det blik han gik rundt med – husker jeg alt for godt – Et blik blandet af glæde og skuffelse…

Glæden, der var smittet på læberne, bare ved at komme, og se den røde løber, den høje musik og de fine stilet og vildt spændte unge drenge med dresscoden; habittøj, – For drengene skal selvfølgelig se fine ud, når billedet med Pimpong skal tages, inden de går ind og trækker i tøjpakken… Her mærkes det virkelig,  at det er nu det hele starter – og det bliver så STORT…. Drengen med gipsarmen, så jeg bagefter iklædt tøjpakken og klar til holdfotoet, (som han selvfølgelig skulle med på) og DER kom blikket, som mindede mig så meget om vores søns sidste år…. Skuffelsen og sorgen over ikke at kunne være mere med ….

“ONDT HELT INDE I HJAAAAAARTET”

Ingen er i tvivl om, at det “GØR ONDT HELT INDE I HJAAAAAARTET ” – på dig ….. (som kun du kan sige Pim.) At I år , var noget anderledes pga alle de restriktioner for COVID 19…. Blandt andet, at os forældre ikke måtte være tilskuer i løbet af dagen…. – Lige det, er nemlig en stor del af det – og den kultur du og dine 11 trænere har fået opbygget i de vildt smukke omgivelser på HALD EGE EFTERSKOLE, med egeskoven, der  altid lige tegner sig en smule mere gult og rødt lige der i efterårsferien i baggrunden ved banerne,… Nu har vi kommet der i 4 år, og den by tager rumpetten på mig hver eneste gang… WOW så meget hygge og natur med de smukkeste huse derimellem….

Så ja jeg savnede, da virkelig ikke at måtte stå der og snakke med alle de andre forældre, som man nu har gjort i så mange år… Men for at være helt ærlig, tror jeg på ingen måder at børnene mærkede det…. Den samme glade og trætte dreng sad ved siden af mig på vej hjem – og vendte på et tidspunkt øjne af sin mor, fordi vejen hjem vist pludselig virkede lidt lang, da hun blev ved med at udspørge ham med alle mulige spørgsmål…. 😉

– Hun var nok mindst lige så excited, som ham…. 😉

Billedet taget fra den gang vi nysgerrige forældre måtte komme med… 😉

Hvorfor jeg pludselig skriver det her…???!

Jeg er først og fremmest taknemmelig over, at du Pim har sådan en iver for at give en masse børn en fodboldglæde og samtidig smitte med de ildflammer du har om, at KÆMPE FOR NOGET man så brændende ønsker…. Men skriver det også fordi, at lige i mandags, blev der åbnet for næste års tilmeldinger til Pimpongs Talentskole i uge 42.

Ikke for at reklamere – for det klarer han og hans team helt fint selv, det taler en udsolgt CAMP med 88 børn på kort tid helt for sig selv … Men mere fordi jeg tænkte, at, hvis der er nogle af jer derud, som overvejer at give jeres fodboldbarn en på opleveren i 3 dage af efterårsferien i 2021

– Så skal I ikke sige, at jeg ikke har givet jer chancen for at komme frem i køen nu….. 😉

Smider lige et link her,  hvis I vil læse mere om talentskolen og tilmeldingen

I alle de 4 år vi har været der nu, har én jeg selv har spillet med i ungdomsårene helt oppe fra JETSMARK (9490 😉 ), deltaget med hendes drenge… og ikke bare hende.. De har været et helt hold deroppe fra, som hvert år har lavet en ferie ud af det – Booket sig ind på hotel eller lejet et hus, og stået troligt og suget til sig, da man kunne det som forældre… 😉 – Men lige det synes jeg fortæller alt… For ja vi vil vel alle gøre meget for at give vores børn en oplevelse – Men gentages det – og så så mange gange… Så skal det dælme dytme også være noget helt særligt…. ikk ???

….og til jer to Pim og Betina.. Så glæder vi os stadig til den dag at drømmen om at bo på samme vej går i opfyldelse… 😉 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

forvandling til vores lille bindingsværks-idyl… :) 2.0