Storhedsvanvid ???

Den hårde og kolde Opstart

Mange af jer kan sikkert relatere til at arbejdet er delt ind i forskellige sæsoner – hvoraf nogle af dem ved man allerede er perioder, hvor man har xtra travlt og arbejdet er mere krævende og tærende på kræfterne… Således at energien, når man kommer hjem helt er forsvundet.

Det er sådan en periode, at vi i hjemmet, plejer at gå ind i her, når kulden slår til. Opstarten er det tidspunkt, hvor manden min plejer at være aller mest bortrejst… Her er der sociale arrangementer, teambuildingsture, træningslejr og lange lange træningsdage – meget længere end normalt … – Der bliver trænet så hårdt, – De bliver testet i alt… – Forventningerne er så høje til dem… -> Høje, om at der på alle test vil blive afsløret, at de gerne skulle have trænet bare en lille smule mere end det personlige program de har fik med hjem til ferien.

Når så de er hjemme, er det så vigtig, at der bliver restitueret frem til næste dags træning, at man som kone eller moderen til vores børn, prøver så godt som muligt at give faderen lidt ro for børnene… Hvilket selvfølgelig altid har været lidt svært, da vores drenge, der har så meget krudt i rumpetten, og er vant til at deres farmand normalt altid kaster sig rundt på gulvet sammen med dem. Derudover var det endnu mere vigtig, at der hver eneste dag at stod noget næringsrigt mad på bordet…. Der var en masse depoter der skulle fyldes op, men også samtidigt en fedtprocent der skulle holdes nede… Ja faktisk så så jeg ofte frem til, at de skulle træningslejr. I den forstand, at der vidste jeg, at der var den ro og det helt rigtige mad, som hans krop trængte, mellem træningerne.

Da vi boede i det hollandske, havde vi ingen børn, og der var nærmest ingen ferie, da kampprogrammet kørte videre hen over jul og nytår… Dernæst var der altid en kort træningslejr, og her tog jeg altid blot hjem eller også fik besøg i det hollandske.

Men eftersom vi har haft børn lige siden vi kom hjem til det danske igen, ja så mærker man tydeligere disse opstartesperioder og har inden KK startede i skole, nogle gange sammen med drengene taget til mine forældre, der har boet i udlandet… Det er jo altid en Win-Win for alle parter, når man gør det sådan. 🙂  Vi laver altid et pindsvin til KK – I ved sådan et pindsvin lavet af tændstikker, så han kan tage en ud hver morgen og selv følge med i, hvor mange gange han skal sove før farmand kom hjem igen. – Når vi så selv tog på tur – ja så var det jo også, som om at det hjalp til med at disse pinde forsvandt hurtigere for en lille dreng, der bare savner sin far.

opstart2

Landet i lufthavnen hos mormor og morfar – mens farmand er på træningslejr 🙂 . (Foto fra 2016)

Tror nu faktisk, at de fleste af os piger, tager “hjem”, når drenge er væk. Det havde ellers været oplagt at lave en masse sammen, men faktisk er det her de udenlandske piger, bruger tiden med deres venner og familie i deres hjemland, eller det samme gælder faktisk for piger der kommer andre steder fra i landet… Tiden udnyttes til at hygge med alle dem, der ellers bliver “svigtet” lidt, når kampsæsonen rigtig er igang. Eller også er der nogle der måske sidder lidt uden mulighed for, at få pasning til deres børn… Så selvom vi havde håbet på at skulle lave en pigetur til snigpremieren på Mr. Grey, så må vi udsætte det, da det selvfølgelig er lige samme tidspunkt, som hvor drengene er afsted.

Hjemme hos os er tingene nu ændret og det er første gang, at vi er gået ind i denne periode uden, at farmands krop bliver udsat for alle disse tester og pres som spiller. Derimod er det første gang, at vi går ind i perioden, som familie til en træner, der i stedet brugt meget af ferien på at arbejde og ikke træne som førhen. I denne weekend, skulle hele holdet afsted på det de kalder for Bødekassetur… En rigtig social tur, med hele holdet – hvor det kun går ud på at hygge sig -selvfølgelig uden adgang for trænere…!!! Så dette var også første gang for manden min i al den tid han har været i FC Midtjylland, at han ikke skulle være med denne tur, som han ellers altid glædede sig til som et lille barn. Det betød nu ikke, at vi så havde farmand hjemme, for skulle han på trænerkursus hele weekenden, så selvom han ikke vil indrømme det, så tror jeg det var fint, til lige at få afledt hans tænker fra bødekasseturen 🙂

Måske der er nogle af jer derude der selv kender til det med den hårde opstart, hvor der bliver krævet det maximale af sin krop og man kommer derud, hvor al energi efterfølgende forlader kroppen. Mon I gør noget specielt for at komme igennem den ??? Tror de fleste kun kan blive enige om, at det er en periode der først bliver rigtig skøn, når den er overstået … – både for en selv…. og familien  😉

tex2

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Storhedsvanvid ???