Bananbrød - uden mel og sukker :)

Den næste 32…

Når modstanderen er Liverpool

og man ser sin  lille gut rende rundt og tackle igennem, kæmpe for hver en bold – altså imod selveste Liverpool… Som selvfølgelig også bare er en klub….. Meeeeen som farmand sagde til sønnike – “Dem har han ikke engang spillet imod”…. Ja jeg siger jer, at mine 168 cm, for første gang lige pludselig, føltes som meget højere, da jeg stod der… og nej det var selvfølgelig ikke bare pga ham – Det var jo af hele hans hold….

Weekenden var fyldt med to dage med en masse kampe, derfor havde de fået nye Away shirt – med eget nr. og navn på… Der var ingen betænkningstid, da jeg spurgte hvad han ønskede at få bagpå…. og nu kommer endnu en klichéplade fra mig, 😉  men blev så rørt over at se ham i den trøje… Nu skete det… Den næste 32 i rækken  – endda med FCM på brystet, pga samarbejdsklub. – og nu må I endelig ikke tro, at denne lille dreng lever i et stort press fra sine forældre om at være den næste NR 32, der løber ind på MCH arena med BACH BAK stående over….. PÅ INGEN MÅDE!!!! Nej det øjeblik han trak den shirt over hovedet- var mere end rigeligt – som U10 spiller og skal kun sammenlignes med, når mekanikeren ser sin søn stå og rode ned i en motor med olie op over begge kinder, eller tømmersønnen, der hjælper farmand med at hamre søm i – eller moderen der står med tårer i øjnene og ser sin datter sidde med pudderkvasten foran spejlet….  Men har jo fulgt ham her følge sin far på banen helt fra inden han kunne gå og efterlignet alt, hvad der blev gjort – og sagt i kampene…. Så det syn gik lige i hjertet – specielt, da det lyste ud af ham, HVOR stort det også var (og stadig er) for ham selv…

 

Men det var selvfølgelig ikke kun stoltheden over spilletrøjen der gjorde ham stolt – for I flere uger har spændingen kunne mærkes hos den lille gut…. Gentofte Akadami havde nemlig arrangeret det he vilde fodboldstævne …. Hvor de udover at have samlet en masse gode hold fra det danske U10 hold, ja så havde de også samlet hold fra Amsterdam Acadami, PSV. St. Pauli, Malmö. Liverpool og Man. City…. Sådan en weekend hvor Alle kampe var SÅ spændende og helt tætte – alle kampe kunne jo næste gå begge veje…. Selv os forældre følte vi havde løbet en her marathon bagefter – pga spændingen og adranalinet 🙂

og bliver lige nød til at være lidt drillende herinde 🙂 – for må bare sige, at det lyser det bare ud af dem, hvor meget længere fremme nogle af de udenlandske hold er med at udvikle eliten  –  DE TØR JO ….. – Det var så tydeligt, at de her 9 årige drenge havde spillet sammen, og blevet udviklet, som udvalgte elitespillere i mange mange år…… Nøj hvor var de gode….  Specielt Man City – der vandt The Double – både indendørs og udendørs – De spillede jo nærmest allerede, i stil med deres “Storebror”…. 😉

Gad vide, hvordan “Bredde-poliktikken” er i de lande ???

Selvfølgelig er stadig ingen, der kan sige, at de her går hele vejen igennem det lille bette nøglehul frem for andre…. Men et eller andet gør, de da i hvert fald rigtigt…. 🙂  Vores drenge sugede til sig med øjne så store som tekopper, når de så dem spille … Bare dét var jo en oplevelse…. 🙂

 

Men den her weekend – var virkelig den skønneste af slagsen – En rigtig mor-og søn tur til de sjællandske… Så hyggeligt – ingen lillebror, der tog noget af fokusset – hvilket selvfølgelig også er hyggeligt… ..  Men Bare turen til øen – blev der rigtig hyggesnakket – eller … pludselig kom samtalen ind på Hitler

og hvordan pakker man lige sådan én historie børnevenligt ind ???

 

Men det var ligegyldigt – for det var bare ham og mig… Det var også fuldstændig ligegyldig, at vi vågnede op smågrinende – fordi vi lå helt nede i et hul, da den totalt flade luftmadras var blevet til en vandseng – med alt for lidt vand,  og de snorkende mænd i det klasselokale, hvor hele holdet og nogle af os forældre sov – havde gjort, at vi sov direkte elendigt….  Lynhurtig kom alle de minder op, fra den gang man selv var på tur med fodboldholdet… Lige nøjagtig aftner hvor man falder i søvn små-fnisende, nætter uden den helt dybe søvn og morgnerne hvor man vågner fnisende igen – De minder vil vel altid stå som de bedste fodbold-barndomsminder – så kan kampene være kampe…. 😉

Ja os forældre havde fået lov til at sove med på skolen nu da vi havde taget den lange tur – ellers plejer det jo for det meste blot at være trænere og spillere… Men nu når man pludselig sidder der, som forældre, mærker man, hvorfor hele det her fællesskab også var vigtig for ens forældre den gang…. Men det gælder selvfølgelig også den her “skræmmende” følelse… Det MUST der kommer i én for at følge sit barn til alt…. og vi snakker kun U10 – hvad skal det ikke ende med… 😉

Jeg kan virkelig godt forstå at manden min, som har det skidt med, at glippe ikke bare mange, men næste alle disse moments med sin søn (-ner). Han så med hjemme fra via film, da weekenderne jo er der, hvor de vigtigste timer af træningen og kampene er hos Superligaen, så filmer så meget som muligt af alle kampene – som de sammen gennemgår på rigtig Søn og Far Manér…  🙂

Lige den her Weekend, ville jeg virkelig have ønsket for ham at han kunne have set LIVE …. En weekend, hvor drengene virkelig voksede og hårrødderne kom tættere på huden af deres brystkasser  – ikke bare som spillere, men som hold og som de små drenge de jo stadig er… Det var en af de weekender, hvor meget tårerne hele tiden pressede på af stolthed – sikkert også selv hos en skaldet, langskægget og tatoveret mand … 😉  Det er vel øjeblikke som disse man ikke vil glippe som forældre  – uanset hvilke interesser de har – er det ik’…. 🙂

 

 

2 kommentarer

  • Karina

    Sidder med en klump i halsen og tårer i øjenene bare ved at læse . Sikke en fantastisk weekend med store oplevelser for både drenge og forældre ⚽️.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bananbrød - uden mel og sukker :)