Det kærlige hadeforhold til FortNite …

FORTNITE….

Bare ordet…

Jeg kan umuligt være den eneste moder – eller forældre der virkelig har et HAD/KÆRLIGHEDS forhold til det spil…. 😉

 

Lige nu bliver der råbt og skreget inde fra ældste sønnens værelse, hvor de sidder flere drenge (+flere på tråden 😉 ) og gamer den højlydt…. Jeg ved godt, at det er os forældres opgave at sige, når nok er nok… og sætte en styring på det… og det har vi (eller måske det mest bare var mig 😉 ) skam også gjort med – KUN I WEEKENDERNE… – Men så var der lige den ene dag, hvor vi næsten ikke var hjemme, og så kom vennerne over fra vejen med deres IPADS – og der er regnomsrygraden bare alt for udspringende på mig, når det gælder mine børn – altså på nogen punkter.. 😉

De drenge er jo helt besat af det… De snakker ikke om andet…. !!!! Altså selv på en kamp dag, bliver der talt om Battlepass, skills og hvad fan*** det ellers hedder….. 🙂 – Hvad skete der med bold og drengerøvs legene udenfor (og indenfor) med pistoler og gemme dagen lang…. ??? Eller kan I måske huske SPark Til bøtten… og  Jorden rundt med 3 hink og en spytklat ??? Hold nu kæ**, hvor har jeg mange minder med det fra  min barndom … 😉 Er de lege helt blevet frosset helt ude af det dersens WIFI… !!!!! 🙂

Men uanset hvor meget jeg end hader det – så kan jeg alligevel ikke lade være med at smile, når jeg hører, hvordan  de kommunikere med hinanden… og endda smider rundt med engelske gloser – som ikke alle giver mening – men Hey hvad ved jeg…… !!!!?  – Så et eller andet kan det jo…. og trøster mig hele tiden med, at det sikkert skyldes det det kolde, triste og stormfulde danske vejr….  Alt bliver meget bedre, når solen kommer igen… 😉

Manden min har prøver at sætte sig mere ind i det – ganske enkelt ved at prøve at spille med dem…. 🙂

Ja det bliver der selvfølgelig grint lidt af, når sønnike hele tiden skal bede de andre om lige at vente på hans far 😉  …. Men synes sg* det er lidt sødt af manden min, at han gør det – Ikke at jeg har tænkt mig at hoppe ud i det sammen med ham – Det lader jeg nu lige være en drenge ting…. 🙂

Meeeeeeeeeeeen må sige, at jeg virkelig er vendt til nærmest kun at have kærlighed til det spil….. og det skyldes selvfølgelig, at det har (indtil) videre, været vores dreng holdepunkt, her med benet gipset helt ind op til lårbassen…. Det, at han stadig kan være en del af – og stadig føle en slags status i de forskellige vennegrupper han nu har. Det er jo fantastisk..!!!!! For når de nu besøger ham – så er alt jo, som om intet er sket og der er stadig noget, de kan lave sammen – selvom han nu bare sidder i en kørestol…..  Nøj hvor han vokser med det…. Kan godt mærke at hans Duracell batteri står fuldstændig Over Loaded og hopper og danser, når alt hans energi i benene stadig ikke bliver brændt af i løbet af en dag længere… og selvfølgelig har vi sat retningslinjer for hvornår og hvormeget der må games… Meeeen bare det at han stadig smiler – så må han sgu (næsten) spille alt det han vil …. Det må I selvfølgelig ikke sige jeg har sagt… 😉

Men grunden til, at jeg lige skriver, er at en sød kommentar jeg fik fra en story med det her famøse FortNite… eller Gamer i det hele taget…. Hos dem har de i hjemmet Fri computer 2 selvvalgte dage i ugen… !!!  Det blev jeg altså lidt imponeret af  – Vi forsøgte – men der gik jo helt ged i den… 🙁 Så fedt at høre at det altså kan blive accepteret… og der ved jeg selvfølgelig godt, at sker det ikke hos børn, så skal man jo kun kigge ind af…. 😉 Men faktisk er min store skræk meget mere, hvis nogen hacker sig ind eller hvad de nu kan… altså nogle med nogle grimme dumme hensigter… som vi selvfølgelig har talt meget med ham om…..

Men jeg har slet ikke kunne slippe tanke om lige at spørge jer …. For hvad gør I…. ??? Har I retninglinjer (eller har I også givet op)!!!!…. 😉 Har I måske oplevet nogle af de her – trælse typer – eller er det måske (læs:forhåbentlig) umuligt … Ja sorry for de mange spørgmål…. Men det kunne jo være piv Fedt, hvis vi mødre – (ja I fædre må selvfølgelig også gerne)… lige kunne dele lidt Gamer- Husregler/erfaringer……:)

 

 

Jeg bliver nød til lige hurtig at sige 1000 1000 tak for alle jeres søde kommentarer til mit seneste indlæg…. De fleste af jeres historier var skønne og opmuntrende – men selvfølgelig også nogle af dem som ramte på frygten – men vigtigste af alt så var de ærlige og de var fra jer – og det er det der varmer mere end I aner…. 🙂