En FAN blandt fansene…

BLANDT FANSENE

Igår fik lille KK og jeg en speciel oplevelse på stadion. Altid har vi (specielt KK) kigget efter, hvad fansene bag mået laver og råber gennem en kamp…. Så har lovet ham længe at én skønne dag, skulle han gerne få den oplevelse at stå blandt fansene.

Vi var så heldig at en søn af trænerteamet også gerne ville med. Så de var 2 spændte drenge der sammen gik foran mig … De lavede store misundelses øjne, over, hvordan folk var klædt fra top til tå med FCM… Da vi så kom op ad trappen og stod og kiggede ud over stadion – kiggede de begge pjattende på hinanden og smågrinede over, at se stadionen fra den vinkel…. Men tror nu mere, det var det, at de virkelig var dér…. Så spændte over, hvad der nu skulle ske.

 

FAMILIE KÆRLIGHED

Det var så fedt og meget overraskende for mig at se, hvordan der var fyldt med familier… Mor, far og børnene var alle lige meget klædt i FC Midtjylland farver… Med kampstart kl 13.00 var det for en gang skyld også børnevenligt, men tror ganske enkelt, at de lige som jeg, har det sådan, at der ikke findes noget alternativt… Børnene følte sig meget hjemme der… Det var tydeligt…. Så fedt at se, hvor dedikeret nogle er, og måske endda gør alt for at det bliver en familie-kærlighed til klubben, så det bliver noget de har sammen.  Vi fandt en plads lige ved siden målet, hvor drengene kunne stå op ad banden. KK havde selvfølgelig fået lov til at få hans FCM trøje på, med nr 32 og FARMAND på ryggen. Han var så stolt, og hver gang nogle kom over og klappede ham på skulderen med en kommentar, rødmede han helt af glæde. Jeg synes nu det var lidt sjovt at observere, hvordan de lidt ældre skulle forklare mindre børn, hvem “ham nr. 32” egentlig var… Det går skisme hurtigt i fodbold verden…. 😉 Så varmer det jo trods alt, at man altid vil kunne kigge på tilbage på, hvem der var med til at løfte den første Danske Mestre Pokal i FC Midtjyllands historie… 😉

Spillerne gik på banen og de 2 drenge gik helt amok og klappede… Lyn hurtig mærkede de braget fra deres side, hvor de blev fuldstændig overdøvet af fansene, som stod 10 meter fra os… Ingen øjne var på banen fra de små drenge… I stedet stod de med åben mund og kiggede  mod fansene, der gik helt amok med flag, klap, sang, råb og bare en glad stemning…. Så var det startet… 🙂

 

Selvfølgelig havde vi valgt den helt rigtige kamp. Solen skinnede, og der var så mange chancer til lige netop i den ende, hvor vi stod. Derfor undrede jeg mig også hurtig over, hvordan der ingen sikkerhedsnet var bag målet… Alle børnene stod lige bag det og må vel godt sige, at med den skudstatistik der er på MCH Arena, så ved man også at der går mindst lige så mange ved siden af som i målet… 😉 Så alle børnene var jo egentlig skydeskiver – men også de gladeste af slagsen og forældrene omkring så nu helt rolig ud…Så det må jo aldrig været sket noget alvorligt. Men undrede mig nu så meget, at jeg bare måtte spørge om, der var en grund til det… Hvortil svaret var hos de fleste, at sådan har det været længe. -Nettet bliver pillet ned, efter opvarmening, hvor det trods alt er oppe. Nu er der nok nogle af jer, der kalder mig så for hønemor / den overbeskyttende mor… eller lignende… Men det havde jeg ganske enkelt ikke nerver til. Så en sød ekstrem fan, som ofte har stået og ventet på, at vi som nogle af de sidste forlader arenaen, bare for at give KK kopper, autografhæfte eller andet… Hun fandt lynhurtig pladser til os ved dem, som var lige i midten bag målet….. I sikkerhed….. – og ganske rigtig – Måske så I det hårde skud fra den nye ulv Janus Drachmann.. Lige over overliggeren og direkte ind hovedet på en lille pige, der alligevel kun lige var blevet den alder, hvor det ikke er okay, at vise at det gør ondt… Men aftrykket på næsen og omridsen fortalte noget andet… Det kunne jo have gået helt galt… Men hun var skisme en sej lille pige med familien omkring sig 😊🙏🏼 – Har dog siden fundet ud af at, der var blevet brokket over udsynet med disse net…. Så er det jo også svært… 😉

Mens jeg stod derover, tænkte jeg flere gange, at man burde invitere folk lidt efter lidt fra langsiden ned til sådan en oplevelse… At stå blandt så stor en flok med den vildeste indlevelse og uden de sure opstød man ofte høre andre steder, Her var man sammen om stemningen som var så smittende,at man jo virkelig lov til at lade sig rive med i kampen… og har man det ikke i sig… Så kommer det ganske enkelt når man står der… Hænderne bliver helt naturligt brugt til at klappe i takt, fordi at alle andre omkring sig gør det… og man kan råbe NØJ, UHH eller hvad der lige falder én ind, uden at man bag efter kan begrave sig selv… Fordi alle omkring sig bliver overrasket og kigger på én, som om man lige burde holde lidt tilbage….  (I kan læse mere på mit tidligere indslag – hvis I har lyst 😉  HVOR ER FØLELSERNE  ) Måske man den vej kunne sprede stemningen og ikke mindst lidt god karma på sidderne… 😉 Sådan tænkte jeg i hvert fald flere gange mens jeg stod der…

 

 

Aftalen var en halvleg… Men det blev dog til en hel time… og drengene var slet ikke til at skyde ned… LÅ LÅ LÅ LÅ hele vejen tilbage på de vante pladser 😉 -og blev så overrasket, da jeg satte mig og oplevede at der faktisk var en helt okay stemning rundt omkring.. Håber da, at det er noget der fortsætter resten af sæsonen… Det gør jo det hele meget sjovere… og ved god at spillet jo udgør meget af grunden, men det var da også tydeligt, at se hvordan folk hyggede sig og virkelig havde en oplevelse rundt omkring.

KK har allerede spurgt om han igen næste gang må komme ned til fansene… Så mon ikke én lille fan igen vil være blandt de største fans en anden gang… – En oplevelse jeg varmt vil anbefale andre med børn – eller hvorfor ikke også til dem uden…. 😉