Drengenes yndlings hule - fra Jysk...

En helt ny familie….

De fleste af jer, ved vist godt, at jeg på ingen måder er fan af den her periode vi befinder os i nu…. Altså perioden, hvor det eneste vindue, som kan nå jorden rundt, når det er åbent på fuld gab…. Nemlig Transfervinduet…  Måske der er nogle af jer der ikke helt, ved hvad det er…. Hvilket jeg virkelig også godt kan forstå for det er virkelig en af de ting, man blive lidt miljøskadet med, selv når man følger fodboldbranchen fra sidelinjen….  Så skylder mig lige at lave en kort fortalt …;)

For det er nok det vindue som både kan give så meget varme glæde, lykke og opfylde så mange drømme samtidig med, at det kan være så koldt, hårdt og kynisk samtidig….

Vinduet, som kun er åbent over en periode hvert halve år,  og de eneste tidspunkt, hvor spillere må og kan blive købt, solgt og lejet ud mellem klubber…. Det vindue satte for alvor sine spor i mig, i al den tid, hvor jeg var fulgt med manden min til det hollandske for at udleve hans udenlandske fodbolddrømme… Hvert evige eneste halve år – på nær ét, hvor han var skadet, skulle der tages stilling til henvendelser fra alle mulige klubber…. Det var mega spændende og man gik med sommerfugle i maven konstant… samtidig med at fantasierne kørte for, hvordan eventyret kunne se ud nogle af de andre steder….

Men først det 6. vindue – 3 år efter, kom dét tilbud han ikke kunne sige nej til – Hans hjerteklub…

Den usikkerhed og forandringsparathed man skulle kunne rumme den gang, tror jeg kun vi kunne nyde, fordi var bare var os 2…. Nu er vi 4…. og situationen er helt anderledes… og alligevel har vi da for alvor fundet ud af, at transfervinduet for trænerne jo står PIV ÅBENT hele tiden…. og der er der bestemt ikke langt mellem at solen og varmen bager lige ind, til at den hårdeste storm skyder med store hagl uden, at der kan søges i læ….

I starten af sæsonen, forsøger vi altid at holde en hyggeaften med trænerteamet og familerne dertil. Her handler det om meget mere end om bare fodbolden… 🙂  I år sad der 6 nye familier om bordet,  kontra året før… – Vel og mærket ud af en stab på 9….  Så man kan da roligt sige, at En helt ny kernefamilie har skulle bygges op….. 😉 og i mandags måtte vi sige farvel til endnu én… Der bøjede sig i respekt for sig selv og de værdier han indeholder…. DET ER DÆLME SEJT GJORT… og tror samtidig lidt det var en øjenåbner for mange, for hvor umenneskelig dele af trænerjobbet kan være…. Men hold nu kæ**, hvor kommer jeg jo til at holde så forbandet meget af de mennesker…. – Så ved allerede, at de pladser, hvor familien plejer at side på tribunen vil føles, som extra tomme….. Kommer da SÅ meget til at savne hele den smilende familie, når alle vi andre igen mødes næste søndag til kamp…. Men ja det er jo sådan det er…. og de er langt fra de eneste der efterlader tomme pladser på tribunen i dette transfervindue…

– og med bare en lille uge igen – kan der stadig nå at ske rigtig meget – og sikkert vil rigtig mange pladser efterlades helt uden et farvel….

Der er nemlig altid en stor respekt om det hemmelige aspekt, der ligger i et evt. salg…. Så mange brikker, skal kunne passe sammen for at tingene kan kunne gå op…. og pga. den respekt… Er det et emne der ikke rigtig tales om, når vi mødes… Vi ved blot, at der lige skal gives et xtra kram i den periode, for man ved ikke om, det kan være det sidste …. Man ville gerne sige; VI SES… og mene det inderligt… Men ved også godt, at i den branche er friheden så lille… Så der skal mange tilfældigheder til før, at Et VI SES er en realitet…. Så i de extra kram rundt omkring ligger et varmt “FARVEL”…. Det er sgu lidt barskt, synes jeg…. – og det er bare mig…. For børnene er jo helt intetanende, og ved ikke at det kan være sidste gang de leger med lige ham eller hende…. Næste gang kan de være væk.. Væk fra klubben og måske endda væk fra Danmark…. Jeg ved godt, at jeg har nævnt det her før, men jeg håber virkelig ikke, at de oplevelser gør, at børn tænker, at den rodløshed hører under “Normal”… Ja i vores hjem, gør vi meget ud af at “Normal” ikke findes….

Men at venner pludselig dukker op og kan blive nogle af ens bedste venner og bare hoppe ud igen uden advarsler…

Det gør jeg alt for, at mine drenge ikke skal føle er “Normalt” . Men takker for at de sociale medier så gør det muligt at følge alle de skønne menneskers forskelliges eventyre – uanset hvor i verden det bringer dem hen…. 🙂

Ja nu fik I den lige igen… og de kommer efterhånden hvert eneste halve år – tankerne om det “forbandet Transfervindue”…. Som selvfølgelig mest af alt skal huskes for, først og fremmest at være det alle mål og drømme arbejdes hen imod i denne branche… Drenge – og klub drømme kan opfyldes…. Men for os der bare følger med, kan det altså være lidt hårdt for følelserne…. og måske lidt svært at forklare… Men jeg håber, at jeg måske har givet nogle af jer, lidt fornemmelsen af, hvor meget det egentlig fylder på mange måder…. ????!! Bare som det almindelige menneske og ikke som de spillere, tal og begivenheder der kan læses om i medierne…  🙂

Husk; At Smil Det Luner – kan ramme flere end du tror…. 😉 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drengenes yndlings hule - fra Jysk...