Mangler farmand...

En lille forsmag…

I sidste uge fik jeg virkelig en forsmag på, hvordan følelserne som “soccermom” kan udvikle sig til at blive. Farmand var jo væk på træningslejr med holdet, og men KK og jeg ønskede stadig at støtte vores “plejesøn/storebror” Aziz, som skulle spille U19 UEFA Youth League mod portugiske Benfica. Det var så tisse kold for, at sige det lige ud…. og de ca 1600 der var mødt op på MCH arena, for at give dem et skub med på vejen… Ja de sad alle og rystede trods tæpper, store jakker, huer og vanter.

Vores “søn” kom ind, da der var 15 min tilbage af den ordinære spilletid, og det var en knald eller fald kamp om at gå videre i 8.delsfinalen i EUFA LEAUGE… Hvor stort er det lige… 🙂 Mærkede hvordan varmende pludselig fossede igennem kroppen, da han kom på banen…. “Heldigvis” spiller han angriber… Nu har jeg i så mange år været vandt til at sidde med de største nerver uden på tøjet, i tiden på siddelinjen som “fodboldfrue”… Ikke fordi, at man ikke tror på sin mand og hans kunnen, men man ved jo også at alle spillere laver fejl under en kamp, og spiller man i forsvaret, som manden min gjorde, ja så kan det koste virkelig dyrt, end hvis man er længere oppe på banen.

aziz1

aziz4

Den ordinærer tid blev 1-1 og jeg nåede lige at tænke, at jeg ikke kunne byde KK at blive i en forlænget spilletid, da han allerede var begyndt at ryste lidt med læberne, men så viste det sig, at de skulle direkte i straffespark….

JEG HADER STRAFFESPARKS KONKURRENCER…. det er er så urimelig, umenneskelig, ubarmhjertelig og er nok det eneste tidspunkt, hvor en af de mest fascinerende holdsport bliver afgjort en enkeltmands præstation på den mest kyniske måde, for her er et stort EGO eller andet vel ikke nok… Der er næsten kun én taber… og det er ham der skyder… for misser han, har han vel helt alene tabt hele “svineriet”- har han ikke??? Jeg mener Målmanden er vel altid helten uanset hvad på det tidspunkt…. ???

aziz3

Efter de første 4 skud, står kampen stadig lige… begge hold har misset én enkelt og det er FCM tur til at skyde…. SHIIIIIIIT AZIZ går ned mod målet og bolden…. Jeg bliver fuldstændig ved siden af mig selv og mit hjerte hamre… Sidder ved siden af en anden træner-kone, og tror godt hun kunne mærke det på mig. – og smiler bare til hende… Tænk hvis det en eller anden dag… skulle blive én af vores sønner… altså jeg mener én af dem jeg selv har født….. 😉

Glemmer aldrig den gang manden min vandt Pokalfinalen i Holland med SC Heerenveen mod Tweente. Dette skulle også afgøres på straffe, og deres sidste skytte skulle score så ville de vinde. – og selvom jeg sad meget meget langt væk fra ham (manden min)… så mindes jeg alligevel at ligge mærke til at han stod helt forstenet.. og tænkte det var meget naturligt i og med at de var sekunder for at vinde Pokalfinalen og klubbens første titel… – og det gjorde de… Den sidste skytte scorede og der var vild fest… Men det viste sig så, at manden min skulle have været den næste der skød, hvis ikke det var afgjort… Derfor stod han så forstenet…- var det sket – tror jeg ganske enkelt ikke, at jeg havde kunne kigge på det…

 

Så mens vi sad der på MCH, tænkte jeg tilbage på det…. Hvis Aziz missede sit skud nu, ville han altid bærer en eller anden form for skyld… selvom jeg selvfølgelig godt ved, man taber sammen og vinder sammen som hold.  Men Aziz stillede sig i den bedste Ronaldo stil, og scorede så overlegent og køligt et straffespark…. Jamen jeg var helt målløs… og blev så glad, at selvom det desværre endte med, at de tabte på det næste straffespark… Så kunne jeg ikke lade være med at smile over hele ansigtet, da Aziz kom over til os, efter kampen. Tror også, at han selv blev helt overrasket over at se mig så glad, og måske tænkte om jeg ikke havde set, at de lige havde tabt en meget ærgerlig kamp… Men ja indrømmer, at jeg KUN havde det straffespark i hovedet. Var så vildt stolt og lettet på hans vegne. – Det fik både mig og KK til at glemme alt om, hvor koldt det egentlig var lige der….. 😉

I kan se målet her…. Fra vores vinkel 😉  ;

 

 

Men ja der fik jeg, da lige en lille forsmag på, hvordan vil blive, hvis ens egen søn, pludselig skal ud i en situation, hvor der ligger så stort et pres kun ene og alene på deres skuldre.  Jeg synes det mærkes som en helt nye form for følelser, der kommer frem i én som moderen, end dem jeg er vant til, som kæresten. Hvad siger I ???? Hvordan styrer i jeres nerver, når/hvis I er ude og se jeres børn eller andre spille fodbold eller anden sport?? …. Please sig, at det er noget, at man med tiden,  vil lærer at ligge følelserne lidt fra sig..???? …  😉

tex2

 

2 kommentarer

  • Bettina Jahn

    Hej Diana

    Jeg ved af erfaring fra den ene af vores sønner som har spillet for Fcm og været med til Brøndby cup og skulle skyde straffe at jeg tror et eller andet sted lærer man det ikke helt for pokker man står virkelig med nerverne uden på tøjet. 😉
    Også når de andre skal skyde
    Sådan har jeg der i hvertfald 😊

    Det er altid den mest uretfærdige måde at afgører kampe på det er vi enig om.

    Tænker også sommetider hvis man er tilskuere / forældre til det vindende hild og man selvfølgelig jubler og er glad sammen med holdet. Puha der står et hold (unge mennesker) med bøjet hovede og av for den som evt brænder.
    Lidt en mærkelig følelse at man så jubler for det er ikke rart for de andre.

    Ved ik om det helt gir mening.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det giver så meget mening tak… men desværre ikke så meget trøst… 🙁 Havde håbet man lærte at håndtere det lidt… meeeen ved også godt det er naivt at tro. Men det er nøjagtig som du skriver, så trist at juble på bekostning af én spillers fejl…. Det gør skisme ondt uanset om det er med- eller modspillere…. Men selvfølgelig værst hvis fejlen begåes af ens af barn….

      Men ja fodbold er følelser… det er vel også det der er så fascinerende – uanset om man er spiller, træner. forældre eller kæreste … Det er vel også det der er skønt – er det ikke 🙂
      De varmeste tanker fra Di

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mangler farmand...