Skulle man få én mere... ??

Er det virkelig så nemt…. ???

img_0445

Hvor er det bare fantastisk og hvor er jeg taknemmelig… 🙂 Så dejligt at få så meget støtte fra OutThere og SomeWhere, som man jo egentlig ikke altid ved, hvor er … Men alligevel kommer der så sød en tanke derfra… …. I aner ikke, hvor varmende det er, når der kommer så mange søde, sjove og støttende  kommentarer – Uden tvivl én af de ting, der driver mit lille univers… 🙂

Jeg har tænkt meget over, det I skrev… og rigtig mange af jer har 3 og 4 børn – eller måske endnu flere… og kan kun sige RESPEKT… Hvor er I bare seje…. 🙂 Men er der slet ikke én, der kan sige, at det er hårdt… ???

-og jeg mener sådan hånden på hjertet hårdt….. For jeg synes faktisk, det er hårdt at få nr. 2… Det er hårdt pludselig at skulle dele sin kærlighed…Husker da vi kun havde et barn, hvordan jeg slet ikke kunne forstå, at man kunne have så meget kærlighed i sig, at der var nok til to… Bare tanken gjorde mig næsten ked af det…. Men det var der jo og blev overrasket over, hvor hurtigt det bare kom… Det er vel bare det vildt fascinerende modergén vi har I os… 😉 Men det jeg synes var hårdt var det, at man havde en lille baby, som var så afhængig af én, og et andet barn der var vandt til at få al opmærksomhed og nu slet ikke kunne forstå, at den skulle deles… – Jeg følte, at han følte, at jeg valgte lillebror frem for ham… og den følelse, husker jeg som noget at det aller sværeste og hårdeste – Ikke nattegråden, og lortebleerne …. Men dét…. og selvfølgelig alle de (forbandet) bekymringer, der følger med i mor-livet….

Igår sad Bette O og jeg og så på storebror var til årets første træning på græs… lige der tænkte jeg meget på jeres søde ord… For jeg nyder virkelig at kunne følge med i KKs træning, ved godt at der ikke går længe til at Bette O også skal begynde til et eller andet… Men hvordan følger alle jer med 3 med i det hele – jamen egentlig også bare jer med 2 og en fyldt og aktiv kalender???  Tænker også på weekenderne, hvor manden tit er væk, der vil man med 3 da virkelig få sved på panden …. 😉 Eller er jeg helt forkert på den… ???

På den anden side så skammer jeg mig også… For både jeg og manden min er fra en søskende flok på 3 – og faktisk er vi begge det berygtede sandwichbarn… 😉 og tænker da tit på, hvor meget vi føler der mangler, hvis bare den ene og dens familien ikke er til stede, når vi samles…

Men så er der jo praktiktikken i det hele – Det er jo nærmest en bus der skal til, hvis man skal på tur med hele familien, og har lagt mærke til at familiepakkerne rundt omkring mest af alt er 2voksne + 2børn.. Er det ik?? Med 2 har man bare lige én hver… Hvad så med 3… ?? – Måske det er lidt forbudt at tænke sådan, men indrømmer det hele nu virkelig begynder at blive er så dejlig nemt… 🙂

Hånden på hjertet kære jer… 🙂 Ved godt at ingen vil vælge nogen fra og når alt det værste er overstået så er det det hele værd … 🙂 – så det er slet ikke der vi skal hen…. Men er der slet ikke nogen af jer der ude, der vil sige at nr. 3 var meget hårdere end nr. 2… ??? – Eller er nr. 3 virkelig så meget nemmere end nr. 2 som I skriver ???? Jeg er så imponeret over hvor overskuds agtige i alle er – også jer der har 4 børn… Men selvfølgelig I er jo altid bare omringet af kærlighed … 😉 Eller hvordan gør I ????

Må nok hellere skynde mig at sige, inden min mor.!!!!  🙂 + andet familie og venner begynder at få alle mulige tanker, om at familieforøgelse er på vej… 😉 For det er der slet ikke… 🙂 Vi føler allerede at vores familie er fuldendt.. 2 stk har altid været vores mening og rigeligt for os….  🙂 Men nu, når man officelt “ingen baby” har længere, må man vel gerne lege med tanken… og så bliver jeg jo heller ikke ligefrem yngre…så vil man fortryde senere hvis ikke man sprang ud i det…. ????  😉

tex2

   

16 kommentarer

  • Fru Buus

    Hej søde Diana. Vi fik lillebror, som er nr 3 I flokken, I december og jeg synes det er skide hårdt. MEN jeg ville ikke være ham foruden. Man fortryder kun de børn man ikke får 😘
    Stort kram
    Camilla Buus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Den ramte lige den der – for sådan tror jeg da også det vil blive… Men stort tillykke med jeres 3. barn – kan forestille mig at du har rigeligt at se til lige pt.. 🙂 Håber I alle har det dejligt…

      Stort kram tilbage fra Di

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Reng

    Jo for pokker da, jeg sidder ofte og savner en lille baby Robert eller lille Elias, men omvendt er jeg også en af dem der synes barsel var mega hårdt, og opslidende. Måske fordi jeg havde for store forventninger til mig selv, og hvad jeg skulle kunne med 2 små børn der ikke sov ret godt. Og så er jeg nok også kommet det i mit liv hvor je også gerne selv vil ud og gøre nogle ting, fx lørbe og gøre nogle af de ting jeg får energi af.
    Men jeg har været nøjagtig lige der hvor du er! Og så hat jeg en mand der bare ikke brænder for en 3er. Og for mig var det nok mest tanken om en mere der tiltalte mig, alt det praktiske der følger med tror jeg ikke helt jeg kan overskue.
    Jeg synes mit liv handler rigtig meget om planlægning og logistik i forvejen😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nøj hvor er det da bare lige mine ord og tanker…. Men tænker du måske som Fru Buus – at man kun fortryder de børn man ikke får ???
      Kram fra Di

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Reng

      Jo vi ville aldrig fortryde det tænker jeg, men som min mand sagde, så er det også rigtig vigtigt at vi bliver sammen, og han var bare der, hvor han var glad og tilfreds i sit liv, og havde alt det han havde brug for. Det skal siges at han også er 8 ældre end mig, så for ham var alderen også vigtig. Det var også en proces for mig at komme hertil, for jeg havde lidt svært ved at acceptere det han mente. Men samtidig er jeg også glad for at han siger fra, og siger at det har han ikke lyst til. Man skal ikke tvinges til flere børn hvis man ikke har lyst. Det tænker jeg ikke mit forhold var blevet lykkeligere af. Men som du også skriver så var det også svært for mig at acceptere at der skulle være en sidste gang.
      Men jeg har valgt at være glad og taknemmelig for det og dem jeg har, i stedet for at fokusere på det som jeg ikke har.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne Rrng

      På et tidspunkt spurgte jeg mig selv om jeg mon ville blive lykkeligere i mit liv af et barn mere, og det tænkte jeg faktisk ikke. Jeg blev snaere mere forpustet af at tænke på vores morgener når vi skulle køre 3 forskellige steder, økonomi osv. Jeg ved godt at det skulle vi nok overleve, men der var alligevel rigtig mange tanker og bekymringer om alt det her praktiske.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja det kan jeg sagtens følge dig i… Den er nu svær alligevel – må indrømme at jeg er blevet imponeret over dem med 4 og 6 skriver og de bare lyder til at det hele er en kærlighed…. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det kunne vel ikke sige meget bedre end det… 🙂 For du har da så meget ret… Det er jo heller ikke alle der siger at man kan få flere… den risiko er der jo også… Tak fordi du er så sød at følge med – det betyder meget mere end du aner frk. Reng… 🙂
      Knus herfra

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Hej med dig. 😉
    Jeg er en af dem der synes, at nummer 3 var den nemmeste at få. Man kunne med ro i sindet sætte sig ned og amme, mens de to ‘store’ ( de tre første er der 1 1/2 år imellem hver, – så de var jo ikke store store) legede med hinanden.
    Selvfølgelig var der hårde stunder som krævede mere – men på ingen tidspunkter, har jeg nogensinde fortrudt at få dem tæt på hinanden eller at få tre stks. Vi har sportsmæssigt været ret priviligerede, da de jo er en slags pseudo-trillinger og dermed indimellem kan gå på samme håndboldhold/fodboldhold, hvis årgangen har ramt rigtigt.
    Har derudover også to bonus børn, så weekenderne har indimellem været en logistisk udfordring ifht. sport og det har været det værste.
    Med min nr.4 som er en forkælet efternøler, har jeg været ramt af en snas dårlig samvittighed indimellem, da de store jo stadig har haft behov for mit nærvær, men har været nemmere at udskyde – hvor den til tider irriterende lillebror har lidt mere primære behov. Dog er fordelen så også at de store altid kan hjælpe med at passe og aflaste – og at se alle børnenes kærlighed til hinanden og de helt unikke relationer imellem dem alle på forskellig vis, er belønningen i sig selv. Det er en kæmpe berigelse, at se den kærlighed de giver hinanden og hvor betænksomme og hjælpsomme ens børn kan være overfor hinanden.
    Advarslen i dette vil fra min side dog være, at en teenager og en 2 årig (og selvfølgelig alt det imellem) godt kan tære på kræfterne, når der skal hentes til ungdomsfester kl.2 om natten og lille purk vågner forholdsvis tidligt.
    Derudover kommer så min egen egoistiske karriere forestilling, som har været henstillet en rum tid og nu er blevet genoptaget igen. DET giver til gengæld dårlig samvittighed – i den grad!! For det er noget jeg udelukkende gør for mig i nuet – og økonomisk på sigt for min familie – men i nuet er det mit egoistiske behov for, at udvikle mig og blive klogere og dygtigere – og det giver ikke på nogen måde samme umiddelbare kærlighed, som 6 børn. Den kærlighed skal komme indefra i stedet for.
    Men kære Diana, vi er alle forskellige og ingen kan nogensinde påstå, at livet med børn udelukkende er en dans på roser eller overskudagtigt nemt – eller jo, med et godt insta filter, så er altid jo på overfladen nemt – men intet er jo uden bekymringer, omkostninger og udfordringer, når det drejer sig om børn – om det så er 1 eller 6, det gør ingen forskel ❤️
    Rigtig god weekend – fra en mor der bestemt ikke er overskudagtig eller superwoman – er trods alt bare en mor ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Puha bliver da helt forpustet ved din kommentar… 6 børn alligevel…. og så er dine ord så rammende – men selvfølgelig fordi at du om nogen ved hvordan det hele føles… Kan fuldt ud forstå dig med det at intet kan sammenlignes med den kærlighed man for fra børnene – og det så er 1 eller 6 børn…. og nej du har nok ret i at det aldrig er en dans på roser… Men tak for dine alt for søde ord… Det er så fantastisk varmende at få dem fra en mor – altså en rigtig én… For det er jo svært at blive samlignet med dig – for hvor er du vild!!!! Kan man mon lave en gradning inden for mødre alt efter hvor mange børn man har… ??? 😉
      Men tak igen… 1000 tak og dejlig weekend… 🙂
      varmeste tanker fra Di

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Joan

      Tak ❤️ For din meget søde kommentar – jeg glemte dog den vigtigste detalje i historien – i den her fantastiske ‘dine-mine-vores’ familie som jeg er så heldig at være en del af, – så har jeg en eminent og helt igennem unik og meget fleksibel far til første kuld unger – og en helt igennem vidunderlig far til sidste kuld 😂 Så den frugt der skal høstes, er jeg absolut ikke alene om at have del i. Det er vist de færreste der er beriget med den gave det er, at have en eks-mand og en ny mand, som rummer og bakker hinanden op og sammen hjælpes ad med, at ligge vores livs puslespilsbrikker så fint og sirligt.
      Sådan en slags moderne familie er vi – og det er jo en helt anden snak og et helt andet liv, end hvad en ‘normal’ familie skal kunne rumme – for vi er jo trods alt tre voksne der kan hjælpes ad om dette ‘projekt’. Dermed er det også nemmere at finde bare lidt plads til sig selv 😉 så jeg er ikke supermor – jeg er bare pokkers priviligeret 😉
      Og når det så er sagt, så vil jeg faktisk gerne være den slags mor som du er, når jeg bliver stor ❤️ Du gør det SÅ godt!!! Og skulle i en dag få lyst til barn nummer 3, så vil du også klare det til U.G! Det er jeg slet ikke i tvivl om!
      Rigtig god weekend igen ❤️ Nyd den, inden den store kamp på mandag 🔴⚫️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hold da op det var en varmende kommentar… 1000 tak…
      og hvor lyder det til at – mange gerne vil være jer når de bliver store… Eller rettere burde blive store lige som jer tre…. Men ved godt det er nemmere sagt end gjort.. Men hvor fedt at I har det til at fungere så fantastisk… Kan godt forstå at du føler dig priviligeret… 🙂
      1000 tak fordi du vil dele det hele med mig… Det varmer virkelig…
      Dejlig weekend til dig og hele den kæmpe store familie… 🙂

      Tanker fra Di

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Reng

    Hej Diana.
    Gu er det hårdt med 2 børn! Vi har fravalgt det 3.barn, da vi ikke ønsker mere stress og jag i vores hverdag. Og vi er endda 2 med helt alm arbejdstider, og mig på 32 timer. Men der er nok at se til og jeg har rigeligt med dårlig samvittighed i forvejen, og ønsker ikke at få mere egentlig😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak Frk Reng… Det er skisme også de tanker man tænker.. så kan fulgt ud følge dig… 🙂 Men tænker du aldrig – var det det… ??? 🙂 Ingen første skridt, første tand, første ord, første……
      eller hva???

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du sætter så meget ord på mine tanker. Har også to skønne drenge, og nu hvor den yngste ikke er “baby” og det hele bare er så nemt… jaaaa åh det er svært😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja den er ikke nem… Tænk at der ikke længere er en første gang af noget….. og så tænker man jo også lidt tænk hvis man fik en pige gør man ik’ 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skulle man få én mere... ??