Høje forventninger til Generation Online???

Et nyt sprog…. Fra Klubbernes hjerte..

Kender I det, når I kommer ud i situationer, hvor man føler sig helt alene og dybt afhængig af andre mennesker.. Hvilket kan føles meget ubekvemt, hårdt og ikke mindst som et knæk på stoltheden, når man ellers ser sig som en stærk og selvstændig person.

Sådan havde jeg det den gang jeg flyttede til Holland – et valg jeg selv havde taget – for at støtte manden min, som jeg den gang kun havde kendt i et år. Jeg selv havde ellers altid planlagt tingene fremover.. Pludselig stod jeg der – uden planer – uden familie og venner omkring mig – i et helt fremmed land.

Fra trænerens og klubbens side var det et MUST, at alle udenlandske spillere skulle lære sproget. De måtte først stoppe den dag, at de havde gennemført et direkte tv-interview på hollandsk. Men derudover så tilbød de ligeledes, at os kærester også måtte deltage i undervisningen, som  foregik på stadionet, mellem træningerne 2 gange om ugen… At klubben tilbød det til os piger, viser sig at være meget unikt og langt fra alle der gør. Noget jeg er helt uforstående overfor – men selvfølgelig kun dybest taknemmelig for, at jeg var så heldig at ramme en klub, hvis værdier også omhandler familien omkring spillerne. Det var mit holde- og vendepunkt. Pludselig havde jeg igen en plan, pludselig følte jeg mig ikke helt hjælpeløs og alene – jeg fandt i hvert fald ud af at sproget er så vigtig – også selv om man flytter til et land, der egentlig er så tæt på og så lignende vores egen kultur.

 

Men ikke bare sproget hjalp os. Den største bonus, var den kvinde som underviste os… En kvinde som var gået på pension, men som frivilligt havde hjulpet klubbens spillere og kæreste med sproget i mange år. Har sjældent mødt en kvinde med så stort et hjerte. Hun lærte os ikke bare om sproget, men også om landet, kulturen og Frisland (landsdelen vi boede i) Noget vi tog til os og udforskede hele landet, så tit vi havde muligheden. Men hvad bedre var; Hos hende kunne jeg grine, når det var sjovest og græde når det var sværest. Ja for selv om man elsker at tage dette spring at flytte til udlandet og gøre drømmene hos den mand man elsker aller mest til ens egne drømme. Ja så medfølger der, som hos så mange andre, selvfølgelig også tider, hvor det hele virkelig kan være svært og føles uretfærdigt. Det var bare ikke altid at man ville vise det til manden, i frygt for at han skulle få en unødvendig skyldfølelse. En skyldfølelse, som vi selvfølgelig også talte om af og til. For vidste hvor glad han var for, at jeg flyttede med ham, men han lagde heller ikke skjul på, at han nogle gange havde en skyldfølelse for, at jeg udskød mine drømme for ham.- og sådan ville jeg ikke han skulle føle, for det var ene og alene mit valg at flytte med.  På samme måde havde jeg det med venner og familie hjemme i DK, jeg ville heller ikke, at de skulle sidde så langt væk fra én og blive unødvendig bekymret, bare fordi man lige havde en øv-dag… – sådan en dag, hvor man måske følte man havde siddet mange dage alene, så tankerne rigtig kunne rutsche frem og tilbage i alle retninger…. Ja så var det rart at have sådan en kvinde med sådan et hjerte, hvor man lige kunne få renset ud på godt og ondt – helt unden at blive bedømt.

foto-769

Fra vores bryllup 🙂

Denne dame, som var en af dem der var grunden til at mange af de udenlandske spillere brillierede på hollansk på tv, ja hun har en kæmpe plads i deres og vores hjerter. – og apropos hjerter, så så hun faktisk også vores første søns hjerte slå, inden han blev født.. Hun var nemlig med til en scanning, en scanning hun nævnte i en tale hun lavede til os til vores bryllup, hvor hun selvfølgelig også var med. Hun er vores hollandske mor, og drengenes hollandske OMA.

Men jeg ved også, at det ikke er alle piger derude der er så heldige, at der bliver bare tage højde for én i klubben.  Hvor må de være stærk og meget selvstændige – Specielt i lande, hvor sproget bliver en barriere. kan det være svært ikke at lade sig påvirke en smule af den evt. ensomhed i et fremmed land, som der kan komme, samt savnet til det derhjemme.

mly_6608

Måske er der mange frivillige der læser med, så håber I vil tage dette til jer, for uanset hvad der bidrages med, så har jeg så meget respekt for det. Husker jeg nogle gange blev jeg lidt forarget over klubben den gang, og ville gerne have udtrykt mig mere til klubben, når jeg følte at hun og de andre fortjente at få en masse igen, I hvert fald ville jeg de skulle vide, hvilken betydning de havde – ikke kun for mig – men for rigtig mange… Men jeg vidste jo også godt, at det som så meget af også er en forretning, der gerne skal fungere og køre rundt – samtidig med at de selvfølgelig også værner om dem der åbner deres hjerter som frivillige, så godt de kan.

Hende her er blot én af de mange mange frivillige, der er rundt om i de forskellige klubber. – og heldigvis er der flere klubber der har deres “mor”. For frivillige betyder så meget for klubberne og ikke mindst for os der er knyttet dertil. Hende her var i hvert fald én stor grund til at tiden i Holland, blev så stor en oplevelse for os – et eventyr vi aldrig vil glemme.

 

Dejlig weekend til jer derude…. 🙂

tex2

5 kommentarer

  • Torkild

    Ved du noget om hvordan forholdende er i “vores” klub?
    Altså i FC Midtjylland.?

    Jeg tænker at Engelsk på mange måder er det dominerende sprog, men gøres der noget særligt for at koner og kærester også falder til eller hvordan..?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kæreste Torkild

      Jeg ved at klubben gør meget for at hjælpe kærester/koner og evt børn, som tilflyttere for at falde til. Bla. Ned fælles arrangementer mm.
      Jeg har faktisk forhørt mig omkring sprog, hvilket de ikke har gjort direkte i… Men er sikker på de også kan tilbyde dette, hvis det er nødvendigt… som jeg skriver er jeg kun taknemmelig over at have været i 2 klubber, hvor vi pårørende også bliver tilgodeset… Det har jeg erfaret ikke står som en selvfølgelighed rundt omkring…. 😳

      Håber dette var svar nok ???

      De varmeste hilsner fra DI

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MS

    Jo! Det er det helt sikkert😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • MS

    Hvor må det bare ha’ været dejligt for jer! Selv kæmper vi med Duolingo-appen, og er tit i tvivl om rigtig mange ting mht. sproget.. Men vi må prøve os frem – det hjælper da også, lidt! Meeeen.. synes du har helt ret i, at alle klubber burde tilbyde det; det ville være en kæmpe hjælp for mange 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja sproget kan være en barriere for alle på mange måder… 🙂 – men det egentlig betryggende at høre at der er steder, hvor en app eller andet teknologi ikke kan erstatte et menneske 😉 Er det ikke 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Høje forventninger til Generation Online???