VIL vi mere...??

Et sidste farvel…

Skal.. Skal ikke….

Har tænkt det mange gange de sidste par dage… Men selvfølgelig SKAL jeg det… Der har været lidt stille på blogger fronten fra mig de sidste par dage – Vi har nemlig mistet vores højt elskede Hund Axel, som stille og smukt sov ved ind i søndags med os ved sin side.

Man vidste dagen ville komme… men alligevel kan man slet ikke forberede sig på det… Nøj hvor jeg savner ham… Savner at høre hans små negle mod gulvet, når han trippede rundt, savner ham lige nu mens jeg skriver, hvor jeg plejer at varme mine tæer på ham, når han trofast lå ved siden af..

Savner det at han kommer og tager i mod én med et fuldstændig glad men også forsovet udtryk i hovedet – når man kommer hjem…  Eller når han lige bød folk velkommen ved et puf lige i skridthøjde på mændende og i “nummer’ “højde på kvinderne… Sådan var det altid… Alle folk vidste det… og vidste at de ikke ville kunne undgå det – han skulle nok få sit PUF… før eller siden… 🙂 – eller når han stod ved bordet og underholdte med sin snakken… Ja I tror nok ikke på det, men ham og manden min havde bare noget sammen – de kunne snakke sammen lige siden han var helt lille… ikke gøen, ikke hylende – bare en sjov form for “snakken.” Første gang folk oplevede det, blev de altid så overrasket… For det var virkelig også specielt… og når først den var igang.. var det svært at stoppe igen.. Med mindre han så fik den pølse der lå på grill’en.. eller andet 😉

axel1

Men hvor HADER jeg DANMARK….

….når det angår hunde…. Axel lærte ikke bare os meget, men så mange andre… Er så glad for at vi boede i Holland, da vi fik ham. De har et meget afslappet forhold til det med hunde. Der går man løst med dem i naturen, kommer andre med deres hunde, så leger de sammen og videre… Med mindre de har dem i snor, hvor man blot skal man blot vise at man har sin egen under kontrol. Ingen stramme regler… men en respekt og meget gladere hunde…   Han var en blanding af Bull Mastiff og Old English Bulldog… mange troede han var en boxer… Men var politiet her i Danmark kommet.. havde vi ikke kunne bevise, hvilke racer han indeholdte eller rettere ikke indeholdte.. Så kunne de i teorien jo bare have taget ham med…. Jeg tør ikke tænke på, hvordan jeg ville have reageret – selv over for dem, jeg har så meget respekt for at jeg får en anelse hjertebanken, hver gang jeg ser dem… Hvorfor er vi blevet SÅDAN et land.. Et land hvor man er SKYLDIG til det modsatte er bevist…. Jeg synes virkelig, at der skal ændres i reglerne… og indføres “Førehundekort” som i Tyskland. Der har man 7 forsøg til at bestå sammen med sin hund. Simple instrukser.. + det at man skal kunne sidde på en cafe og en hund skal pacere, uden at der sker noget. Det tror jeg vil ændre så meget – og give så meget bedre hundeliv i DK…. Hvorfor straffe dem, der er så uskyldige – altså hundene… ????!!

 

Glemmer aldrig, da vi sagde, at vi havde købt denne blanding… Virkelig mange spurgte os, om vi nu havde sat os rigtig ind i, hvilken race det var mm. Men han har givet dem lidt at tænke over… Bedre hund kan man ikke få…. og han har været en stor del af alle der er omkring os….Han har jo været med hele vejen… Kørt de lange ture mellem Holland og Danmark, været med på Hotel.. Flyttet land, flyttet by… Blevet storebror… 2 gange… – og gjort dem til de største hunde elskere… Ja selv de børn og personer generelt der er bange for hunde… har Axel været den perfekte hund at få overvundet sin skræk hos… Børn kunne kravle ovenpå ham… Hive ham i halen… hunde kunne hænge i kæberne på ham – han er endda blevet angrebet af en anden hund … Men ALDRIG ALDRIG ALDRIG har har vi hørt eller set ham blive sur eller sige fra…. Med sine 45 kg. bød han mindre hunde velkommen ved at ligge sig på ryggen og logre med halen, inden de kom i nærheden… Kun når der var “tovtrækning” med legetøj viste han, hvor stærk han egentlig var… og alle store og stærke mandfolk, kunne ligge alle kræfter i mod ham… Men ellers troede han, at han var en lille hund, der kom over og satte sig på skødet af folk der sad på gulvet… og har aldrig løbet væk fra os eller vores hus, selvom vi ingen hegn eller snor havde til at stoppe ham – sikkert noget mange vil forarge sig over… Men det var en dejlig befrielse for os.

 

Glemmer aldrig, hvor ked af det jeg var, når vi var hjemme på besøg, imens vi boede i Holland. Den var lige i tiden, hvor der kom så meget op i medierne med kamp- og muskelhunde… Noget man tydelig mærkede, og folk gik ligefrem over på den anden side af vejen, hvis man kom gående med ham… Nøj hvor var det lige at trampe på ens hjerte – heldigvis har han vundet alle de hjerter, der kender ham.

Ja kunne blive ved… For selvom vi ikke kunne have ønsket os bedre afsked med ham, som var så stor en del af vores familie og altid vil være… Så har han efterladt et kæmpe tomrum og en knust men lykkelig familie, med en masse minder fra de sidste 10 år… Minder der stadig sidder rundt om på væggene med savlpletter, eller hår der dukker op hist og pist, ridser i gulvet, huller i skovbunden eller alle de mange mange billeder vi har, hvor han altid lige listede sig ind… – Noget der virkelig bringer et smil, men også en tåre frem…

Hver morgen siger KK…

….at vi lige mangler én til at spise resterne af morgenmaden… Ingen tvivl om at det er  hårdt for ham… Han var også ved hans side næsten til det sidste.. hvilket jeg tror og håber er sundt for ham at opleve…-Naturensgang…  De to var virkelig uadskillelige – han har jo altid været, der lige siden han blev født… og var vi på gåtur- og vi pludselig gik hver sin vej… Stod han altid og kunne ikke lide at vi ikke var samlet, men endte altid med at gå samme vej som KK…. Bedste venner… og Otto der stadig ikke forstår det stadig går og kalder på ham… og siger “kommer igen..” og leder efter ham de steder han plejer at ligge rundt omkring… For ikke at sige om aften når vi savner hans “snakken”,når han ville at manden min og jeg skulle i seng, så han kan få sofaen (som han ellers godt viste han ikke måtte ligge i) for sig selv… Eller bare hans snorken – ja selv hans prutten… (tror de fleste hundejer ved hvad jeg snakker om 😉 ) Dem savner man jo ligefrem….

 

axel

En rigtig hyggehund der altid vogtede over vores lille familie… 🙂

Uden tvivl skal vi have én ny hund… Men forbereder specielt KK (og mig selv) på at det er synd at forvente, at den skal udfylde tomrummet helt… For det er der ingen der vil kunne…. Men bare dele af det, er også nok for os…

Ja et lidt anderledes indlæg…  men det er ganske enkelt det eneste der fylder i vores lille familie lige nu… Jeg tror godt de fleste af jer, som er hundeelsker forstår…. Vi savner ham og det vil vi altid gøre.

Tak fordi jeg lige måtte lette mit hjerte lidt og fordi I “lyttede” med…

tex2

5 kommentarer

  • Skynd dig at få en ny hund, om ikke for jer voksnes skyld, så for børnenes.
    Vi havde mange hunde mens mine børn boede hjemme og altid flere ad gangen, men alligevel skyndte vi os at få en ny, når en faldt væk, for netop af udfylde tomrummet:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christoffer

    Åh altså, stakkels jer. Jeg nåede desværre ikke at lære Axel ordentligt at kende. Men det var da så hyggeligt når han kom over til os for at lege med Casi. Sender jer de varmeste tanker
    Hilsen Christoffer

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er det sødt af dig at skrive… Han nød meget sine små ture hos naboerne og ikke mindst Casi… 🙂
      Men 1000 tak for dine tanker..

      De varme hilsner fra Di

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Åh, jeg sender alle mine tanker mod jeres familie. Det er bare ikke sjovt at miste sin hund 😢
    Jeg er selv opvokset med en hund som Axel, kan huske jeg kaldte hende for min storesøster da jeg var helt lille. Så jeg ved udemærket hvad du mener, når du taler om det bånd der har været mellem ham og KK. Min far kunne ikke klare tanken om ikke at have hund, så da han vidste den gamle ikke kunne holde til meget mere, købte han en ny hvalp. På den måde nåede vi aldrig ikke at have en hund. Han fortsatte med den metode helt indtil jeg blev teenager, og egentligt også da jeg var voksen og flyttet hjemmefra, men så har det jo ikke været mine hunde på samme måde 😜

    Den lille hvalp kunne aldrig erstatte den gamle, trofaste klippe, men som barn var det jo enormt spændende og hyggeligt med en lille ny, så vi tog den hurtigt til os. “De gamle” kan aldrig erstattes, men deres minde vil altid leve videre i familien. Og de nye vinder meget hurtigt plads i ens hjerte. Så mit bedste råd er at købe en lille ny 🐶❤

    Det er kun tre år siden min “sidste” hund døde, og jeg savner ham bare så meget. Det lyder så dumt, tænker folk der aldrig har haft hund må tro jeg er skør, men man kommer jo til at elske de firbenede så højt. Min/vores var en rottweiler, og han passede altid på mig. Selv da jeg flyttede hjemmefra, og så kom på besøg veg han aldrig fra min side. Gud hvor jeg savner det “lille” pus.

    Nå, men fik bare lige lyst til at sige, at jeg udemærket forstår alle de følelser du beskriver her.

    Knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Camilla

      1000 tak for dine varme tanker… Ja det er skisme en hård tid… og er glad for at du skriver at de gamle aldrig kan erstattes selvom de nye vinder hjertet, det er lige den tanke jeg har om det… – og at du stadig savner ham efter så mange år kan jeg godt forstå – kan slet ikke beskrive hvor meget vi savner ham… – Der er jo en grund til at de siger at de bare menneskets bedste ven, ik’? 🙂

      Mange varme knus tilbage….

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIL vi mere...??