Hvor er følelserne...?!

Far på barsel

I sidste uge havde vores “lille” søn 6 års fødselsdag. Hold nu.. Kan slet ikke forstå, at det er 6 år siden at han kom til verden – at det er 6 år siden, at vi flyttede tilbage til Danmark –  at det er 6 år siden, at vi bare var os 2. +  vores første baby; hunden Axel. Folk med børn ved hvor berigende det er, så man glemmer hurtigt, hvordan tiden var inden man fik børn. Men ligefrem 6 år, det kan jeg da slet ikke forstå, at der allerede er gået.

 

Højgravid med Otto Egil

Højgravid med Otto Egil

 

Som førstegangs fødende har man kun forestillinger om, hvad der venter én, men alligevel ingen anelse. For 6 år siden skulle manden min spille kamp mandag – heldigvis en hjemmekamp, hvor jeg kunne sidde på tribunen tæt på ham. Jeg var gået 12 dage over termin, så alle kiggede bekymrende på mig, hvis bare jeg nøs eller rørte på mig. Vi havde aftalt at hvis noget skete, så  skulle jeg skrive en sms til holdlederen der sidder nede ved udskiftningsbænken, og så var det op til den daværende træner Allan Kuhn, om han ville tage Kristian ud og lade ham køre med på hospitalet med mig eller om han tog chancen og lod ham spille kampen færdig – inden han sendte ham afsted. Den beslutning blev han heldigvis forskånet for, da der intet skete, før dagen efter om aften, hvor vandet gik. Heldigvis har de for det meste fri 2. dagen efter en kamp. Så han havde fri den dag vores lille prins kom til verden, men så var det også til træning derefter igen. Jeg husker, hvordan Kristian ringede 5 min efter han var kørt, for at høre, hvordan vores lille søn havde det.. og igen én sms senere med samme spørgsmål, da han havde ramt træningsanlægget. Ingen tvivl om det var meget hårdt for ham at forlade os der på barselsgangen, som var fyldt med andre par der sammen nød deres lille nyfødte. Men jeg lå blot og bare stirrede fuldstændig forgabt på vores lille søn – Lige der kunne der have sprunget en bombe lige udenfor vinduet – uden jeg ville have registreret det. Det kan jo ikke beskrives, hvordan den bobbel af lykkerus man befinder sig i er, når man lige har været igennem en fødsel – og jeg er så heldig at have prøvet at befinde mig i den hele to gange 😍

 

En glad stolt 6 årig dreng

En glad stolt 6 årig dreng

Men hold da lige op, hvor har jeg kæmpe respekt for hvad manden min gør eller gjorde – og dermed ikke kun for ham – men for hvordan alle fodboldspillere (og sikkert også andre sportsudøvere) kan og skal yde lige efter det at blive nybagte fædre. De, som kender følelsen man befinder sig i,  – prøv at tænk, at man bare skal kunne fokusere og præstere under maksimalt pres og stres, hvorefter man bliver bedømt af pressen og millioner af mennesker. Jeg er så imponeret over, hvordan de kan. For man ved da selv, hvor fuldstændig ved siden af sig selv man bliver i tiden efter. Glemmer aldrig en gang jeg så en kamp i fjernsynet, hvor AAB spillede. En af spillerne; Nicklas Helenius var vendt tilbage til klubben og kommentatorerne sagde, at han var blevet far natten inden – til tvillinger…. Hvor er det vildt… Selvfølgelig er det jo også op til trænerne at vurdere om, de tror på, at spillerne kan håndtere det og om de tør tage den chance at lade dem spille. Men sådan er deres job jo, uanset hvad og hvornår der sker noget, så skal de kunne præstere 120 % i næste kamp.

Med vores 2. søn, var jeg virkelig i vildrede. For FC Midtjylland var i den heldige situation, at de var i kvalifikationsspillet om at komme i Champions League. Noget manden min selvfølgelig altid har drømt om at spille, og at kunne føre sin hjerteklubs hold ind på banen til sådan en kamp som anfører, ville være en drengedrøm, der gik i opfyldelse. Men så var der jo lige en fødsel, der kunne spolere det hele – og hvad gør man som kone og mor??? Jordmoderen vil ikke sætte én igang med fødslen, med mindre man selv lider under graviditeten – og det gjorde jeg heldigvis ikke – så ser det naturligvis også som helt fair og forståeligt. Jeg var gået over tid, men alligevel ikke så meget, at hvis han blev hjemme fra kampen på Cypern, ja så ville jeg med sikkerhed gå i fødsel.

– og tænk hvis det skete – altså han blev hjemme og jeg alligevel ikke fødte 😱

– Ville have det så dårligt – for jeg ved, at han selvfølgelig på ingen måde ville gå glip af sit barns fødsel, men hvis han blev hjemme og jeg stadig ikke fødte,  hvad så. Vi kendte ikke til kønnet denne gang, og havde grinet lidt af tanken om, at den legendariske sætning, man ringer til sin familie med; “Tillykke – I er blevet bedsteforældre til en pige/dreng”. Det ville så være min sætning til manden min; “Tillykke Skat, du er blevet Far til en lille pige/dreng” . Jeg havde set et af de programmer, man bare ikke må se, når man er gravid, men som man heller ikke kan lade være med at se. Et program hvor alt går galt under en fødsel, men alligevel ender godt. Her var der én, som havde sin kæreste med via Skype, da han var udsendt som soldat. Under hele fødslen var han med, indtil moderen får det så dårligt, at jordemoderen beder veninden om at slukke. Hvor forfærdeligt må det ikke være…!!! Det ville jeg heller ikke risikere – for Ingen fødsler er ens, så selvom det gik godt første gang, er der jo ingen garanti for også at gøre det 2. gang.

Selvom vi jokede meget med det, og flere sødt sagde jeg bare skulle ringe så tog de med, ja så indrømmer jeg det fyldte meget i mine tanker, og det hjalp selvfølgelig ikke at have en helt hormonfyldt krop. Men jeg kunne slet ikke overskue eller forestille mig at skulle føde vores barn, uden at faren til barnet/min bedste ven/min kæreste/ham jeg elsker og er gift med/manden min ikke skulle være der – det hele føltes så forkert. En fødsel er for mig den vildeste oplevelse man som par kan få sammen – men det gik mere og mere op for mig jo tættere vi kom på, at det kunne blive en realitet.

 

Så en onsdag skulle jeg til vanlig jordemodertjek på sygehuset, fredag var der hjemmekamp mod OB, og mandag var der så afgang mod Cypern. Så da jeg jo var gået over tid – talte jeg med dem om at lave en hindeløsning – hun lovede, at det ikke var farligt for hverken barnet eller mig, og der var en 50/50 chance for, at jeg så ville gå i fødsel – og 100% chance for at jeg ville få 24 timer med voldsomme veer – men de kunne også gå i sig selv – Så tænkte at jeg lige så godt kunne gøre det – så havde jeg da gjort lidt for, at manden min kunne få begge sine drømme opfyldt – og tog “Én for holdet!”, som man siger..  😜

 

Torsdag morgen bliver vores lille Otto Egil født og fredag står manden min stolt, som nybagt far på banen klar til kamp. Mandag-onsdag må den lille nye familie undværer farmand, og i stedet følge ham på fjernsynet. Alt kunne ikke være bedre timet 🙏🏼😀

Skærmbillede 2016-09-19 kl. 11.30.57

 

I kan se manden mins kommentar efter kampen dagen efter vores 2. søns fødsel Her

 

 

Sendte farmand en hilsen på Cypern

Sendte farmand en hilsen på Cypern

 

Ved ikke om det er det, at blive storebror, hvor Karl Konrad fra starten af har skulle hjælpe moderen og være “manden” i huset, mens farmand var afsted med fodbolden, om det er det, der har gjort Karl Konrad SÅ stor det sidste år. Synes virkelig han er gået fra at være et barn til at være en dreng – og de siger, at der sker så meget med dem det første år, hvor de er startet i skole – så tør slet ikke tænke på, hvordan det så bliver, når han bliver 7 år… 😱😜

Så fik I lige et lille indblik i, hvordan bare en fødsel skal times, når ens mand er fodboldspiller –  Vi har endda været så heldige, at “time” graviditeterne så vi ikke har skulle undvære farmand så meget i starten – udover de her europæiske kampe. Man kunne lige så godt ramle ind træningstur eller lignende – Det må være meget hårdt og jeg tænker selvfølgelig ikke kun på os som familier, men mere dem som fædre, der skal glippe så meget i starten.  Naturligvis ved jeg godt, at der er mange, der har det sådan eller måske endda værre i mange andre brancher og kan kun sende al respekt og varme tanker videre til dem og det de går igennem – og husk dette trods alt kun er set i Bak-spejlet 😜

tex2

2 kommentarer

  • Bettina Toksvig Jahn

    Hej

    Ja her vil jeg også sige det er meget imponerende at din mand og andre i denne branche kan spille op til deres bedste så hurtig efter.

    Selvom det selvfølgelig er deres job.

    Der skal nok også en go portion psyke med indover.

    Kærlige tanker

    Bettina Toksvig Jahn

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor er følelserne...?!