Overhørte noget....

Fodbold fødsel…

I disse tider bliver der ynglet på livet løs i FCM Family…. Jeg elsker det … 🙂 At se hvordan familien vokser.. Følge pigerne og dernæst forhåbentlig også de små stjerner…. Jamen det er jo den største gave man kan få i livet…. og nyder hvert et sekund vi har dem tæt på os… 🙂

 

Derfor er der mange der lige nu, som følger kamp programmerne meget tæt, for at forsøge at planlægge fødslerne så godt som muligt…. – Selvom det jo måske er den ting i livet man mindst selv kan styre.. 🙂 Sidste år skrev jeg et indlæg – netop omkring fødsler og barslen, der udgår i fodbold branchen, og nu, da der sker så meget så tæt på igen… Tænker jeg meget på de 2 gange, hvor vores liv blev beriget, med den største gaver man kan få i livet… Børn…

gravid

Første gang sad jeg på stadion, da jeg var gået 11 dage over termin… Så alle kiggede nervøst på mig, hvis bare jeg nøs eller rørte på mig.. 🙂  Vi havde aftalt at hvis noget skete, så  skulle jeg skrive en sms til holdlederen, der sidder nede ved udskiftningsbænken, og så var det op til den daværende træner Allan Kuhn, om han ville tage manden min ud og lade ham køre på hospitalet med mig eller om han tog chancen og lod ham spille kampen færdig – inden han sendte ham afsted. Den beslutning blev han heldigvis forskånet for, da der intet skete, før dagen efter om aften, hvor vandet gik. Heldigvis har de for det meste fri 2. dagen efter en kamp. Så han havde fri den dag vores lille prins kom til verden, men så var det også til træning derefter igen. Jeg husker, hvordan han ringede 5 min efter han var kørt, for at høre, hvordan vores lille søn havde det.. og igen én sms senere med samme spørgsmål, da han havde ramt træningsanlægget. Ingen tvivl om det var meget hårdt for ham at forlade os der på barselsgangen, som var fyldt med andre par der sammen nød deres lille nyfødte. Men jeg lå blot og stirrede fuldstændig forgabt på vores lille søn – Lige der kunne der have sprunget en bombe udenfor vinduet – uden jeg ville have registreret det. Det kan jo ikke beskrives, hvordan den bobbel af lykkerus man befinder sig i er, når man lige har været igennem en fødsel – og jeg er så taknemmelig for, at have prøvet at befinde mig i den hele to gange 😍

Men hold da lige op, hvor har jeg kæmpe respekt for, hvad manden min gør eller gjorde – og dermed ikke kun for ham – men for hvordan alle fodboldspillere (og sikkert også andre sportsudøvere) kan og skal yde lige efter det at blive nybagte fædre. De, som kender følelsen man befinder sig i,  – prøv at tænk, at man bare skal kunne fokusere og præstere under maksimalt pres og stres, hvorefter man bliver bedømt af pressen og millioner af mennesker. Jeg er så imponeret over, hvordan de kan. For man ved da selv, hvor fuldstændig ved siden af sig selv man bliver i tiden efter. Glemmer aldrig en gang for længe siden, hvor jeg så en kamp i fjernsynet, hvor AAB spillede. Den gang var Nicklas Helenius var lige ,vendt tilbage til klubben og kommentatorerne sagde, at han var blevet far natten inden – til tvillinger…. Hvor er det vildt… Selvfølgelig er det jo også op til trænerne at vurdere om, de tror på, at spillerne kan håndtere det og om de tør tage den chance at lade dem spille. Men sådan er deres job jo, uanset hvad og hvornår der sker noget, så skal de kunne præstere 120 % i næste kamp.

Vi har også prøvet, hvor vandet gik hos en af pigerne hjemme hos mig, hvor vi var samlet for at se drengene spille kamp – i Brøndby…. Det var lige efter pausen…. Så vi kunne kigge på han løbe rundt på banen helt uviden, om at hans kone var klar til at føde. Han blev efter slutfløjtet stadig iført spilletøj og fodboldstøvler eskorteret væk fra det kaos af folk og biler der er omkring et stadion efter en kamp… og kørte direkte på hospitalet i det midtjyske og nåede det hele… 🙂

Med vores 2. søn, var jeg virkelig i vildrede. For FC Midtjylland var i den heldige situation, at de var i kvalifikationsspillet om at komme i Champions League. Noget manden min selvfølgelig altid har drømt om at spille, og at kunne føre sin hjerteklubs hold ind på banen til sådan en kamp som anfører, ville være en drengedrøm, der gik i opfyldelse. Men så var der jo lige en fødsel, der kunne spolere det hele – og hvad gør man som kone og mor??? Jordmoderen vil ikke sætte én igang med fødslen, med mindre man selv lider under graviditeten – og det gjorde jeg heldigvis ikke. Jeg var gået over tid, men alligevel ikke så meget, at hvis han blev hjemme fra kampen på Cypern, ja så ville jeg med sikkerhed gå i fødsel.

– og tænk hvis det skete – altså han blev hjemme og jeg alligevel ikke fødte 😱

– Ville have det så dårligt – for jeg ved, at han selvfølgelig på ingen måde ville gå glip af sit barns fødsel, men hvis han blev hjemme og jeg stadig ikke fødte,  hvad så. Vi kendte ikke til kønnet denne gang, og havde grinet lidt af tanken om, at den legendariske sætning, man ringer til sin familie med; “Tillykke – I er blevet bedsteforældre til en pige/dreng”. Det ville så være min sætning til manden min; “Tillykke Skat, du er blevet Far til en lille pige/dreng” . Ja han kunne selvfølgelig også bare være med under fødslen på FACETIME… Eller…. 🙂

Men en onsdag skulle jeg til vanlig jordemodertjek på sygehuset, fredag var der hjemmekamp mod OB, og mandag var der så afgang mod Cypern. Så da jeg jo var gået over tid – talte jeg med dem om at lave en hindeløsning – hun lovede, at det ikke var farligt for hverken barnet eller mig, og der var en 50/50 chance for, at jeg så ville gå i fødsel – og 100% chance for at jeg ville få 24 timer med voldsomme veer – men de kunne også gå i sig selv – Så tænkte at jeg lige så godt kunne gøre det – så havde jeg da gjort lidt for, at manden min kunne få begge sine drømme opfyldt – og tog “Én for holdet!”, som man siger..  😜

Torsdag morgen bliver vores lille Otto Egil født og fredag står manden min stolt, som nybagt far på banen klar til kamp. Mandag-onsdag må den lille nye familie undværer farmand, og i stedet følge ham på fjernsynet. Alt kunne ikke være bedre timet 🙏🏼😀

Skærmbillede 2016-09-19 kl. 11.30.57

I kan se manden mins kommentar efter kampen dagen efter vores 2. søns fødsel Her

Så fik I lige et lille indblik i, hvordan bare en fødsel skal times, når ens mand er fodboldspiller, eller er træner/leder –  Vi har endda været så heldige, at “time” graviditeterne, så vi ikke har skulle undvære farmand så meget i starten – udover de her europæiske kampe. Man kunne lige så godt ramle ind træningslejr eller lignende. Husker hvordan en tidligere målmand lige nåede fødslen og så af sti afsted på træningslejr, hvor han ikke så sin nyfødte søn i over 12 dage – udover på Facetime… Puha det må være så hårdt … ja for alle parter i sådan en lille nybagt familie..

 

Men uanset så er det jo en helt igennem fantastisk ting… og igen den største gave… og elsker at vi i denne tid har så meget Babyboom i klubben, at vi venter spændt på at der nærmest hver måned er nye stjerner der melder deres ankomst… 🙂 Vi ved selvfølgelig godt, at også de er kun “til låns”, når det nu kan gå så stærkt i fodbolden, som det kan, men nyder den tid vi ser dem vokse op… og så kan man mene hvad man vil om de sociale medier… Men sætter så stor pris på stadig at kunne følge både spillerne, kæresterne og ikke mindst børnene via billeder fra deres rejse videre fra vores tid sammen. Jeg ved naturligvis godt, at der er mange andre brancher, hvor de heller ikke rigtig kender til barsel og kan kun sende al respekt og varme tanker videre til dem og det de går igennem – For husk dette trods alt kun er set i Bach Bak-spejlet 😜

tex2

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Overhørte noget....