Fordomme

Jeg har fået så mange henvendelser af jer efter indslaget i Aftenshowet, omkring de fordomme jeg selv havde inden jeg lærte Kristian at kende – og faktisk har jeg skrevet et indlæg for længe siden netop om, da jeg mødte manden min og hvilken kamp han og jeg selv skulle kæmpe pga. mine egne fordomme og forestillinger omkring fodboldbranchen. Jeg har ikke udgivet det før nu, fordi at det er meget personligt og derfor lidt grænseoverskridende,  – men nu når nogle har spurgt til det, synes jeg egentlig det er okay 🙂

 

Det var nemlig lige før at netop fordomme gjorde, at Kristian og jeg ikke havde fundet sammen den gang for 10 år siden. og for at sige det lige ud så har Kristian virkelig kæmpet sin kamp imod mine fordomme – og bliver nærmest helt flov over tanken om hvor princip- og fordomsfast jeg var dengang, men sådan var jeg.

Jeg flyttede til Herning for 12 år siden for studere på Designskolen Teko, og så ham faktisk allerede der – han kom gående på gågaden. –… Jeg havde den gang en anden kæreste, men lagde mærke til ham, da han havde en tilpas Selvfed udstråling, brunt hår og brune øjne, og den perfekte blanding af mand og drengerøv – LIGE MIN TYPE  🙂 Vidste ikke hvem han var, men hans ansigt dukkede op igen efter et stykke tid, hvor jeg i en arbejdsmæssig sammenhæng var inviteret ud og se en kamp med spisning på MCH arena. Her kom den daværende træner Erik Rasmussen op for at give dagens holdopstillingen – og lige pludselig viste han et billede af ham ….  – så han var altså fodboldspiller –   Han var endda anfører. SHIIIIIT…..

Jeg havde så virkelig fordomme mod fodboldspillere og deres livsstil den gang – Den gang fandtes der ikke rigtig nogle sociale medier – så tænker jeg tilbage – var det nok medierne selv der havde skabt den fordom eller rettere TRO, om alt kun er Bling Bling og glamourøst – lige som AFTENSHOWET netop viste billedet af det at være “Fodbold-kæreste” – ikke at der er noget forkert i det, men jeg var blot en ung Nordjyde (nordjyden er jeg stadig), der havde det bedst i bare fødder, hvor tæerne kan mærke jorden og en livsstil, og hverdag  så langt væk fra det…. og så var der selvfølgelig også det billede af fester og utroskab – alt sammen skabt af medierne...  Man kan sige hvad man vil om de sociale medier, men hvor er jeg glad for at alle personer selv har en chance for at vise hvem man er – og medierne ikke helt for lov til at forplante billeder og historier længere – uanset hvilken branche man befinder sig i…

 

Selvom vi efterfølgende har fundet ud af, at vi boede 300 meter fra hinanden, ja så var det kun på banen eller i medierne jeg så ham de næste 2 år. – I mellem tiden var jeg blevet single og en sommerdag var jeg på på stranden ved en sø i Herning sammen med min veninde. Der så jeg ham så igen og overgav mig til min veninde og sagde han altså bare lige var mig – Ja I piger ved jo nok godt, hvilke detaljer der bliver brugt i sådan én samtale mellem to piger 😉

 

Der gik et par dage og pludselig fik jeg en besked fra min veninde om, at Kristian havde spurgt sig gennem fælles bekendte og ville gerne hookes op med mig…. Kan stadig mærke, hvordan sommerfuglene pludselig kriblede i mig. – men jeg indrømmer også, at jeg meget stædigt tænkte NEJ, på trods af sommerfuglene, som kun kom fordi han lige var min type, så jeg skulle huske mine fordomme og holde i mine principper. ….. – Dem holdt jeg i 14 dage ….Inden jeg overgav mig, og tænkte at nu havde manden jo kæmpet i 14 dage for at få en date – så jeg måtte simpelthen give ham en chance.

 

Han fejede benene væk under mig som man siger og husker efter nogle dates, at det første kys var efter sæsonens første kamp og kan stadig ikke få nok af de kys. Så sådan startede det hele, men selvom jeg var vildt forelsket op til begge øre, så havde jeg det stadig meget svært ved at få den titel sat på mig som “fodbold-kæreste.” Jeg støttede ham selvfølgelig i alle kampe rundt om i Danmark, men hver gang fik jeg billetter modsat side end de andres kærester og familier på stadion – Kristian kom ofte hjem fra en kamp, hvorefter der havde været spisning i loungen og sagde, at de ikke helt troede på at han havde en kæreste. – Det er så mærkelig at tænke på – for det stadion er jo vores lille families 2. hjem… og er der nogen kærester og familier der har det nu, lige som jeg havde dengang…. Ja så vil jeg blive så ked af det.. og føles jeg ikke har gjort nok for at de føler sig en del af det…. Men inderst inde ved jeg jo også, hvordan det kan være – for har jo været der… altså over på den anden side… 🙂

Men selvom han accepterede og respekterede, at det var svært for mig, så siger han jo også selv at det var som, om jeg var flov over hans job. Det job som han brændte så meget for og som var så stor en del af ham, hvilket jeg kun kan følge ham. Tror ganske enkelt, at det var så stor en omvæltning for mig, for det første havde man sine egne fordomme og forestillinger at slås med, omkring hele den fodboldbranche der fulgte med – det at være sammen med ham – Og så det at være sammen med én, som man skulle dele så meget med det offentlige. Nu må I ikke misforstå mig, for det her kan lyde helt forkert, mærkeligt, selvgladsagtig og det er ikke meningen  – Men bare det, når man kom gående med ham, og hvis nogle kiggede på os, så selvom det var mig der var pigen, så var det højst sandsynligt ikke mig drengene kiggede efter, – men det sværeste var helt sikkert det, at hvis de kiggede følte jeg, at de tænkte, at jeg kun holdte ham i hånden, fordi han var fodboldspilleren og ikke fordi han var Kristian og for alt det jeg elsker og blev forelsket i ham, som personen udenfor banen.

Vi boede begge i Herning, og færdes der – han var et ungt talent fra egnen, som alle havde store forventninger til, og han var endda superligaens yngste anfører. Så selvfølgelig trak han et meget massivt fokus og opmærksomhed – og det var faktisk ligegyldig,  hvor vi var,  også til fester og familie sammenkomster – overalt… Det var altid mig  der lige blev trukket lidt i baggrunden af det hele, fordi der var så stor en interesse omkring ham. Igen håber jeg virkelig ikke at I misforstår dette, men vil tro, at det er noget alle skal vænne sig til – massiv fokus og opmærksomhed i det offentlige og så at blive sat lidt i baggrunden i mere vante omgivelser – mange kan jo snakke til ham, som om man slet ikke er der…. Det har jeg dog vænnet mig til og kan kun grine over når det sker… Men det kunne jeg ikke den gang….det er svært helt at forklarer hvorfor; men håber det hele giver lidt mening for jer. – og I må endelig ikke tro, at jeg ikke var stolt af ham, for det har jeg været og er stadig hver eneste dag, det tror jeg heller ikke nogle er i tvivl om.

Jeg havde blot nogle store parader hos mig selv at slås med i starten.

FC Midtjylland vandt deres første sølv i den sæson og mit første møde med de andre kærester og familier, var til denne sølvfest – og som jeg skrev var vores første kys efter første kamp samme sæson. (uha der var mange “første” i en sætning) – men debut som “fodbold-kærste” blandt andre i branchen, havde været længe undervejs 🙂 Glemmer aldrig, hvordan jeg blev taget imod med et kæmpe kram af den daværende sportsdirektørs (nu ex-) kone; Anitte… – et kram der gjorde mig fuld af skam for pludselig gik det op for mig, jamen de er jo bare mennesker alle sammen, og alle de forestillinger jeg havde blev fuldstændig slagtet og nedlagt.

Jeg er så glad for, at jeg tog med og nåede at få en øjenåbner. For 1,5 uge senere var det, at Kristian blev solgt til Holland, og det gjorde beslutningen om at følge med meget nemmere.

 

I Holland lærte jeg virkelig, at branchen er fyldt med forskelligheder af mennesketyper, kulturer og individer, hvilket jo gør det hele meget mere spændende. Så det store billede af fodboldbranchen burde faktisk være sådan et rigtig kunstnerisk maleri, et af dem, hvor man kan kigge længe på det og opdage nye detaljer og farverne er fuldstændig usammenhængende uden balance og mening; Et meget rodet maleri – hvilket er det, der fanger og fascinere én. Men sådan er det vel i de fleste brancher med store individer – så derfor er det jo naturligt nok en meget lille procentdel, som kan give det generelle billede.  Det eneste de har til fælles, er passionen for fodbolden og de klubmiljøer de “vokser” op i. Her er det selvfølgelig kunsten hos klubberne (og omgangskredsene) at bibeholde forskelligehederne og samtidigt bedst muligt holde begge deres fødder på jorden.

 

– Til trods for min principfaste stædighed og mine daværende hårde forstillinger over for fodboldspillere. Fulgte jeg mit hjertet den gang og hvor er taknemmelig for det. Det lærte mit unge JEG, at fordommen ikke er noget eller nogen værdig –  Efter min mening skal man selvfølgelig altid beskytte sig selv, men det er vel okay at tage lidt chancer og nyde livet –er det ik’ ?? Nu ved I hvert fald, hvordan kæresten min vandt mit hjerte fuldstændig… og det har givet mig de bedste 10 år i mit liv, med alle de op og ned turer der skal til, men som har gjort os til dem og det, vi er i dag.

Dette er virkelig grænseoverskridende for mig at skrive om, og har blottet mig fuldstændig. Jeg er også klar over at det er et af de indlæg, som jeg virkelig kan få “smæk” for hos nogen – men håber da, at grunden til hvorfor jeg gør det, kun giver mening frem for at blive misforstået hos jer. – Det kunne være interessant for mig at høre, hvilke tanker, billeder, forestillinger,meninger og/eller oplevelser, der er der derude omkring fodboldbranchen generelt??? – Er der nogen der tør dele dem med mig… ???