Fra en Stjerne til et “menneskeligt” ansigt blandt pøblen….

Jeg Knus elsker den, måde helligedage kan samle familier og venner…

og Fodboldverden beriger én med skønne venner – nogle af dem kommer og går – men dem der bliver uanset afstanden, jamen det er sådan nogen jeg er sikker på bliver forevigt… 🙂 Vi var så heldige at kunne samle 2 af disse skønne familier en af påskedagene …

 

Det er nu snart 9 år siden, at vi alle mødtes for første gang…. Den gang på MCH ARENA glemmer jeg aldrig …. – Følelsen af sommerfugle i maven både pga. kampens betydning for manden min – da det var hans ComeBack kamp – Men mest af alt fordi jeg igen skulle starte “Som den nye pige i klassen” – endda som højgravid,  og med 2 uger tilbage til termin…. Men pludselig var der en der tog fat i min arm – Genkendte hende hurtig fra tiden, hvor jeg boede i Aalborg, uden at vi rigtig havde talt sammen før…. Men nu stod vi der – manden min var den hjemvendte ulv fra det hollandske – og hendes mand, var keeperen Hr. Jensen der var vendt hjem til det danske fra det tyske – Nu stod vi der, som 2 nye nordjyske piger i  klassen – med vores fremtid i det midtjyske….

Lige der, gav fodbolden os den direkte vej, fra bare lige at gribe fat i armen til et af de helt skønne venskaber …. Familien Olsen, havde været i FC Midtjylland i nogle år – Så Fru. Olsen var den pige i klassen, der åbnede sine arme om os nye piger – så der hang vi fast 🙂  De havde dengang lille Anaya på 1 år… så selvfølgelig kom der også lynhurtig en gnist der – både mellem os – men også et helt særlig bånd mellem vores børn, der jo faktisk kender hinanden fra, da vores største søn kun var 5 dage gammel og med på stadionet første gang…. 🙂

Tænk at det allerede er 9 år siden, at vi samles første gang….  Den gang unge og med helt andre samtaler – Nu sad vi der og snakkede om, hvor gamle vi er blevet, men smilede selvfølgelig også ved det syn, af at vi bestemt ikke har kedet os i alle de år – for nu løb 6 børn rundt og legede – Helt uden den der generte start, selvom at det er flere år siden, at  de har været samlet… Men mon ikke også, at det gør en lille forskel, at største delen af dem, har kendt hinanden siden, at de var få dage gammel…. 🙂

Den gang var det fodbolden, der fyldte

Selvfølgelig var det ikke bare børnene, der var den store forandring siden vi blev bragt sammen…. Den gang var det fodbolden, der fyldte – hvis ikke alt, hvad vi snakkede om – så i hvert fald alt, hvad vi foretog os… Sidenhen har der mindst været 8 kontraktforhandlinger, 4 klubskifte – og ikke mindst 2 karriere skift tilsammen omkring det bord – og der tælles selvfølgelig kun fra mændendes side…. 😉 Nu var det mere livet efter fodbolden, der fyldte mest i vores samtaler… Et liv der jo nærmest er umuligt, at forberede sig rigtig på, både som person og som et forhold/familie, hvis liv er bygget op omkring netop fodbolden som identitet….

Nu sad de der, 1 ex-spiller, 1 ex- keeper og en er stadig prof. spiller.  Manden min er hoppet over på den anden side af kridtstregen,  Keeperen Hr. Jensen har udnyttet sit fodboldeventyr i det tyske og bruger sproget, som eksportsælger…. Hr. Olsen har lige offenliggjort sin beslutning omkring karrierestop til sommer, og står nu overfor helt nye eventyre…. Ens for dem alle er, at det ikke er alderen der har stoppet dem – og  alligevel har de alle på trods af det, nået at tage lidt uddannelser og forberedelser på sidelinjen..

Tror nu alligevel, at det blot er fuldstændig tilfældigt og sikkert langt fra et reelt billede af den udvikling, der er med sideløbende uddannelse i sporten. For idag har spillere og sporten jo alle mulige coaches, agenter og rådgivere på, hvordan de fremmer sig selv bedst mulig – Karrieren er så kort – set i forhold til andre brancher, så fokusset ligger jo på at hive mest muligt ud af den – både eventyrmæssigt og økonomisk. – og så er sporten vel ganske enkelt umuligt at forberede sig på – hvor kort/lang den karrieren egentlig er/bliver… Så hvornår vil det rigtige tidspunkt lige være – og hvor udfordrende vil det ikke være, at skulle tænke på et evt karriere skift – imens man elsker det man laver …. ???

Fra stjerne til et “menneske” blandt pøblen

Snakken omkring lammekøllen og de pyntende påskeæg på bordet, gik hurtigt ind på det med, hvilket chok det er for mange, lige pludselig helt at skulle skifte identitet……  For selvom ens karriere altid vil ligge i historie bøgerne rundt omkring i klubberne,  jamen så går man så hurtigt fra at være en profil måske endda en stjerne i konstant søgelys, til at være et “menneskeligt” ansigt blandt pøblen… Nogle nyder og trænger til det – Andre leder længe, efter det helt rigtige nye JEG og finder det måske aldrig sådan rigtigt…..

Samtalen gik også på, hvor mange forhold, der der har fået alle de byggesten revet væk under sig, som kærligheden jo egentlig er bygget op omkring… Byggesten der er grundlagt af fodbold-dagsorden i en eller anden grad…. – Så selvfølgelig skal der skabes en helt ny identitet – Mest som menneske – men også som familie… Det er da vist ingen hemmelighed – at lige det i en eller anden forstand skiller mange forhold,  I hver fald bliver det fundament for alvor testet om, det er holdbart nok i længden…

Men ja siger det lige igen, elsker når helligdage bringer folk sammen – og bare det at få grint og grædt over alle de skønne minder vi har sammen, og snakket om alle dem vi alle savner – og skålet over at vores byggesten tilsynelande er lagt holdbart – også venskabets …. 😉 Vi blev i hvert fald hurtig enige om at tiden bare er noget helt andet end den gang – HELDIGVIS , kan man jo sige…  😉  – Det er jo trods alt også 9 år siden – Det vil da være lidt trist, hvis alting stadig kørte i samme rille…. 😉

Men sådan er det jo med så mange ting ikk’ ??? 🙂