Hørte de 3 piger fniste lidt… Da den ene spurgte de andre om, det ikke var “ham der Bach Bak”… og svarede kom prompte fra en af de andre;

“Neeeeej så sådan én som ham rydder IKKE op”…

 

Jeg smilede over det… For hvor er det sødt …. og heldigvis så rydder han da også op… Ellers stod jeg virkelig alene i hjemmet 😉

Vores tjans som forældre til spillerne var oprydningsholdet på en af skolerne, hvor der sov 500 af de 3000 spillere under Ikast Cup… En af trænere tog sig mod til at spørge om deres hold ikke måtte få et billede sammen med manden min… og jeg kunne se, hvordan lige dé 3 pigers øjne virkelig blev store…. Om det var fordi, at dét så Var ham – eller om det var fordi , at han virkelig hjalp med at rydde op… Ja det ved jeg så ikke… 😉 Men det har fået mig til at tænke på hele den tanke gang, der omkring Elite sporten…

HVORDAN ??? 

Alle de – ja undskyld – triste historier man hører – ikke bare fra det midtjyske akademi og ikke bare fra fodbolden… Men hvordan flere unge mennesker fra 15-16 år og op efter

-ikke ved, hvordan man rydder op

– ikke ved, hvordan man holder en klud, når der skal tørres bord af

– ikke ved, hvordan man vasker gulv

– ikke ved, hvordan man ligger varer i en bærepose, når man er ude at handle….

Eller bare gense ting som, tage tallerken med, sætte stolen op, slukke lyset – koge et æg

Bare rydde op efter sig selv i det hele taget…

 

og nej det er jo på ingen måder deres skyld – tilbage står forældrene – især mødrene – og smiler og forsvarer sit barn, med at hun selvfølgelig har gjort alt for, at hendes barn kunne koncentrer sig fuldt ud om sporten… Derfor ingen tid til huslige pligter…

Jeg er på ingen nogen måder en engel her – og indrømmer at jeg meget tit glemmer lige at få drengene med især i madlavningen og den store oprydning – Men det er jo nok mere, af den grund, som mange af jer sikkert kender;  Den travle hverdag, sultne drenge – og så bliver det bare nemmere og hurtigere lige selv at gøre det – og ja selvfølgelig skal han da lige have lov til at slappe lidt af efter skole og SFO, inden træningen … 😉

 

MEN HVEM GAVNER DET?? 

Alle de skræk eksempler har virkelig gjort mig opmærksom på det – sådan generelt set…. Jeg vil da virkelig føle skyld, hvis mine børn står så hjælpeløs, når de bliver teenagere…. Det er da ikke at gøre sine børn en tjeneste – tvært imod – og tror man det er en undskyldning bare fordi, at de er Elite børn – Ja så er det jo faktisk endnu værre… For selvfølgelig skal de også der kunne klare sig selv… og ender de i Elite Miljøer ja så bliver de Faktisk suspenderet fra træning og værste fald kampe de fleste steder, hvis de huslige og skolelige pligter ikke er opfyldt….og nogle steder lige frem xtra huslige pligter, som rengøring af hallen mm – for at lærer dem det. = endnu flere misset træninger/kampe.  Noget der ikke er sjovt at misse af sådanne grunde,  når man konkurrer på aller højeste plan, hvor hvert et sekund, løb, skud, skridt på banen tæller for ens fremtidige karriere. – Hvis jeg hørte sådanne historie om mine sønner – så tror jeg at jeg ville få ondt helt inde i mavsen… For hvis skyld er det !?

Så kære mødre derude – inkl. mig selv…. Vi gør vel ikke engang os selv en tjeneste.. ved ikke at lære vores små mestre op i at give os hjælp i huset… Gør vi ?? 😉

og jeg har hørt og set rigelig med eksempler på, hvad der sker vores små mestre, hvis vi giver dem den tro, at de huslige og skolelige pligter aldrig rammer dem…. De 3 piger fik mig virkelig til at smile – for det var da så sødt sagt… og elsker når man lige kan høre sjove kommentarer, om ens mand, når man står lidt neutralt i baggrunden… Tro mig – man hører rigtig mange sjove ting… 😉 Men alligevel håber jeg, at pigerne måske også ville sprede budskabet ud rigtig… Både hos de unge – men også hos deres forældre… 😉

Vil gerne endnu engang pointere, at jeg ikke er en dyt bedre selv – Men nu er der jo lavet programmer, med Opdrag en Vinder, mm….  Jeg Synes faktisk der har været for lidt fokus på, hvordan selve opdrageles metoderne så hjælper dem videre fra reden ?? Opdragelse er en underlig størrelse – I know – og det er vel bare en mavefornemmelse, om at klæde vores små mestre bedst mulig på til livet – Men hvordan gør man det ???