Hvor er følelserne…?!

Nu kommer jeg sikkert til at ramme folk lidt, hvor det gør ondt. Her mener jeg, nogle af de folk der igen og igen støtter op om deres hold ved at komme ud og se kampene live. Det har længe været et lille spørgsmåltegn hos mig og sidste gang på stadion, hvor FCM vandt 3-0 over Esbjerg, så blev jeg igen bekræftet i min forundring, så derfor kan jeg altså ikke lade være med at skrive om det nu.

Jeg har tidligere skrevet om den fornøjelse og oplevelse, det er at se live fodbold i det Hollandske, hvor fodbold kulturen er helt ekstrem i forhold til det danske. Men jeg forstår ikke helt at forskellen kan være SÅ stor på alle parametre. Her tænker jeg ikke i forhold til de ekstreme fans, som knokler for tifoer, bannere mm, hver eneste dag op til næste kamp, eller de som står og synger og skråler hele kampen igennem. Hvis ikke de havde været der, jamen så forskellen på at se en 1. divisions – og superliga kamp vel ikke været så stor – altså når man ser udover spillet og spillerne..?! For hvis disse fans holder en sjælden pause, jamen så er der så stille på stadion, jeg tænker selvfølgelig hovedsageligt MCH arena, men har haft samme opfattelse af flere af de danske stadions. Forstå mig ret for selvfølgelig skal der være forskel på de forskellige tribuner – uden tvivl – det forventes der også. Men vi har billetter til sponsor tribunen og ved ikke, hvorfor de bare har en tendens til at være så stille. Jeg selv kan slet ikke sidde stille under en kamp, – men har lært at beherske mig lidt, for nogle gange når man flyver op, ved ved en stor chance er, eller råber KOM NU, SKYD, eller GODT SPILLET! -Jamen så kan man hurtigt lige tage sig selv i et pinligt øjeblik, da man er den eneste. Eller hvis man klapper efter et godt spil, så er man også den eneste. – hermed ikke et eneste ondt ord om dem som sidder der – for tror desværre blot det er en form for kultur, der er blevet opbygget gennem tiden på denne tribune. Jeg har selv siddet, der som sponsor med egne kunder, og ved at mange benytter sig af denne fine metode til kundepleje eller til potentielle kunder. Men det ændrede ikke på den måde jeg så fodbold og håber da heller ikke det ændrede noget hos mine kunder. Men hele atmosfæren er lidt nedtonet der, og synes virkelig det er synd og en skam, så nu har jeg lovet min ældste søn, at næste gang der bliver en eftermiddagskamp, så tager jeg ham med ned til fans’ene bag målet, for at give ham en følelse af den rigtige stemning.

 

Da vi kom til Holland, var der få af os piger, som interesserede sig for fodbold. Så jeg satte mig faktisk et stykke væk fra de andre piger under kampen, dels for at undgå, at de snakkede så meget til mig under kampen, men også fordi mit råben, og hoppende op og ned ville gøre dem lidt forlegen. Men hen af vejen kom der flere og flere af pigerne hen til mig og så kampen, og til sidst endte det med, vi sad med hvert sit nationalflag til udekampene, for at kæresterne/mændende kunne finde os på de forskellige stadions, og de råbte lige så meget som mig under kampen. – og her mener jeg naturligvis ikke de primitive personlige bemærkninger, som jeg førhen har beskrevet, som kan være sårende på os familie og venner, der hører på. Specielt når man sidder på sådan en tribunen, som ellers er så stille, hvilket gør disse udråb, fra folk som blot prøver at få deres følelser ud igennem humor, blot endnu tydeligere.

 

Der er en rørerde episode fra tiden på SC Heerenveens tribuner, som jeg aldrig glemmer. De havde lige solgt en meget ung profil til ærkerivalerne Ajax FC.  Der var blevet skrevet så meget om ham efterfølgende i de lokale aviser, omkring, hvordan ham den lille jordnærer glade gut; Mirami Sulemani. Gik fra at være en ung ung gut, som folk i byen kendte, som ham der kørte rundt på sin scooter, til at blive solgt for et svulmende beløb og som det første købte 2 Audi Q7 – én i sort og én i hvid, fordi han ikke lige kunne beslutte sig for farve. Da jeg læste det tænkte jeg bare – oh shit.. Denne her stakkels dreng, som havde gjort det så fantastisk i klubben og havde vokset og uden tvivl var et kæmpe talent, der bare skulle videre på næste step, ja han ville blive “slagtet” af fansene, næste gang han kom på besøg, som modstander – dels fordi han valgte ærkerivalerne og dels for det aviserne, havde bragt af historier; 2 ting der ofte får fans til at glemme alt det gode. Men til min store overraskelse, skete der, det jeg aldrig havde troet. Han startede på bænken, og da han blev sendt til opvarmning, rejste alle sig bag udebane bænken (som var sponsor tribunen) og i takt med, at han løb ned langs siden rejste de, sig som en bølge der fortsatte hele stadionet rundt – og tilsidst stod hele stadion stod op og klappede af den her lille dreng, som løb og varmede op – for modstanderne. Han blev helt tydeligvis rørt og stod blot i nogle sekunder med hænderne ved ansigtet og kiggede rundt og klappede tilbage mod alle tribunerne bagefter – jeg synes hele situationen var så imponerende og hjerteskærende. Selvfølgelig havde de deres fans – faktisk bag begge mål, men derudover var stemningen også høj rundt om på langssiderne, hvor sponsorerne tydeligvis også var fans, der lod følelserne rive med.

Jeg så, hvordan Izunna (en tidligere FCM spiller, til jer af jer der ikke kender til fodbolden) blev budt velkommen, første gang han var tilbage på MCH Arena dog som modstander. Her klappede, de jeg kalder for de Hardcore fans, som er dem bag målet. Nu jeg været med på sidelinjen længe, og ved hvor mange følelser og tanker, hver enkelte spiller har i deres tid i klubberne og ikke mindst, når de står i et klubskifte. Så bliver så rørt, når sådan noget sker. – om det var sket, hvis han også lige som Sulemani havde skiftet direkte til en ærkerival, det ved jeg ikke. Men uanset hvad, hvordan kan det kun være de hardcore fans, der synes han fortjente en klapsalve?? Han løb og varmede op omkring sponsortribunen, men her kunne der kun høres en enkelt klapsalve hist og pist.

Kan det virkelig passe, at der skal en sejr over Manchester United eller en guldmedalje til, for at hele stadion kan slippe fodboldfølelserne fri og lade sig rive med af hele atmosfæren??? Jeg mener selvfølgelig ikke, at folk skal stå og synge og stå med fans – blot lade sig rive lidt med og komme lidt op og stå – klappe noget mere – Det vil jo kun gøre at de 7000 fremmødte publikum, virkelig får en kæmpe oplevelse og måske endda skaber en stemning, der lyder som 10.000. – og sidder man der med kunder så, vil de da kun blive ovenud begejstret for sådan en oplevelse, fremfor at se kamp på denne tildels tamme facon;  “win-win” ikk’ ??

Som jeg nævnte så havde jeg en oplevelse til sidste hjemmekamp, som bekræftede mig i min forundring. Jeg sad nemlig foran 3 mænd, der alle var i højt humør, ikke fordi at de havde fået alkohol, men fordi de havde set et FC Midtjylland hold der virkelig havde givet alle en underholdende kamp -med en flot halvleg og 3 mål på under 20 min. Da der var 3 min igen, rejste denne trio sig op og begyndte at klappe med de fans bag målet, som sang: “Op og stå!!” Jeg rejste mig også, og kiggede smilende på dem, hvorefter de sagde, at de plejede at være over på den anden langside og der står man altså op under sådanne omstændigheder. Hvortil jeg svarede, at man desværre kunne stå og klappe her længe uden at der skete noget. – og ganske rigtig… Ingen rejste sig eller klappede med!!! Dog kom der en forsigtig klapsalve efter slutfløjtet, hvorefter folk skyndte sig hjem. I Holland, ved folk at de alligevel ikke kommer derfra lige de første 5 min. så derfor står de alle og klapper for holdet, som går hele vejen rundt til alle tribuner efter kampen – som en slags hyldest til spillerne, men også, som en gengældt tak til de fremmødte.

 

Så med min historie omkring pigerne i Heerenveen, vil jeg blot fortælle, at jeg ved at selv dem, som ikke har den store interesse for fodbold, kan få følelserne frem, og lade sig rive med af atmosfæren, når kampen er igang – og med min historie, om trioen der bekræftede mig i, den store forskel på tribunerne – vil jeg blot komme med en bøn om, at flere vil hjælpe de hardcore fans, med at skabe en uforglemmelig stemning og ikke kun til de ekstraordinære kampe. I behøver ikke at synge, men bare lidt mere op og stå og klappe endnu mere. Igen må jeg pointere, at der ikke er et eneste ondt ord om dem der sidder der, for jeg kan tydelig se omkring mig på tribunen, at jeg ikke er den eneste, der har det på den her måde – måske der bare er lidt formelle låste rammer, der skal brydes lidt – For fodbold er vel følelser – uanset hvor man sidder på et stadion – er det ikk???!!!