Fødselsdag på stadion...

Hvor er “Mit” Aalborg ??!

aalborg3Nu får I lige en bid af mig… For som I måske ved er jeg født og opvokset nordenfjords, men jeg flyttede til Aalborg, som 18 årig og boede der i flere år, inden jeg flyttede til det midtjyske… Det var her jeg prøvede for første gang at stå på “egne ben” – Det var her jeg trådte ind i modebranchen.

Jeg er kommet i den lykkelige rus, at jeg er blevet faster for første gang…. Så har ventet spændt på, at manden kunne få en fridag, så vi kunne komme afsted til det Aalborgske, for at se det lille vidunder.

Så I tirsdags kørte vi mod den by der vækker så mange minder i mig… Men allerede da vi kørte ind i byen…. blev jeg helt mundlam… Skulle selvfølgelig være den, der viste vej og på, det der før var havnen farede vi (= jeg) vildt. For hold da op ,hvor er der sket meget i den by… Ikke bare siden dengang…Men også bare indenfor få år… For har selvfølgelig været på besøg løbende… Det der før blot var en grå og trist havn, var nu blevet til et mekka af liv, med grønne parker – som ikke bare var grønne men fyldt med smukke blomster og oaser,  hvor folk sad og grillede og ellers bare nød det gode vejr der var, bade områder med livreddere, (minder lidt om Islands Brygge) kæmpe multi park… hvor det blev spillet fodbold og basket… spillet højt musik, med en masse mennesker der bare “chill’ede” … Blev helt i tvivl om den brune og slidte bygning med Q-Ball, hvor vi plejede at komme og spille Pool – nu var blevet til denne uigenkendelig flotte bygning, hvor restauranten FUSION nu kan ses gennem vinduerne… og kunne selvfølgelig ikke lade være med at kigge ind … og det så VIRKELIG flot ud…  – og selvfølgelig en fancy legeplads, hvor vi sad det meste af tiden… 😉 Først tænkte vi at det var mere design end tiltænkt børnene … men til vores overraskelse, var den så perfekt lavet, da den udfordrede børn i alle aldre – så både ham på 2 og ham på 6, havde en fest…..

aalborg12 aalborg6

Men også UTZON bygningen kom til sin rette, for enden af havnen… og Musikhuset – hvor kom det lige fra… En helt crazy bygning så moderne og anderledes… og så meget “ikke- Aalborg”, fra den tid jeg boede der. Har en gang været i Nordkraft, som også er nyt og et kæmpe samlingspunkt for LIV. En industri bygning, der har bevaret sit rå udtryk med kæmpe vinduer, rå vægge, betongulve og jern over alt, blandet med det eksklusive af lysekroner og velour inde på det der er “Skråen”, hvor jeg var til koncert… En koncert hvor jeg hele tiden stod med åben mund… For hvorfor fandtes det ikke da jeg boede der…??! blev helt misundelig… Bygningen indeholdt biografer, studiesteder, kontorer, restauranter – og bare et samlings punkt for LIV….

aalborg7

Nu kommer man tilbage med børn… og efter lidt over en time i bil…. Skulle drengene lige have lov til at løbe krudtet af sig, så tog en tur igennem GADEN (Jomfru Ane Gade) … og HER var det fuldstændig det samme…. Mange af stederne hed nu noget andet, men stemningen, ved den her lange gade, hvor der er tæt pakket med diskoteker, barer, som om dagen også virker som spisesteder og om aften vælter rundt med festlige mennesker, der går fra sted til sted og tilbage igen… Har nu forstået, hvor unikt det sted egentlig er – når man bor der tænker man ikke helt over det…. Det med at stort set alle byens barer er samlet et sted – er jo virkelig specielt…. Endda på en gade belagt med brosten…. Så har man boet i Aalborg, ja så kan man også gå på brosten i høje hæle…. Det er ganske enkelt et must… 🙂

Men hvor var det hyggeligt at gå igennem, nu med børnene (bare rolig det var ved middagstid 🙂 ) , og manden min kom selvfølgelig med en masse kække bemærkning til drengene om, hvordan deres mor har brugt sin ungdom i den gade…. 🙂 Men bare det at se folk sidde på terrasserne udenfor hele vejen ned, og hyggede, spillede spil og ellers bare kiggede på mennesker… Ja hold da op det har jeg gjort tit med mine veninder… Man kunne sidde der i timevis… Bare kigge på alle de typer af mennesker… 🙂

 

I kan se en lille video fra “gaden” her ;

aalborg

 

Jeg er virkelig overrasket over, hvordan det hele nu hænger sammen… Før var der byen og så havnen… nu er det ét stort område… – For enden af byen ud mod havnen, er der lavet et fint område med springvand og spisesteder… og det der før bare var en kæmpe stor tom bygning, hvor Bio 5.. en gang lå… Ja det var nu stedet for den flotteste og mest inspirerende boligforretning jeg nogensinde har været i…. Holy Sh**, hvor var det svært at komme ud derinde fra igen… Men at de ikke havde kaldt den for Bio 5 .. synes jeg næsten var en skam… For fortalte jo vældig manden min, om hvordan det så ud den gang… og lokalets rå vægge oser af historie… Historie som man ikke ser på samme måde, hvis ikke man kender til det det var en gang… Men det er jo også min mening – og måske overså jeg noget …. 🙂

aalborg10 aalborg11

For nogle uger siden tog vi en spontan tur til Aalborg Zoo… – en Zoo jeg ikke har været i siden handelskolen. Nu slog vi det sammen med at tage på besøg hos skønne venner… – og lige med Zoologiske haver er jeg meget kritisk… Ved godt at livet i en park ikke er naturligt uanset hvad for et dyr… Men man kan godt give dem gode forhold… og at nogle parker, kun tænker på at have så mange dyr som muligt og ikke på, at gøre det godt for dem… ja det er sådanne parker jeg ikke vil sætte mine ben i….  Men her var det virkelig en  Zoo  under ombygning…. Masser af plads til leg og udfordringer for børn ….. og dyr….. Mit hjerte smeltede, da jeg så isbjørnene, hvor to unger legede og kom helt tæt på ruden og kiggede på os der stod omkring… indtil moderen tog deres opmærksomhed, for hun plaskede og legede i vandet … med en spand… kastede den op og hoppede efter den…. Det var så fedt at se…

aalborg8 aalborg9

 

Blev simpelhen bare nød til at lige lufte mit hjerte til jer, for selvom det selvfølgelig på absolut INGEN MÅDER kunne måles med at sidde med sin lille nyfødte nevø i armen, og mærke varmen og kærligheden over det at være den stolte Faster til sådan et lille perfekt væsen, og ikke mindst det at opleve sin lillebror stråle i sin rolle i den nybagte familie…. Ja så var jeg virkelig overrasket over byen og synes, at  der har været alt for lidt fortælling om, det der slet ikke er “MIT” Aalborg længere. En god time fra det midtjyske, – en halv time i fly fra KBH – og man er i en by der blomstre oser af LIV, GLÆDE og stadig masser af historie i de gamle flotte bygninger og små torv miljøer med spisesteder, lystbådhavn, streetfood og leg… – og selvfølgelig masser shopping muligheder => TIFFANY… som er stedet der var mit samlingspunkt for min tid i byen, – min start i modebranchen… Én af de få butikker der stadig er tilbage endda i vild udvikling, på en måde, hvor de stadig har hjertet og charmen med… Man kan vel sige, at de viste mig vejen frem til manden min…. For uden dem, havde jeg jo ikke ville udforske tekstil branchen endnu mere og kommet ind på TEKO og dermed flyttet til det midtjyske… og Ja resten af historien kender I jo…. 😉

 

(Eller er I nysgerrig kan I læse det i et af mine første indlæg lige her 🙂 ; …FORDOMME )

 

Så pak bilen – hop på flyet og kom af sted – De stolte, men beskedne nordjyder har altså noget at vise frem 🙂

 

tex2

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsdag på stadion...