Fodbold fra den anden side af jorden...

I hjertet af FCM – GÆSTESKRIBENT

 

img_3660

DAGENS GÆSTESKRIBENT

I sidste uge, blev jeg spurgt om jeg ville være Gæsteskribent i FC Midtjyllands kampprogram. En kæmpe ære jeg selvfølgelig ikke kunne sige nej til og selvom varslen var kort, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg gerne ville fortælle…

I kan her læse de ord jeg valgte at sendte ind – og hvorfor det netop er den røde farve i FCM logoet, der skinner igennem hos mig… ;

 

I HJERTET AF FCM…

Af Diana Bach Bak 

 

Sidste hjemmekamp var på min mands fødselsdag, så at få sådan en gave af en sejr, samt den fineste sang sunget af fansene – ja det gjorde at stemningen var rigtig høj.. Derfor endte det faktisk med, at vi var et bord, der sad i loungen og hyggede os til over midnat.

Da vi lige ville rydde det sidste op, blev jeg så overrasket ; Vi var ikke de sidste på stadionet. I køkkenet stod der 3 unge og  knoklede løs for at få at komme til bunds i opvasken. Hvor er FCMidtjylland heldig i at have så mange frivillige, der på alle mulige måder gør så meget for klubben. Er jeg eksempelvis den eneste, der er så imponeret over at hver gang, kampen nærmer sig slutfløjtet, så ser man hvordan oprydningteamet står klar – og så snart tegnet lyder, ja så er de i fuld gang – Vi andre når ikke en gang at sætte os ned indenfor i de varme stole, før at tribunerne ikke bare er tømt for mennesker men også for skrald, tæpper og hvad der ellers bliver smidt rundt med i løbet af en kamp.

For et stykke tid siden, mødte jeg et velkendt ansigt, hvor jeg genkendte smilet – En sød dame der altid har hjulpet til oppe i loungen. Hun fortalte mig om, at hun nu var sygemeldt med gigt i fingrene, men til trods for det, ville hun gerne forsøge at starte med at hjælpe til igen, ganske enkelt fordi hun havde gjort det så mange år og savnede det. Det varmede mig virkelig. For mærkede jo netop, at denne familie følelse, som skabes udenfor banen i det midtjyske, ikke kun er gældende blandt ansatte og for os kærester, koner og familier. Nej det er jo virkelig ÉN stor familie. Er du ung, gammel, stor, lille, dreng, pige, kvinde eller en mand. jamen så er alle jo lige vigtige….

foedselsdag4

Fodbold er følelser, hvilket gør det så fascinerende. Men det er også en branche hvor vi som familie har mulighed for at støtte sin mand/kæreste/far helt tæt på – Hvis klubben tillader det. Jeg er så taknemmelig og stolt over at være i en klub som FC Midtjylland. De har bevist at man som topklub, stadig kan dyrke og værne om de bløde værdier – Jeg mærkede varmen af denne familie følelse første gang for 10 år siden – Den hjalp og inspirerende mig meget, da jeg hoppede med min mand på hans udenlandsk eventyr.  – Men jeg har desværre også hørt mange triste historier om klubber og lande, hvor de bløde værdier så og sige, er helt forsvundet i “cool business”. Her er pigerne bestemt ikke er en del af sammenholdet. Det kan være hårdt for nogle, som har opgivet så meget; Sidder langt væk fra venner og familie og drømt store drømme, sammen med kæresterne… Alt dette kan hurtig blive brast af ensomhed og frustrationer, som kan knække de mest stærke personligheder…. – og måske ende ud i at påvirke spillerne både på banen, og måske endda også deres fremtidige beslutninger.

Så derfor er det så varmende, at så at være i en klub,  der ikke kun fortæller om disse bløde værdier, men også viser, prioritere og dyrker dem – Jeg tror, at de fleste har bemærket, at der efter en vundet kamp, ofte er flere børn end spillere på banen. Eller måske endda hørt dem storme rundt i loungen, spille bold – Pige- eller drengebørn, store eller små – der er ingen forskel.. MCH Arena er deres 2. Hjem. FCMidtjylland er deres 2. Familie. – Kan ikke beskrive hvor meget det varmer, at se sine børn have den følelse – selvom vi ved den kun er til låns, for sådan er det i fodboldbranchen, her går alt så stærkt. Vi er alle helt forskellige… Aldersforskellen mellem flere af os er helt enorm… Vi kommer fra forskellige steder ikke bare i Danmark men i verden… Vi er mange forskellige steder i vores liv… Vi har mange forskellige interesser, mange forskellige baggrunde og kulture… Men det der har ført os sammen er; FCM-FAMILIEN…, – og er ikke kun en familie-følelse, der netop kan føre og binde forskellighederne helt sammen… ???!!  

For mange af jer er det måske, en profil, en spillestil eller måske endda “Den frække dreng i klassen”, som popper op og gør det at sorte i FCM-logoet står lidt skarpere hos jer…??!  Og jo der er mange ting der kan fremhæves – men det er netop de frivilliges hjerter og familiefølelsen, er gør at logoets varme røde farve skinner mere igennem hos mig.

 

I kan også se hele kampprogrammet HER – hvis nogle af jer synes det kunne være sjovt 😉

 

Dejlig søndag til jer alle….. 🙂

tex2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fodbold fra den anden side af jorden...