Hurtige krøller...

Klarborgs Nisseland

img_5301

Vi er lige kommet hjem fra den dejligste weekend i det nordjyske, hvor jeg opdagede noget, som åbenbart har ligget der i mange mange år.. Helt uden jeg vidste det.

Klarborgs Nissehus… 

Kender du KLARBORG NISSERNE?? De der søde nisser inspireret af en hel landsby.. som man ser rundt i de danske hjem og butikker til jul – tror faktisk, at de er  julen for mange…

Men denne idylliske lille gård “GAMMELBO” med stråtækt, lå så langt ude, hvor jeg ikke helt kunne huske vejene imellem KAAS og Rødhus – dog tætteste på byskiltet MOSEBY. Allerede langt før, holdte bilerne ude langs vejkanten tiltrods for, at der var 2 store holdepladser. Så ingen tvivl om, at det var et hit. Vejret var fantastisk – solen skinnede og frosten var bidende kold, så det var mega glat og vi skøjtede rundt på stierne, med det fik kun smilet frem hos store og små for var jo både sjovt, men også smukt, med det frost lag over alt i skoven.

Det var min veninde der fortalte os om det her sted, som kun har åbent alle advents søndage… Søndage hvor Klarborg åbner sit hjem, butik og skoven deriomkring. Man startede i  duften af brændte mandler, som ingen kunne modstod og gik og gnaskede det første stykke af stien i skoven… Lige indtil drillenisserne kom og tog dem. Ja der var drillenisser der løb og legede overalt i skoven, – ind imellem grantræerne – med en stor flok børn løbene efter sig… Netop fordi at nisserne selv var børn i alle aldre, virkede det hele så oprigtigt for, det var jo bare LEG… Bort set fra den ene halvdel havde det fineste nisse kostume på ala dem fra Julekalenderen Tinka.. De her var bare blevet brugt i mange mange år… Så måske det er Tinka, der er blevet inspireret af Klarborg.. 🙂

img_5303

 

Min mor fangede en af nisserne… og det gav store øjne hos vores drenge.. Jeg havde lidt Svært ved at læse om, det var det, at deres mormor havde fanget en nisse eller bare synet af hende med en rigtig levende nisse i armene … Der gav de store øjne… I hvert fald ingen tvivl om, at de (igen) syntes de har verdens sejeste mormor… 😉

Stien gik over til et gammelt hus, som de har lavet om til NISSEHUSET. Her kan man se, hvor nisserne sover og ellers bare sidde og nyde æbleskiver blandt nisserne…. Vi havde Egon med, så satte os i stedet ude på skovbunden og brugte træ stuppererne som bord – det var lidt hyggeligt 🙂  Imens kunne vi kigge på selveste Julemanden…. Altså den rigtige og certificeret julemand (ja det kan man åbentbart være 🙂 ) … Den smukkeste dragt, ægte skæg og hår og selvfølgelig den rareste stemme .. som fortalte børnene, at han er 149 år gammel og man må ikke sige en trylleformular, når man rører hans tryllestrav… For det kunne gå helt galt her op til julen… 🙂 Inde midt i det hele og alligevel rundt omkring, gik selveste ETLY KLARBORG… Kvinden bag det hele og som du ser smilende på nisse æskerne… Hun snakkede med alle dem der “var kommet på besøg,” som hun kaldte det… For ja det kostede jo ikke noget… og da hun fortalte os, at det her var én af de tossede ideér hun fik for 14 år siden… Blev jeg fuldstændig lamslået… 14 år… og det her var min første gang….

img_5257

Lidt fra min instagram Story… 🙂

img_5285-2 img_5283

 

Det kan godt være, at hun kalder det for én af sine tosset ideer… Men jeg synes det var en af de mest fantastiske idéer og fortæller så meget om hendes varme jule-hjerte… At åbne sit hjem, have og skov på den måde for andre og egentlig lade os møde nogle af de personer, som hun er blevet inspireret af til Nisserne. Ja Det siger da bare alt bag Klarborg familien… For spurgte man efter navnene,  på de drille nisser der løb rundt og legede, eller dem der hjalp til i boder og butikken, ja så er jeg sikker på, at man kunne finde de navne på de nisser der står rundt om i butikkerne og vel nok største delen af Danmarks hjem her i juletiden.

img_5299 img_5300

Jeg troede, at hele Danmarks befolkning kendte til Klarborg Nisser… Men så jeg lidt af den der dokumentar med “Tvillingerne Anders og Torben” fra Holstebro, og hørte at deres tradition var at købe en TRIP TRAP nisse, hvert år til jul. En TRIP TRAP nisse ??? Er det også det du kalder dem ???

Jeg  fik i hvert fald en rigtig ØV- følelse, men måske det bare er fordi jeg selv er født og opvokset i det område og kan endda genkende både nogle af nissenavne og de person beskrivelser hun laver til hver i sær… For os nordjyder vil, må og kan det ikke hedde andet end KLARBORG NISSER… af ETLY KLARBORG  – som også er det, du skal søge efter, for at finde ud i dette lille hyggelige og gemte nisseland ude i skoven… Stedet der på 14. jul i træk har åbnet armene og spredt julestemning til dem der vil komme på besøg på adventsøndage…

Vidste du det ??? 

 

tex2

 

Du kan læse mere om jul her… 🙂   Opskrift på mandel julehjerter ,  SISSELS JUL   eller   Julens Glæder blev tændt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hurtige krøller...