Forvandling til vores lille Bindingsværks-idyl... :)

“Mor – jeg er startet til Dans”

“Mor – jeg er startet til Dans!”

WHAAAT…. !!!

Den sætning jeg aldrig havde, troet jeg skulle høre fra min søn…. – og da slet ikke Standard Dans, som det viste sig at være…

Men FEEEEDT…. mere af det… 🙂

Nu er vores søn jo startet op i 4 klasse på Guldminen. Ja jeg har jo skrevet om min begejstring i forhold til den her skole før – ikke mindst min taknemmelighed – for føler stadig inderligt at det lige er det skoleskift, der har vendt den værste periode af vores søns liv – til det, der har gjort ham Aller stærkest – både fysisk – men så sandelig også mentalt.

I kan læse mere HER, hvis I er nysgerrige ..

“Igen i år – skal der trædes helt nye stier…. !”

sagde den gode Svend Erik, da alle nye og gamle elever (og forældre) sad spændt på deres første SKOLEDAG…. – Svend Erik, er manden –  jeg førhen har udnævnt, som ham der “Had me at Hallo!!! ”  😉 (LÆS FRA INTRODAG HER)

Skolen er flyttet fra de smukke omgivelser i Hjertet i Ikast, til midten af hjertet i det Sports Campus der også ligger i Ikast, men omringet af ISI EFTERskole og Højsjkole samt Sports Colloge og ikke mindst FCMidtjylland…. Lokalerne er nogle midlertidig Barakker…. – Ja nu får, jeg nok skæld ud for at kalde dem det… 😉 Men det er jo det syn man møder – udefra – Men indeni er det nogle vildt store lokaler – endda større og mere brugbare end dem de havde førhen.

– Bedst af alt er det område,  de nu befinder sig i….

De spiser morgenmad – med alle de store talenter indenfor Golf, volley, håndbold, badminton – og selvfølgelig FCMs U17/U19 – altså nogle af dem, der allerede har haft debut på HIHs Håndbolds hold og FCMs Superliga hold…. Deres middagsmad bliver serveret sammen med ISI’s efterskole elever, som ligeledes er elite spillere indenfor diverse sportsgrene…. Så de små gutter og gutinder, sidder ikke bare sammen med, men får ligeledes også serveret de samme måltider, som dem de ved, kan blive de næste store stjerner…..

Spørg lige om det giver appetit til at spise mere….. 😉

Vi ser nu, hvorfor de valgte at flytte skolen nu, selvom den permenente lokale løsning ikke er fundet – Ønsket om at samle hele ISI kernen, som i over 25 år har spædet sig over Efterskole, højskole og Sports College…og nu også Friskole, i det her SportsCampus er nu opfyldt

– Ikke mindst for at bruge og inspirere, hinanden, men også, fordi at de der har 5 indendørsbaner, Golf “Slå ud bane 🙈” Stadome – (en indendørs fodboldbane,) samt alle fodboldbanerne lige omkring sig,…. og jeg må indrømme, at jeg virkelig er en af de mødre der sidder og suger til mig, af alt det der bliver lagt op på Guldmines instagram profil – Jeg synes, at det er så skønt at se, hvordan de putter dansk og matematik ind i atletik og leg, imens de eksempelvis er i Stadome med pladsen omkring sig.

De fleste af jer ved, at jeg fra start havde lidt spændte, men også lidt nervøse sommerfugle i maven, over det bare at skulle kaste vores søn ud i noget helt urørt – Noget som, der dengang og stadigvæk aldrig før har været afprøvet …..

– Det var ganske enkelt bare Mor-genet, der havde givet flere maveknuder… 😉 

Men efter det første år, på skolen kan jeg kun sige;

…at jeg faktisk er helt rørt….

….For i og med at sønnike har været ude af det sportslige det første 1/2 år, kan jeg mest af alt referer til det faglige – og hold da op, hvor har han rykket sig… – Måden han har fundet ud af at bide sig fast på, så det fanger ham (-han er åbenlyst en de drenge, der har så meget krudt i rumpetten, og hurtig mister koncentrationen, hvis noget ikke lige fanger ham) – har virkelig taget fusen på mig – Den tætte kontakt, vi alle har med underviserne og vi specielt med hans klasselærer Lone, som bare er en slider for alle og hver én.  – Løbende gives der beskeder, når der er nogle specielle fokusområder, der arbejdes med eller kan arbejdes mere med… Ingen intraNet – Blot et telefonopkald eller et prik på skulderen, når man kommer på skolen….

– og tænk sådan var de alle før sommeferien for 49 elever – nu er de sådan med alle 75 elever…. 🙂

Jeg kunne nævne mange underviser-navne, der alle virkelig er hele drivet i hele det her projekt – Det er så imponerende det engagement de ligger i det – og meget enestående for en skole – i hvert fald af hvad jeg har oplevet …. 🙂

En anden, der har gjort helt så særlig et indtryk på vores søn (og os 😉 ), er Semko. Den måde han hele sidste år har løftet vores søn, når han skulle løftes (rart når han har siddet i kørestol 😉 ) men også pillet ham ned, når han har haft brug for det – og det er bare i Engelsk, atletik og i skolegården, for alt det kombineret med, at han også er hans og klassens fodboldtræner – Der hele tiden presser ham samtidig med, at han sammen med skolens fys har haft øje på hans skadesforløb….

Jamen alt det gør mig sg* så rørt – For de virkelig bange anelser vi havde omkring varig mén mm efter hans skade og operation – er blevet forvandlet til den største taknemmelighed….

Der er  så mange små Succeshistorier,  der allerede kan fortælles efter første år… 🙂

og jeg håber sådan, at det også er de små historier (- som jeg ser som kæmpe store -),  der når ud til dem af jer, der måske også kunne være interesseret i skolen – Når nu skolen ses i forskellige medier netop pga dens nytænkende tilgang til tingene…

En veninde skrev til mig, om vores søn stadig spillede 5 mands, efter en story jeg lagde op …. Men faktisk var det en 6 mands kamp på en 5 mands bane …. Lige den dag… Næste gang kan det være der arrangeres en kamp på 8 mands bane, men på 4 x 3 mands mål… Eller en 8 mands kamp på en smal bane ….. De arrangerer og afprøver alle mulige setup …. 😉 da det er den måde, de vil afprøve at udvikle den enkelte spiller på. Ligesåvel, som de kan tage en af skolens Top 5 spiller ned og spille flere årgange under – for presse spilleren til at tage ansvar og udvikle lederegenskaberne. Eller hvis en lille spiller, der er vandt til at skulle tænke i hurtig tempo, for måske at undgå en kropskontakt pga størrelsesforskellen eller omvendt – vil hun eller han skulle træne med nogle størrelsetilsvarende – kun for at lære at bruge kroppen på andenvis….

Der ses niveauer i forskellige perspektiver…. – og ikke kun i det sportslige – også det faglige…. – og igen kan jeg selvfølgelig kun snakke fra vores og vores søns synspunkt

MEN vi FREAKING elsker det…. 🙂 

En anden succeshistorie, er om en dreng – der havde én af sine første kampe med Guldminen imod hans gamle klub… og med en ordentlig afklapser på skuldrene skulle han kigge sine gamle holdkamerater i øjnene – øjne der måske så lidt uforstående på ham over hans skifte – lige der. ….. Tilfældigvis blev det samme opgør sidst på skoleårets …. men her vendte kampens resultat – Det var ikke resultatet – men denne guts udvikling, der var storslående …. For at se, hvordan den her gut scorede med højre og venstre og derefter fik et anerkendende blik med Respekt i øjnene fra hans gamle holdkamerater . Ja det gav mig helt kuldegysninger…

og måske er det succeshistorier som disse, der er svære at fange for de forskellige medier … og som måske står lidt i skyggen og ikke bliver fortalt – Men ved også, at I er mange derude, som har børn, der elsker fodbolden eller sporten ligeså meget, som vi har… Så synes blot jeg vil dele det hele set fra min side  – for I kender jo hvilke overvejelser og bekymringer vi har haft i forhold til det at skulle flytte skole – igen – Det er jo trods alt hans 3. skole – til trods for at han blot går i 4. klasse…

Men ser vi på vores søn, når han er sammen med “Gutterne”

– Så er han er bare glad… 🙂 

Glad – og til tider også træt – hans skridt gennemsnit ligger også på ca. 23.000 skridt dagligt… 🙂 Men pludselig er det ikke kun fodbolden han øjner sin interesse for… Selvfølgelig mest af alt 😉 – men med træning næsten hver dag, siden han var 6 år, har der ikke været tid til andre sportsgrene – hvilket har været hans valg – vi har ikke påduttet ham noget… blot støttet ham i hans ønsker…

I år har de ansat ydeligere 3 atleter – endda en Danmarks mester i spydkast…. og ja lige nu er det DANS – STANDARDDANS, der øves på, hvor cache trinene flyver rundt her hjemme 😉 …. En parkour bane er sat op på skolens grund, da Parkour, Crossfit, Judo og Yoga ligeledes er en stor del af ugens 16 timers sports program – Med målet for konstant at udvikle de små atleter og ruste og give det bedste aftryk

– ikke bare, som et sportsmenneske – men som det hele menneske .

MERE TID SAMMEN SOM FAMILIE… 

Mange af jer har så spurgt til, hvordan de kan nå alt det sport, uden at det går udover det faglige. Se det er jo faktisk det gode…

For deres dage starter med morgenmad kl. 7.40 – dagen slutter ca. kl 16.45 – men så er den så også SLUT … Ikke noget med at skynde sig hjem til anden aktivitet… Nej hjem til familie hyggen – Førhen spiste vi jo nærmest ikke aftensmad sammen – da mindste manden altid havde spist og nærmest var lagt i seng inden størstesønnen kom hjem fra bold…. Nu er det jo så bare Mindste mandens bold vi kører rundt efter…. 😉 Men kan mærke at det alligevel er en stor del af det jeg virkelig værdsætter – Måske højere end jeg egentlig selv havde troet….

– Førhen var man jo bare i det – Det var jo, som det var…. 🙂

Nu skete det jo så igen… 🙂

…Jeg havde bare lige forestillet mig en kort opsummering af Guldminen, da I altid stiller en masse finurlige og interessant spørgmål omkring skolen – men beklager det løb lidt løbsk, håber I kan mærke, at det er min begejstring, der løber løbsk…. 😉

En skrev til mig, at jeg blot udtalte mig sådan om skolen, fordi jeg var lidt farvet af, at min mand er i den klub, som står bag skolen.

Der gik lige et par dage inden jeg svarede vedkommende… Men efter at være faldet lidt ned – forstår jeg selvfølgelig den vinkel – Jeg er bare ked af, hvis det er sådan, at alt det jeg skriver modtages….

Her er MIG og MIN VINKEL, uanset hvad det drejer sig om … !!!

– og lige lige i det her, er det jo for filan da, vores SØN det drejer sig om….  !!!!

Uanset hvem, der havde stået bag sådan en skole her, vil jeg elske at kunne putte min søn(-ner) ind på den – Først og fremmest pga. det faglige … men selvfølgelig også fordi at HAN ELSKER at spille fodbold og natuligvis skal man have en portion flair for at gå på skolen – også for at synes, at det er sjovt at træne så meget, som de gør….

Skoles har udmeldt, at deres vision er at udvikle verdens bedste fodboldspiller/ pigehåndboldspiller – og en statsminister…. 🙂 Hvilket jo er ordene fra en ambitiøse klub, der altid fortæller alt højt, hvad de arbejder hen imod…. 🙂 Men det er jo ikke sådan, at det bliver fortalt hen over eleverne og sætter et pres på alle de små drømmende skude, der er på skolen…

Men mottoet “WE PLAY FOR GOLD” – det kan mærkes hver eneste dag!!!!  – Ordet PLAY – skal nemlig undertrykke – LEGEN i spillet og det faglige….

Se det er der måske ikke mange der ved 😉  Men jeg siger jer, at mottoet ses hver eneste dag i skolen og på banerne …. 🙂

 

Faktisk var det én af jer – fra Ry – der gjorde mig opmærksom på, at tilmeldinger nu er åben….. Fandt ud af at din søn er 3 år… 🙂 Men synes det er så rammende, at I allerede nu håber, at han får det flair for bolden og de andre værdier, der skal til for at blive optaget på skolen – fordi I er så  vilde med hele det konceptet… 🙂

Det er i virkeligheden nok også billedet der fortæller, hvorfor der startede næste 30 nye elever her efter sommerferien – og hvorfor nogle af dem kører 80 km tur/retur hver eneste dag… 🙂 Skolen har da virkelig givet genlyd i det danske… 🙂

Men prik endelig til mig, hvis I tænker m at skolen kunne have interesse for jeres børn – og måske I har sådan nogle mor-til-mor spørgsmål  – eller bare i det hele taget…. 🙂

For husk, at alt det her blot er set fra MIT Bak-Spejl… 😉

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forvandling til vores lille Bindingsværks-idyl... :)