I mandags var jeg fyldt op til med kærlighed…..

Altså mere end jeg sådan går føler til hverdag… 😉

Nej I ved den der slags kærlighed – hvor noget udefra varmer én aller inderst.

Jeg bliver sgu så skide rørt, når det sker… Ja undskyld sproget… Men der var så mange ting , der lige dér og på samme tid,  viste at fodbolden er meget større og meget mere end bare den lille kugle, der får nogle ordentlige gok i nødden, fordi 2 hold i bund og grund kæmpe for at få den ned i det modsatte mål flest gange …. 😉

Men der er jo så mange følelser, og så mange mennesker blandet ind i det samtidig.

Mindste manden her i huset, bliver stadig overrasket, når han ser klip med farmand – og det er trods alt kun 3 år siden at han stoppede… Alligevel føles det som SÅ længe siden. Alle de minder der hænger med i den tid … og alle de skønne mennesker der følger med i de minder er jo helt ubeskrivelig… Fodbolden har givet os så mange skønne venner… Så selvom nogen så lidt skævt på os, da vi sad med med nogle fra  “fjendens lejr” i mandags, så sad jeg og var fyldt op med kærlighed.

Jeg havde da aldrig drømt om, hvor tætte bånd, der kan skabes i tiden, som er så intenst i samme klub, at man ofte søger dem, der har den samme livsstil, samme hverdage, samme bekymringer og samme glæder…. – Der altsammen styrkes, når man har hinanden, at dele det med…. Netop det skaber tætte bånd, som ikke nødvendigvis behøver at dyrkes eller smøres, for at falder i samme rille, når vi igen mødes…..

Her kan man forblive venner udenfor banen uanset – hvilke veje hvilke klubber. man ender i…

Men derfor forstår jeg, da selvfølgelig godt, at folk kigger lidt, når de ser man sidder og hygger og griner sammen med “fjernerne” fra banen…. Så jeg kunne heller ikke andet end smile tilbage….

Så skete det…

Noget af det mest hårrejsende jeg nogen sinde har oplevet på et fodboldstadion – og her synes jeg, at have prøvet en del efterhånden… 🙂  En modspiller bliver skiftet ud sidst i kampen… En modspiller, som har en lang og stor historie i klubben her – Derfor rejste hele stadionet sig op og klappede ham ud med respekt, imens hjemmebane fansene sang hans navn –

Der gik han — Iført  den spilletrøje, som han havde skiftet holdet ud med for ca. 9 mdr. siden  – Det meste af kampen havde han gjort sit for at forhindre hjemmebanen i at score.

– Alligevel rejser et helt stadion op og klappede for ham – imens han klappede tilbage ud imod tribuner, med et ansigtsudtryk der ikke kunne skjule en meget følelsesladet fyr.

Lige dér blev jeg så forbandet rørt – Kærligheds bægeret var overfyldt  …

Så sad og skammede mig lidt – for måske var det i virkeligheden bare mig, der havde misforfortolket de blikke, fordi at jeg efter år og oplevelser, helt uden grund formodede,  at det var et skævt smil enten imod mit selskab eller også i mod, at jeg igen en mandag aften havde valgt at tage drengene med på stadionet en mandag aften …. (i kan læse mere her 🙂 ) 

Men det der moment viste jo, at ALLE på hele stadionet netop ved at

 FODBOLD ER BARE MEGET STøRRE end fodbold

Ja sorry, men den her følelses skulle jeg bare dele med jer… ❤️

Dejlig weekend til alle jer ❣️