Når Fodbolden er helt ligegyldig…..
Pludselig satte han sig ind til mig og tog en chokoladekiks… sagde ikke noget… bare dampede fra kampens hede… Flere kom forbi dem alle og sagde godt spillet – og Kom igen…!!! Hele holdet gik rundt med det samme skuffede ansigt…. Under kampen var der en kæmpe aura over og omkring banen – En aura fyldt op med den vildeste Vinder mentalitet fra to hold, der havde så meget på spil… + Et helt tredje hold fra gruppen stod og heppede med på sidelinjen, deres skæbne lå i hænderne på resultatet af denne kamp.. Modstander holdet skulle vinde – så gik de videre fra gruppespillet….
Men hvor der er en vinder er der også en taber…. og den gør bare ondt….
Al stolthed var glemt… Al den figth, alle de mål, alt den gejst – al det sammenhold, og dét at de ren faktisk sad i en situation, hvor de som en salgs underdogs faktisk kunne gå videre , og som jo virkelig en kæmpe sejr i sig selv … Men med ét var ALT bare glemt…. Fodbolden blev ligegyldig…. Hele verden var imod én…… Lige fra dét sekund man først skulle sige tak for kampen til vinder holdet – for dernæst at passere det helt tredje hold, der nu stod og jublede helt vildt – de var nu gået videre i semifinale …. Den juble man selv havde drømt om a stå i…
Hvis bare man havde vundet….
Ingen ord… sad bare og spiste sin kiks… Han behøvede heller ikke at sige noget – og vidste også godt, at som mor … behøvede jeg heller ikke… Så lagde bare armene om ham – men selvfølgelig først da alle de andre var gået… for i dét samme kunne han ikke holde tårerne tilbage længere…. Tror der er mange af jer, der kender de situationer – som de efterhånden lærer at styre mere og mere med årerne og der bliver bliver mindre og mindre af dem……. elller…. måske lærer de bare at skjule det – for det er tydeligt at tankerne kører oppe i hovederne på dem…. Nogle nederlag gør bare meget mere ondt end andre… og dét her var et af dem…. Det hvor de først samles som hold… holder facaderne…. for dernæst at skulle samles op igen hver især af deres forældre…….
Alle kampene havde været så tætte og der var virkelig blevet figthet til det sidste sekund -i 30 graders varme… og er man til en Cup som Ikast Cup .. Ja er det jo en helt fest weekend, hvor de over 3000 spillere, hvoraf mange overnatter på skolerne rundt om i Ikast og 1500 forældrene der campere på fodboldbanerne, der er lavet om til en campingplads – Ja Så kommer alle forældre og andre spillere fra samme klub og står og hepper…. Jeg indrømmer da gerne, at jeg også er én af dem der jubler højt når, der bliver scoret – ja faktisk var pulsen ikke så høj under Danmarks kampen igår – selvom den jo virkelig burde… Men al adrenalin var brugt op fra alle weekendens kampe… 😉
Blev bare helt ked af det, da vi opdagede, hvordan en keeper fra modsatte hold, stille stod og græd under kampen efter et mål, hvor alle os og alle de andre 15 holdkamerater fra klubben havde jublet… Kampen var så tæt at det ikke var til at holde ud… og sådan var det selvfølgelig også for ham… Ved godt at sådan er fodbold og det er det, der er med til at gøre det så fascinerende…. Men for filan, hvor gør den også lige, så ondt den anden vej…
Men lige der, imens man holder om sin søn, og fodbolden bare blev ligegyldig… er det jo faktisk ret svært ,at sige noget rigtig… For ingen tvivl om,, at Ikast Cup for dem havde givet dem alle en god grobund til hår på brystet… 😉 Ikke bare dem, men også alle deres hold kamerater… De er en kæmpe flok der både er heldige at have hinanden og ikke mindst heldige i de trænere de har… og må virkelig bukke for dem for at have set så stor en udvikling hos så mange spillere på så kort tid… De har virkelig fundet en model – hvor de udvikler hvert enkelte spiller ved netop at dyrke bredden…. og lige ved Ikast Cup, som er en bredde cup – blev det… I løbet af sæsonen er Alle blevet udfordret på hver deres niveau… der er blevet inddelt men også blandet – så der hele tiden prøves færdigheder over og under sit eget niveau… Alle er hver især i denne sæson blevet hevet op – ingen ned… Et træner Team, der virkelig har formået at få en gruppe på ca. 40 spillere til at virke som ét hold… Hvilket var så tydeligt imellem kampene – ingen opdeling – bare ét stort hold, hvor alle legede med alle… og der blev grinet, delt kage, frugt og is …. Noget der både gavner dem hver især – men gavner selvfølgelig også, når fodbolden snart kommer til at foregå på større baner og i større hold…
Som forældre har man jo mest af alt bare lyst til at give dem en masse sejre, succes og en masse pokaler og glæde med hjem – kun de gode oplevelser… og at høre dem sige, at det de elsker er ligegyldigt – kan jo faktisk ikke gøre mere ondt…. Men jeg synes nu, at det er tydeligt, at tiden hvor “alle er vindere” som ofte er konceptet de første par år, som små “mikroput” spiller er nu ovre.. Alle drengene her har lært, at der findes forskellige former for nederlag… Der findes nemlig også dem, man kan smile og ligefrem juble over bagefter – netop fordi man måske har sejret på anden vis, som de underdogs der aldrig giver op… Men det er vel også sundt at give dem med i baggagen i livet ?? – Selvfølgelig med en balancegang mellem med- og modgang…
Det hele skulle lige sundes, men der gik ikke mange timer efter, at dén chokoladekiksen blev spist – Til at der igen blev spillet bold ude i haven…
Pludselig var fodbolden slet ikke ligegyldig mere…. 😉
Ved godt at det altid er et ømt punkt, når man taler om niveaufordeling og bredden, og håber ikke at jeg har stødt nogle af jer derude.. For ingen tvivl om, at alle de frivillige trænere rundtomkring i alle klubberne, gør et kæmpe arbejde, på hver deres måder og det er altid svært at finde en model, hvor alle bliver tilfredse… Ja med ALLE.. Menes er i virkeligheden jo nok mere forældrene end spillerne – ikk, ?? 😉
Du skriver netop noget af det jeg har tænkt på de seneste dage. De drenge er bare så glade for hinanden og det er det venskab der skal bære dem igennem. Det at se dem lægge armen om hinanden, på tværs af niveau og forskellighed, vidner bare om at de trives og det går lige i hjertet. Der er mange meninger om hvordan fodbolddelen skal gribes an, men mon ikke vi forældre synes at alle ungerne skal udvikles, derfra hvor de nu er.
Tak for et fint og kærligt indlæg ❤️
Vi ses på grønsværen ⚽️