Når glæden gør ondt…

Så skete det…. Vi har solgt vores hus…. Jubiiii…. Eller… Jeg ved ikke lige, hvilke følelser der går igennem kroppen lige  nu…. For jo er da SÅ glad og har virkelig været trist, hver gang jeg selv har kørt til eller forbi huset… Kender I det, når et hus bare ser trist og tomt ud….????  Og det fortjener det ikke… Det fortjener at ligge sine “arme” om en ny familie.

Men de sidste par dage, har gået på at tømme huset helt og gøre klar og selvom manden min synes jeg er lidt fjollet, ja så har tårerne ikke helt kunne holdes tilbage…. Der sidder bare så mange minder overalt i det hjem – og jeg er opvokset med, at værdierne ikke sidder i de materielle ting…. og nej det er heller ikke værdierne, men minderne i dette HJEM, som virkelig sætter føleserne igang.

Hjemmet hvor vores FAMILIE blev skabt – vores første HJEM sammen.  Men nu det var så det… Minder står tilbage – minder som jeg vil gøre alt for, at specielt vores ældste søn bliver ved med at huske… Kapitlet er virkelig afsluttet… og den familie vi har søgt og ledt efter, er fundet… og det lader allerede til at være det helt pefekte match. De var de første der så på huset, da det blev sat til salg og så nu også de sidste…. 😉 Huset er helt klar, til at en ny familie kan starte deres egne minder og historie og sætte deres aftryk i lokaler, vægge og have og er sikker på at de også lynhurtig vil mærke samme varme og kærlighed, som ikke bare er fra husets “arme”, men også fra familierne fra vejen og området.  Fodbolden har gjort at vi har boet mange steder, og flyttet mange gange bare i de 10 år vi har været sammen, så håber det er okay at jeg tillader mig at sige, at dette område er helt unikt – Det vil i hvert fald altid have en kæmpe plads ikke kun i mit hjerte – men i hele familien BACH BAKs.

Så det ER jo glædens dag idag….  🙂 og jeg er måske af den lidt irretererende type, der mener, at mange ting kommer ud fra en mening, og viser sig via sine små tegn (- selvom de måske ikke altid er lige nemme at se…. 😉 ) Og i dag skulle det jo blive den VARMESTE marts-dag i mange mange år – så mon ikke det er det bedste tegn man kan få på, at det er det helt rigtige….????!!!!  Så dagen skal bare lige “overståes” – for det er jo et fantastisk punktum, som en afslutning på det skønneste kapitel, men som jeg siger til mine veninder så skal en masse lommeletter være fremme, når champagnen poppes  – Tror I, at de vil synes at man er mærkelig, hvis man stortuder, når man overdrager nøglerne   ….. ???