Når Mor-politiet tikker ind og dømmer én, uden at vide hvorfor….

Kender I det, når folks blikke fortæller mere end 1000 ord ???? Altså de der virkelig dømmende blikke man kan få. Dem har jeg fået og får stadig mange af, når man er på stadion sent om aften, med små børn. Specielt, når det er op til en hverdag. I søndags var en stor dag for mange i det midtjyske – også for vores lille familie…. – og af ren lykke lagde jeg en story op i lysets skær på MCH Arena, imens en næsten fuldmåne for længst havde overtaget vagten fra solens frembrud…. Klokken var 21.53 helt præcis…… og vi var på vej hjem – alle 4…..

Jeg elsker, at der er så mange bekymrende mennesker derude – Vi danskere passer på – og bekymre os for hinanden og det er en god ting. Men efter min telefon dernæst bimlede og bamlede med – specielt mødre der kommeterede, og var helt uforstående over – “Hvorfor drengene ikke var i seng endnu…. ??!!!” og den sætning var endda meget mildere formuleret end de fleste…. 🙂

Jeg er kommet frem til, at det simpelhen er min fejl, der nu bider mig i min egen mor-numser…

For hvordan skulle folk dog kende til vores livsstil ??

– Hvordan skulle de kende til vores lille familieprojekt… ????

Jeg er altid lidt bange for at gentage mig selv for meget her i mit lille univers, men det er selvfølgelig et sundt tegn, med de her reaktioner fra folk – eller Mor-Politiet kan vi vist godt kalde dem… 🙂 For det betyder jo at der er kommet mange nye til – og det er jo helt fantastisk….. og det lige præcis det her der fik mig til at springe ud i Bloggerlivet den gang. Netop med min iver for at give folk en smule indblik og en masse forståelse for fodboldverden – og det når man gør den til et familieprojekt, som vi (og mange andre) gør.

For fodbolden er et familieprojekt for os, og vi gør alt, hvad vi kan få at støtte farmand og holdet. Derfor skal meget til for, at man ikke kan se os – hele familien – på tribunen til hjemmekampene. Inden vi fik børn, var jeg der til både ude- og hjemmekampene. Men efter at have fået børn er der, alligevel nogle ting jeg gerne vil beskytte mine børn imod. Det er ikke alle steder, der er lige børnevenlige, når man kommer med drenge, som stolt går rundt med en modstandertrøje og FARMAND på ryggen. – Ikke alle mennesker der viser hensyn, til trods for at han blot er et barn, som ikke helt forstår, hvorfor man ikke må vise sådan en trøje alle steder – Men det er en helt anden historie, den skal I nok få 😜 .

Hos FC Midtjylland er det pga. sikkerhedsmæssige årsager ikke tilladt at have barne- og klapvogne med op i loungen, men begge vores sønner er kommet på stadionet lige siden de kun var henholdsvis 5 og 8 dage gamle. – og ja siden da, har de oplevet kampene og stemningen ude fra tribunen og ikke indenfor i loungen. Ja de har lært, at sove sig igennem de aller mest larmende kampe – Jeg er dog stadig imponeret over, at mindste sønnen simpelthen sov gennem hele pokalfinalen, med Brøndby tilhængere siddende helt tæt på. Han havde været så spændt hele dagen.

Men ja jeg har altid været vant til både kommentarer og blikke – Når vi er på stadionet, langt over største delen af børns normale sengetid – og jeg kan kun sige, at jeg forstår fuldstændig deres tankegang !!

Men de ved jo heller ikke, hvad der ligger bag det – for det er vores livsstil og vi elsker det !!

Hver eneste gang, der er hjemmekamp specielt ved de sene kampe. Ja så er det et heldagsprojekt, hvor der bliver gået meget op i, at der skal hygges og slappes så meget af som muligt. Der bliver sagt nej tak til de fleste arrangementer – Ikke så mange fodbold- og legeaftaler -Da de var små, så naboerne mig trippe xtra meget rundt med klapvognen – Men nu når klapvognen klemmer dem begge, så har vi en aftale om, at de begge skal prøve om de kan sove til middag – også ham på 9 år….. De har aldrig protesteret, for de ved godt, at det er proceduren for, at de kan få lov til at blive selv når kampen er færdig – og tro mig det tiltrækker mindst lige så meget som selve kampen…..  🙂

Vi er faktisk (specielt til weekendkampene) oftes de sidste folk, der forlader stadion, og det er til trods for at have én af stadionets yngste mand med.  Men lige der, når vi som familie sammen går hen til bilen – En helt mørklagt og bomstille parkeringplads, der kun er lyst op af skæret fra det store tomme stadion. Ja kan godt selv høre det lyder lidt vildt, og I tror sikkert ikke på mig, men kan kun beskrive med en slags blanding af HYGGE-LYKKE-følelse – Uanset hvordan kampen er gået ,

Lige der, handler det nemlig ikke om fodbold, men om os, som familie… .

Den største snakker løs om kampen, hvem han har set og leget med i evigheder og Bette O’s træthed giver ham et xtra gear af charme, der får os alle til at grine. Vi når nærmest aldrig ud af parkeringspladsen, før begge drenge sover. – og programsætter helst min kalender dagen efter, så jeg har hjemmekontor dag, så den mindste kan sove lidt længere – og den store, ja ham bliver der hygget xtra om, så snart han kommer hjem fra skole.

Jeg kan kun sige, at så længe, det er sådan her og vi alle slutter dagen af med denne følelse, så er det hele dagsprojektet værd… – og de blikke og kommentar fra uforstående/bekymrede mennesker – dem har man forlængst vænnet sig til, og  jeg ved, at der er rigtig mange andre, der har det som os – De gør også alt det, for at støtte deres farmand. Så derfor håber jeg, at have givet jer lidt en forståelse af, hvorfor der kan være nogle meget små børn på stadions på sene tidspunker, og I ikke behøver at bekymre jer…. I stedet lover I mig, at huske det næste gang I møder nogle på et stadion på tidspunkter, hvor de måske rigtig nok burde have ligget i deres senge. Man kender jo ikke altid til de historie, der ligger bag eller til hvilket “dagsprojekt” der ligger for dagen og dagene efter, for netop at gøre det muligt.

For os findes der ganske enkelt ingen alternativ!!! 🙈😜