Rødbedekagen med Ingefær og Chokolade...

Nu er det vel nu….

Det at satse på kærligheden – selvom den stadig er ganske ung…. – og så tage springet fra dag til dag og opgive alt – og flytte til et helt andet land – væk fra venner, familie og ens egen karriere… Ja, det er der virkelig mange af jer, der har været så søde at sende mange spørgsmål til…. Så derfor tænkte jeg det måske ville være okay, at genfortælle lidt fra et af de første indlæg jeg skrev… Netop om den dag, hvor alt ændrede sig og manden min skrev under på en kontrakt med Hollandske Heerenveen…

Vi havde været sammen i et år, da andre klubber pludselige begyndte at hive efter ham. Jeg selv arbejdede hos Bestseller som Retail Manager på Norge. Et arbejde jeg elskede og virkelig hurtig var kommet op ad stigen og følte mig måske endda klar til næste trin. Han havde spurgt mig om jeg var klar til det at flytte med, hvis muligheden bød sig – og jeg sagde selvfølgelig ja. Ved jo hvor kort en karriere en fodboldspiller har – så vil jo kun støtte op om det. Men havde ærligtalt ikke troet, at det ville gå så hurtigt –  det er vel også svært helt at vide, hvad man svarer på – før man står i det????

 

Husker hvordan vi var på vores første ferie sammen i Marbella og lå på stranden, da opringningen kom. Klubberne og agenterne var blevet enige og havde fået sammensat de kriterier til en kontrakt, som alle parter ønskede.

NU VAR DET NU… !!!

Så midt i vores ferie, måtte vi på flyet til Amsterdam, hvor vi mødtes med agenterne og vi blev alle hentet af en fyr fra klubben. – og så gik turen til Heerenveen. Holland er et kæmpe land – ikke rent arealmæssigt, hvor det faktisk ikke er større end jylland, men forestil jer så, at der er klemt ca 17 mio mennesker ind i jylland – så har I Holland. Tror faktisk ikke, at Amsterdam har flere indbyggere end København, så der er virkelig mange store byer over det hele – så et land, hvor der altid sker noget og med kort afstand til alt. – og så har vi Heerenveen – en by med kun 40.000 indbyggere, altså mindre end Herning.

Imens Kristian var til lægetjek, blev jeg fint vist rundt i by, af herren der hentede os. Rundvisningen var selvfølgelig ikke så lang, men der var så mange fine grønne områder og masser af vand. Ja faktisk har Hollænderne jo været nødt til at lave en masse land ovenpå de vand områder inde i landet, for at få plads til alle menneskerne – lidt vildt at tænke på ikk’?! Men I Heerenveen havde de stadig de grønne områder og masser af vand. Så virkelig en fin by, når man elsker naturen. Jeg fandt også hurtigt et fitness center – på stadion faktisk – så kunne der sættes flueben der 😜 Fandt også ud af i hvilket område vi evt kunne bo og blev fortalt, at der måske var en spiller, som sikkert skulle sælges en af dagene, så kunne vi bo i deres hus..

Mødtes dernæst med Kristian på stadionet. Ja må altså bare sige – også til jer, som måske ikke interesserer jer for fodbold – tag til Holland og se en kamp. Hvor som helst. Det er så imponerende, en fodbold kultur de har. SC Heerenveen har et stadion med plads til 30.000 tilskuer – og de havde jo “kun” 40.000 indbyggere – Ikke nok med det, så var der en VENTELISTE på 4000 til sæson kort. Hvor crazy er det lige. Det er fanme (undskyld) nogle supportere der vil deres klub. Jeg oplevede ikke en eneste gang, at der ikke var udsolgt til en kamp – I gode perioder kom de og heppede og i virkelig dårlige, ja så kom de og buede. Det er da sådan det skal være. ingen undskyldninger om ferie, andre TV kampe eller noget andet.

Mange af jer sidder måske og regner på, at der er et meget større opland i Holland til de forskellige klubber – selvfølgelig. Men man skal så også vide at indenfor en radius på 50 km ligger der ikke mindre end 3 andre store klubber, som er deres ærkefjender – så oplandet bliver virkelig delt.

-vitchmen-_straaz2

SC Heerenveen / Abe Lenstra Stadion

Nåh – men de historier kan jeg lige vente lidt med at give – for kan da slet ikke stoppe, når jeg først er begyndt. Vi vidste jo heller ikke, hvilke vilde oplevelser dette stadion vil give os – da vi mødtes der den dag. Vi gik op i en af deres skyboxes, hvor der så blev skrevet under. Der var meget varmt den dag, men husker, hvordan jeg begyndte at svede helt vildt lige der. Shit…

-NU ER DET NU –

og virkelig alvor. Jeg havde jo lovet ham, at jeg gerne ville med – og selvfølgelig ville jeg det – men lige nu var jeg jo egentlig på ferie – og om 5 min vil det stå i alle medier, uden at jeg havde talt med mine chefer. Det passer selvfølgelig ikke helt, for havde en helt fantastisk chef, som jeg havde delt den lille hemmelighed med, at der muligvis ville ske noget. Troede bare ikke lige, at det skulle være, imens vi var på ferie.

heereveen

Man kan jo faktisk se, at han lå på stranden i Marbella dagen før, at dette billede blev taget 😎

Men nu var der skrevet under – Kristians agenter tog sig lidt af mig, imens han skulle snakke med træneren,  – Gertjan Verbeek – som faktisk var lidt gnaven over at skulle ind og hilse på. Det var nemlig også hans ferie og han var i fuld gang med at lave hus – og så vidste han i øvrigt ikke hvem Kristian var. Fed velkomst 😱😜 Må nok hellere lige tilføje, at de to fremover havde en masse dueller – dog med en gensidig respekt sammenspil/forhold der gjorde, at hvis du spørger ham idag – er det klart én af de bedste trænere han har haft.

 

Vi kørte tilbage til lufthavnen, hvor vi indlogerede os på hotellet og fejre det på restauranten der med agenterne. Jeg havde fået ringet mine venner, familie og chef og fortælle det inden de skulle læse/høre det i medierne. Alle samtaler, hvor man havde en kæmpe klump i halsen  – som så brød helt ud under samtalen med chefen, som blot sagde, at nu skulle vi bare nyde resten af ferien og så tog vi den når vi kom hjem. STORT !!

Husker hvordan det første glas vin hurtig blev drukket den aften og hvordan vi lå og snakkede til sent ud på natten, selvom vi skulle med et tidlig fly. Nu var det nu… og kunne VI holde til det??? Vi havde trods alt kun været sammen i 1 år. Dagen efter tog vi flyet ned til Malaga, hvor de sidste dage af ferien i Marbella skulle nydes – Normalt er ferier tiltrængt og de bruges til at komme helt ned i gear. Men vi havde tankerne mange andre steder resten af den ferie

– Et helt nyt kapitel skulle til at begynde i begge vores liv.

 

Ja – nu gjorde jeg det så lige igen – jeg indrømmer at jeg er elendig til at gøre mine indlæg korte.  Jeg håber at I vil bære over med mig – så lover jeg at forsøge at blive bedre til det 😜 Jeg vil bare så gerne, at I her fik en lille fornemmelse af de følelser, der var inden i mig, da manden min pludselig skulle flytte klub. Jeg ved der er kommet flere læsere til siden dette indlæg, så måske kommer der lidt fortsættelse herfra senere – hvis I altså gerne vil høre mere……  ???! 😜😜

 

tex2

2 kommentarer

  • June

    Hej
    Vil bare sige jeg huske det selv som i går, Jan og jeg kom samme i 5 mdr den gang jeg flytte til Denmark! Jeg var leder på sygehus , egen bil og lejlighed og flytte ud til Jans mor og far, og fik min 1. Cykel 🙈.( Jan var i KBH i militær i 9 mdr) og mig i Troldhede 😂 på en gård. London til Troldhede men 33 år efter, tænker jeg wow !
    And still going strong❤️
    Vil bare sige jeg forstå dig 😘
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Puha… Ja det er vildt hvad kærligheden kan bringe…. Heldigvis er der en mening med alt og I har om nogen vist at kærligheden er det hele værd 🙂
      Tak for dig…

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rødbedekagen med Ingefær og Chokolade...