Nu skal det være Slut…!!!

VI ER RøDE…. Vi ER HVIDE….

Når den sang synges – bliver jeg altid glad helt ind i maven  🙂 Kun en lille bitte bitte smule, fordi at det er ensbetydende med at det danske herrelandshold skal spille landskamp – men aller mest fordi, det betyder at manden min har friweekend…. 🙂

Men for første gang (nogen sinde tror jeg faktisk) blev vi hjemme…. og hvor er jeg glad for, at manden havde fri lige netop den weekend – for jeg havde virkelig brug for min klippe – så jeg kunne finde overskuddet frem til være den MOR, vores søn havde brug for…  For Smilet er stort nu – men det var det bestemt ikke i fredags, efter at vi stod i anden time og ventede på at lægerne kom ud fra operationsstuen og fortalte at alt var godt….

De sagde 1 time..!!!!

Så den efterfølgende time – var den værste nogen sinde – SHIIIT den var laaang …. Skiftevis havde vi gået frem og tilbage på gangen – En gang der i øvrigt i forvejen var en motorvej – hvor der da måtte være sket nogle trafikulykker på – og Her mener jeg jo så gangene indenfor Skejbys vægge, som virkelig er en motorvej… Cykler, el ladvogne, portører med senge, løbehjul – de mangler bare lige Christiania cyklerne, som forældrene kunne blive transporteret afsted i… 🙂 Vi kørte med på ladet med vind i håret, på vej til operationsstuen, men på vej tilbage måtte vi virkelig småløbe efter vores søns sygeseng fra den ene ende af Skagen til den anden…. De sagde i hvert fald at det indvendige område er tilsvarende med Skagen og  hele udenoms arealet på størrelse med Ribe…. En info vi først lige bagefter tænkte over, hvor vildt det egentlig er…

Så selvfølgelig lå vores lille dreng i de bedste hænder lige dér….

Men der kunne jeg kun tænke på, at de skulle skære i min lille dreng – Skære i hans hofte… Tage et lille stykke knogle derfra … (og her skal man lade være med at forestille sig, hvilket grej, der bliver benyttet til det…..!!! 🙁 ) Nærmest pulveriseres det lille stykke hoteknogle, hvorefter de skulle skære i ham….. igen – denne gang i skinnebenet…. for at udfylde den  forbandede Cyste i skinnebenet, med det her hofteknogle…..!!!!! ……… Nøøøøj, hvor har jeg bandet og svovlet over den Cyste mange gange….  En cyste der ses i form af et hul skinnebenet, som han måske helt uvist har haft hele hans liv – og som ofte ses hos flere drenge, men ikke alle opdager det…. Her viste det sig, da benet brækkede for næsten 7 mdr siden….

Så de anbefalede at han skulle have foretaget denne operation, for at brudt ikke skete igen – og siden den beslutning var taget – Har vi jo været SÅ klar…..

Men lige der følte jeg mig slet ikke klar…!!!! For hvorfor skulle han nu igennem alle de smerter igen ??? og Starte helt forfra…. ???!!!

Hvis jeg dog bare kunne tage hans plads….!!!

Dagen forinden, var dagen hvor vi så ham med det største smil i længere tid…. Han havde trænet fuldt med sit gamle hold…. “- Jeg hoppede bare, når jeg kunne se de ville tackle!!!!” Tror mine øjne var ved at poppe ud af bare chok tilstand….. – og alligevel med en blanding af alt det varme det gav at se, hvor stolt han var…. Det han havde sukket efter i næsten 7 mdr skete… – og som en skøn kvinde sagde til mig i morges i fitness centret, så er det en meget lille procentdel af de børn, som brækker benet på en fodboldbanen, der tør at komme tilbage ud på fodboldbanen igen….. Det har han allerede været længe – men ikke spillet fuldt med på fuldt skrald, som vi hørte fra trænerne at han gjorde den dag…. Hold kæft – undskyld, men hvor er jeg stolt af ham….

Nu sidder han så i kørestolen igen ….Vi kender rutinen – desværre…. Men alligevel er det helt nyt for os – og for ham… Indgrebet i hoften havde måske ikke fået alle de tanker det egentlig skulle… For uanset hvordan han forsøgte at forskåne det, så rev alle bevægelser i det….

Jeg har fået søde henvendelser fra nogle af jer, som også har været det her cyste “tommerum” igennem – og hold da op, hvor har det været betryggende med jeres historier…. For da vi først hørte det – fik vi den vildeste hjertebanken – at få ordet CYSTE sat i forbindelse med ens barn,  er ikke for sjov…. og tænker tit på de seje forældre der kæmper for deres børn med de alvorlige slags af cysterne… For efter en tid på Børn og Unge afdelingen, så kiggede manden min og jeg taknemmelige på hinanden flere gange – Taknemmelige for at vi trods alt har sunde og raske børn… De bekymringer vi mødte i de andre forældres øjne, var af en helt anden kaliber end vores…

Lige nu sidder jeg på sønnikes skole – kun 5 dage efter hans operation… Han ønskede selv, at prøve at være et par timer i skole i dag – måske han kedede sig for meget hjemme sammen med hans moder….. 😉 Men faktisk er det også dejligt lige at se med egne øjne, at selvom de næste par uger kommer til at foregå i kørestol og derefter (forhåbentlig kun) 4 uger med krykker, så kan vi sagtens sende ham i skole…. – på trods af at han går på en skole med undervisning i bevægelse…. Men også det har de tilpasset så fint til ham… Så at se hans øjne smile så meget igen, da han endelig var sammen med drengene igen  – Åååååh … Ja det ved I mødre jo, hvilken følelse det kan give, så man næsten står med tåre i øjnene… 🙂

MEN NU GIDER VI HELLER IKKE MERE … og alligevel Tør vi næsten ikke tro eller håbe noget efter, at vi sidste gang fik flere dårlige nyheder, når vi er til tjek …. Men jeg håber virkelig at scanningen om nogle måneder viser, at DÈT VAR DÈT…. ikke flere operationer – ikke mere gibs – ikke flere kørestole eller krykker – Kun fremad.... -Med verdens stærkeste skinneben .. som er det Karl virkelig har bidt sig fast i, at lægerne har sagt…. 🙂

Ja, nu er vi så tilbage igen til der, hvor jeg håber at I vil  bære over med mig –  Igen Igen Igen…..  Det hele kan jo godt blive lidt sentimentalt herinde det næste stykke tid…. 😉

 

TAK FOR JER….