Opdrag en Vinder..

 

…. Opdrag en VINDER…!! Hvordan gør man det??? Tør man spørge dig, hvordan du syntes ??? Vi er vel enige om, at det er noget de fleste har deres meninger om – og måske endda også opskriften på….???!!  🙂

Du ved måske, at vi for et par måneder siden måtte sige til vores største søn, at det var slut med hans elskede fodbold – for noget tid, pga. en form for overbelastning – og må indrømme at vores indstilling til al den træning er blevet anderledes. Selvfølgelig har han haft tidspunkter, hvor han var ulykkelig, når vi spurgte om, der ikke var andet han gerne lave… Hvor til svaret var og til dels stadig er;

“FODBOLD ER DET ENESTE JEG VIL – DET ENESTE JEG KAN ..”

Et svar der gik lige i hjertet på os.. Der startede det hele lidt og da zappemaskinen tilfældigt kom forbi programmet “Opdrag en Vinder” den anden dag – havde jeg det, som om de talte lige til mig… – også selvom vi kun så halvdelen af det.

Så du måske det program ??? – tror det var på TV2

Ikke at det handlede om én vinder i sporten – men mere om værdierne bag en vinder… Indrømmer blankt, at jeg åd det, fordi jeg nok hører under kategorien”Forældrene fikser alt” – Det er bare nemmere, hurtigere  og så ved jeg tingene bliver gjort,  bliver gjort til tiden og ikke så meget rod bagefter…

Læs om TV2/FAM. Munk Nielsen Her..

Vi har set, at sporten er utaknemmelig, og det kun er en lille bitte procent del der kommer igennem det lille nåløje – Der i øvrigt kan have så mange smertefulde lag og bump på vejen, før man er kommet helt igennem og derud på den anden side, hvor drømmen om at blive professionel går i opfyldelse. Men bare i den tid jeg har været med på sidelinjen, har jeg desværre også mange, som var kommet igennem det lille bette nåløje, og alligevel fik drømmen knust – måske fordi pga.talentet i rakte som forventet, eller også bare fordi kroppen sagde stop.

OG HVAD SÅ NU… ???

Det er vel det spørgsmål, der bliver stillet mest derefter – ikke mindst af dem selv. Det samme gælder dem, som blot stopper pga. alderen, inkl. min egen mand…. Tvivlen om egen kunnen rammes – endda i det nogle vil kalde for en sen alder.  Hele livet har drejet sig om den sport, det liv, de forventinger, de drømme – den plan… Så jeg kan garantere jer for, at om at uanset grunden til at de stopper, så siger og tænker største delen af dem i en eller anden grad;

“FODBOLD ER DET ENESTE JEG VIL – DET ENESTE JEG KAN… ”

Så set i bakspejlet, så er jeg glad for, at vores søn trods alt “kun” er 7 år, da jeg hørte ham sige den sætning. For jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg følte mig, som en mor der havde fejlet… – For selvom vi som de fleste forældre, altid siger til dem, at de kan hvad de vil… Så er vel vores og min pligt at fylde dem med nogle værdier – sådan at de også føler at de kan. Er det ik`??

Han har helt sikkert savnet at spille bold med sit hold… Men på de her 2 mdr.  er mange andre ting blevet udforsket med samme nysgerrighed som fodbolden plejer.. Jeg tror faktisk at det har været en befrielse for ham pludselig ikke kun at mærke sine successer gjort op i at kunne øve og forbedre den finte, de jongleringer, det skud mm. Som alt nok har til tider har været overskygget af – og nu må du endelig ikke tro, at det er noget vi sætter på ham, det er det på ingen måde – Men tror også godt, at jer med børn der dyrker en form for sport ved hvad jeg taler om… 🙂 De bliver bombarderet med en masse ting de “skal”kunne – specielt som Generation Online, som jeg kalder dem …; Læs her; HØJE FORVENTNINGER TIL GENERATION ONLINE

Men tænk over det – Har I selv dyrket sport – og hvordan var det den gang???? Da jeg spillede var der en Vinterpause – hvor vi gik til andet end lige fodbolden – Nogle måneder senere kom dagen, som man sammeligne fodboldklubberne den gang , med dagens Danmarks ØKODAG i April måned, hvor køerne slippes ud  😉 – alle store og små hoppede, dansede og var vildt spændte på, at det flag i klubben blev hejst, som var tegnet på at udendørsfodboldsæsonen begyndte igen. Det samme gælder stadig for Superligaen  … Jeg har aldrig været i tvivl om, hvor tiltrængt ferierne var – den gang manden min spillede… Men det var endnu mere tydeligt, hvor meget han glædede sig til både, at se drengene igen, men også at komme ud og spille noget bold efter pausen.

Sådan er fodbolden ikke helt sat sammen længere nede ved børn og unge. – med alle de fine nye faciliteter rundt omkring er det jo så fantastisk, at der intet er i at forhindre dem i at træne og spille kampe hele året rundt …. Det er jo en del af udviklingen… Men det glimt og gnist af glæde og spænding vi så i KKs ansigt, da han var klar til første træning efter så laaang tids pause –  ja det var som at se ham som til sin aller første træning.. og så tænker man om man måske også kan være skyld i, at de ender med at køre træt i det, hvis ikke de får deres pauser og mærker deres længsler.. ?? Alt sammen noget, vi i hvert fald har tænkte over, at vi nok fremover vil prøve at “udfordre” vores drenge i herhjemme – at holde deres pauser, så de kan kaste sig over andre ting med samme nysgerrighed, som ved fodbolden, så de mærker at succeser ikke bare bør måles i det de elsker og er god til… men også de små ting – eller vil det være ondt ???

Programmet; “Opdrag en vinder”, ramte i hvert fald mig – i det handler om at opbygger værdier, så de føler en tryghed i alt hvad de laver – ikke bare i sport. – og lad nu være med at  misforstå og tro, at jeg hentyder til, at tankerne er på at én af vores sønner, når igennem det omtalte nåløje – Men har vel bare set flere ting, som minder én på, hvorfor vi alle bare gerne vil ruste vores børn til at kunne rejse sig hurtigt og måske endda kunne lave et sporskifte – også efter et af de styrt der kræver mange plastre for at hele på kroppen og på stoltheden…. !!… ikk´??? og heldigvis er der ingen facit på det hele – hvilket jo fortæller at alle er forskellige – Heldigvis… 🙂

Ja det var så lige lidt søndagstanker fra mig til dig, jeg håber det giver bare en lille smule mening  det hele… ??! 🙂  Men tør jeg spørge -> Om du mener, at man kan opdrage en vinder ??? Eller hvad synes du er vigtigt??