Drømmeland i Herning...

Rodløsheden…..

Misundelse…

..er en meget grim ting… og det er slet heller ikke der jeg vil hen. Men kunne ikke lade være med at sidde og blive så betaget af en flok kvinder, som jeg var i selskab med igår. Var blevet inviteret i en PIGE klub for at holde et slags foredrag om, det at være “Blogger, Fodboldfrue og ikke mindst Fodbold Familie…” Men inden ønskede jeg blot at høre om dem, hvilket gjorde så meget indtryk på mig.

En stor forsamling af nogle som startede med at være piger og nu sad de der som kvinder – mere end 20 år efter… og kendte hinanden på kryds og tværs – på godt og ondt. I 20 år havde de mere eller mindre mødtes hver 6-8 uge.

Som snakken gik kom det frem at det helt unikke ved denne flok fuldstændige forskellige kvindeligheder, var at kun en enkelt havde prøvet at være bosat mere 20 km udenfor bygrænsen – og det var kun for 3 mdr. så kom hun tilbage igen ellers var alle født, opvokset og blevet i byen indenfor 10 km ….

Den store kontrast

Så selvom vi havde det tilfældes at være mor og kvinde og fuldstændig havde de samme bekymringer og glæder der følger med det… Ja så sad jeg med et liv, som var total i kontrast til deres lige på det punkt. – Faktisk følte jeg mig pludselige lidt rodløs og  mærkede en smule misundelse på dem – selvom jeg ved det er en grim ting… 🙂  Det var så tydeligt at alle kendte hinadens livshistorie men også mændenes og deres børns  … og havde interne jokes med, hvordan de måtte og kunne låne af hinanden…. 🙂 Jeg siger ikke, at jeg vil bytte, for elsker og er så taknemmelig for alt dét, det rodløse har givet mig og os af venskaber og kendskaber rundt omkring i hele verden… og det er unikt på vores måde… Men i en rodløs verden, som fodbolden jo i bund og grund er, jamen så kan man godt misunde dem, der har det modsatte og sidder hver 2. månede gennem hele livet og hygge snakker med dem, der kender hinanden aller mest…. Det er da smukt og meget unik at kunne gøre det.

 

migogos

Puha alle de “Mor-bekymringer” sådan nogle små purker giver én… 🙂

Vi er en flok barndomsveninder, der hvert år har en fast dato i julen, hvor vi mødes og snakker og snakker og snakker om året der gik… Men ud af os er der kun 1, som aldrig har forladt kommunen vi kommer fra… og den dag idag er der 3 som er bosat der. Men det ændre ikke på, at jeg kan genkende den glæde og specielle følelse, der er ved at samles med nogle, der kender hele ens livshistorie helt ned til børnehaveklassen…

Hvad med vores drenge…

Men tænker jo ikke kun fra min egen side men også vores drenge… For da De spurgte ind til, hvordan vi har det med at flytte med børnene og at vi nu som familie af en Fodboldtræner, er meget afhængig af tabellen og hvordan hvert eneste resultat bliver. For ofte er det et helt TrænerTeam der bliver fyret fra dag til dag – og dermed også os familier bag dem. Spørgsmålet var rettet på, om vi ville forsætte med at flytte rundt efter farmand i så fald… og selvfølgelig ligger det i baghovedet at det kan ske… Men efter at vi har fået børn… Så har vi hver gang sagt; “Det er HER vi skal bo resten af vores liv…” og bygget rammerne op omkring det…  I der har læst med husker vel også de bekymringer vi allerede, havde med at skulle flytte i julen. For lige denne gang kunne vi i jo faktisk godt have undladt, men vi flyttede skole, vuggestue og adresse 50 km væk fra det vores drenge kendte, som det trygge hjem, omgivelser og venner… for at prioritere familie tiden sammen… – og ja det tror jeg, at vi vil gøre igen, hvis situationen pludselig ændrer sig. Men kan sagtens følge deres tanke gang… for at kunne give sine børn så tryg en opvækst, og netop muligheden for at skabe sådanne barndomsvenskaber, som de har gjort for deres – der tydeligvis har givet dem børn i balance – der er vel en det de fleste drømmer om – altså børn i balance…. 🙂 Selvfølgelig uden at sige, at der er noget der er rigtig og forkert….For vi har også talt om, hvor fedt og unikt det er at kunne være at om at kunne give vores drenge oplevelser…. Men det kan jo også gøres på mange måder…. 🙂

Uanset hvad, var det for mig virkelig en inspirerende aften, hvor tankerne omkring den rodløshed vores livsstil MÅSKE lidt kan give – Ja håber at det er okay, at jeg igen deler lidt af Alle de “Mor-Bekymringer” sådan nogle små purker giver én… 🙂  Men prøvede at berolige mit moder-hjerte med, at hvis vi nu bare prøver at opbygge så meget muld omkring os, så kan man jo håbe at drengene alligevel slå de vigtigste rødder…. 🙂 – mere kan man vel ikke gøre… kan man.. ?? 🙂

– En anden tanke der også strejfede mig, var om man skulle prøve at starte en pige klub, selvom man er “Ny-Pige” i byen.. ?!  🙂

tex2

2 kommentarer

  • Louise

    Sødeste Lady Di. Ingen grund til bekymring, det er jeg sikker på. Jeres børn bliver fyldt med kærlighed og en masse tryghed og faste rammer på en masse områder. Er sikker på de elsker jer for det liv i skaber for dem ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sødeste Luigi du ved altid lige hvordan du rammer lige der hvor det varmer mest…. 1000 tak… Det hænger jeg mig fast i… :)Du er mere end nogen sinde i mine tanker i denne tid … 🙂
      Dejlig dag til dig og dine…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Drømmeland i Herning...