Den næste 32...

Spydige Forældre på side linjen

Det er som at Spydige kommentarer fra modstandere forældre

pludselig bliver mere og mere normalt i takt med at drengene bliver ældre og ældre – Tænker faktiske ikke så meget over det længere – så nogle gange skal man have andre øjne – eller ører… 😉 til at se, det der sker lige foran én…

 

Jeg kan ikke helt slippe det – for selvom man nærmest bliver immun overfor det – er det jo stadig ikke okay… og ved jo at der er mange af jer derude som er lidt i samme båd, og tænkte lige at høre, hvordan I oplever det derude blandt forældrene på sidelinjen….

Elsker det sammenhold, det giver at følge sådan et hold så tæt… Bare sidste weekend, var vi jo et stort medrejsende heppekor, af forældre, søskende, onkler, mostre, venner, tanter og bedste forældre…. Tror måske også vi endte med at være lidt de berygtede fans… For ingen var i tvivl i hele Gentofte, når holdet gik på banen og da slet ikke, når de scorede …  🙂 For filan da, hvor lever vi os ind i det – det var SÅ spændende… Så fedt et stævne, med så tætte kampe, hvor der var så hårdfint mellem de vundet og tabte kampe – ALLE var så fuldstændige lige kampe … Selvfølgelig giver det også den spænding til at modstandernes fans/forældre en gang i mellem  kan blive lidt overtændte og sure….  og det er på ingen måde fordi, at der bliver råbt negative ting mod drengene og spillet – SLET IKKE… Nej faktisk synes jeg det er så fedt, at man i sporten hører så meget om, press fra forældre – men det er godt nok meget lidt man hører sådan på sidelinjen….. Det er vist bare nogle Trænere der kan diskuteres (og høres 😉 )

Men så er det jo bare at i så intense minutter, når heppekorerne står side om side langs linjen – at følelserne bliver ramt, og så kommer de her spydige kommentar fra modstandernes forælde….  Jeg er én af dem der virkelig ikke kan styre mig …. altså med at heppe… Så når adrenalinet kører på så høje pumper – indrømmer jeg, at jeg er én af dem, hvor et lille “HEEEEY” godt kan komme ud af min mund over mod andre forældre, hvis jeg føler de lige går over stregen…. Men kender følelserne, og kan kun forestille mig, at man bare skal have en skefuld mere temperament end mit før, man kan hidse sig op af andre der står og pifter, klapper og alt mulig andet, når der bliver scoret imod én….. Eller det er jo ikke imod én selv, det er jo imod vores små purker – Dem man gerne vil gøre alt for at beskytte….

Måske det er derfor, jeg er lidt immun overfor sådan noget – og tænker ikke over det – før min søster, som var så sød at tage hele turen til at heppe med, stod med de mest forvirrende øjne og kiggede på mig, med kommentaren

“Er det sådan de voksne de er???”

Kunne ikke sige andet end, at det desværre nok ikke var unormalt, det der blev sagt… For ja det oplever man vel lidt hist og her i Elitesporten – ja eller i sporten generelt bare…. Men det er jo de forbandet følelser, altså de forældre-følelser er vel så specielle…. For shit, hvor gør det da ondt, er når man kan se på sin lille dreng løbe rundt med tårer i øjnene de sidste 2 min af en kamp – fordi kampen snart er tabt…. Man ønsker jo virkelig kun de står med hænderne overhovedet efter, hver eneste kamp – selvom man godt ved, at de lærer mindst lige så meget af modgang – hvis ikke mere endda….

Jeg har jo fortalt jer lidt om mine følelser, der løb lidt løbsk en gang imellem, da manden min spillede (ellers kan I læse her 😉 … Men indrømmer at efter at de følelser er blevet mixet med en ordentlig gang Mor-følelser…. Så står jeg jo nærmest selv og tuder bare ved det syn, af sin dreng løbe der, og spiller videre med tårer i øjnene – Så nej det er jo ikke følelsen af, at de taber – eller vinder – Det er vel mere følelsen, at man kender det sin egen søn er igennem lige på det tidspunkt (var lige så dårlig taber selv dengang) og at man, som mor ikke kan, skal og må gøre noget ved det – De skal jo lærer det selv…. ikk’ ???! – Selvfølgelig kan jeg ikke holde mig helt væk – men ved jo også godt, at det er en balancegang  jo ældre de bliver….. og så hjælper det jo ikke at andre står og jubler helt vildt lige ved siden af…..

Derfor gør det jo vildt AUWS – og det er vel én stor grund til, at man lever sig så meget ind i det…

 

Men nej – Derfor er det ikke okay… SLET IKKE OKAY – Boomerangen kommer jo også lige i sylten på os igen, når børnene afspejler sig i os….  Men de ting vi har oplevet er virkelig de helt små detaljer og fredelige – og slet ikke på samme hylde, som de der grunder op til, at regler og fokus på Forældre-opførsel åbenbart er en nødvendighed….

Men derfor kunne jeg slet ikke slippe tanken alligevel, da min søster stod der med sit overrasket blik og kiggede på mig, da hun oplevede det – Så er altså virkelig nysgerrig på historier fra jer… ikke bare for det med de spydige kommentarer fra andre forældre… Men det kunne også være lidt sjovt, at høre om I også er nogle af dem – der lever sig helt ind i det….. 😉 – eller har i måske nogle fif til, hvordan man holder pulsen nede som forældre…. ???! 😉

2 kommentarer

  • Kristina

    Uha – ingen gode råd ift at holde pulsen nede:-/
    Men er så sandelig også en af dem, der lever sig ind i sporten når kampen står på. Flokken af hockey-mødre, der flagrer med arme og ben – og gør spillerne arveløse når de sælger deres målmand…..griner…. og klapper når de igen vinder retten til arven…..og klapper knægten på skulderen og siger “godt kæmpet” når kampen er slut.
    Det er som, som du skriver, blevet værre jo ældre spillerne er blevet. Og det er ikke altid de gode gloser, der ryger mod isen (i vores tilfælde). Slagt ham, smid ham i banden, tag ham i næste skift…….Jeg skal bestemt ikke sidde her som en engel – for når jeg har set min søn blive klasket op i banden eller fået så mange slash, at hans bevægelser begynder at bekymre mig (læs: nu slår han snart igen), så kan jeg også få sendt en glose afsted om, at fairplay-pokalen nok ikke lige lander hos modstanderen. Måske ikke sagt så pænt, som skrevet her. Vi er jo som vi er – Mødre, med stort M når det kommer til vores guld.

    Men at heppe, klappe, synge og danse for at vise vi er der – og vi er der både i medgang og modgang. Det er sådan det skal være! Så pift, klap, dans og syng…..og lad så de ærgerlige kommentarer flade ud i vinden.

    Fuld fart i benene og – hep, hep, hep

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hold nu op – havde jo ligget i slagsmål hver weekend, hvis det var mig der skulle ligge ører til andre forældre råber SLAGT HAM, SMIDT HAM I BANDEN OVS om min søn…..
      – Synes nu ellers at Ishockey under VM pralede sådan med at de havde de mest hyggelige fans…. 🙂

      I er dælme da vilde…. 😉

      Er da glad for at vores sønner – indtil videre -kun har valgt den helt runde kugle…. 😉

      De skønneste fart i benene til jer også 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den næste 32...