Græder I, når manden skifter job ??

TRANSFERVINDUET

Nogle af jer kender måske til transfervinduet, som er den tid, hvert halve år, hvor der må købes, sælges og “lånes” på kryds og tværs af alle klubber. Altså her, hvor fodboldspillernes store drømme kan gå i opfyldelse – Men kunne I måske forestille jer hvor nervepirrende det også kan være, som familie i den tid, hvor man fra dag til dag, må sige farvel til mange nære venner???

I de første mange år skulle vi være forandrings parate hvert halve år, når disse transfervinduer var åbne.  Der kom næsten altid et eller andet, der skulle tages stilling til – og sådan er det for mange spillere … og deres familier … for så er det bare om at få pakket alt ned og flyttet så de kan være klar på træningsbanen oftes dagen efter.

 

I de klubber vi har været i, har sammenholdet altid været helt enestående. Man får lynhurtigt et tæt forhold til mange. Så det med at blive en stor familie, er ikke virkelig ikke noget noget, man bare siger. Kristian havde 1 år tilbage af sin kontrakt i SC Heerenveen, da FC Midtjylland kontaktede ham og ønskede ham hjem igen. Jeg var højgravid med vores første søn og havde 2,5 uge tilbage til termin. Jeg har altid være så fascineret af de børn, der med lethed bare kan skifte rundt i flere sprog – det må da være en gave at give sine børn. Så havde da store forestillinger, om at vores søn ville blive sådan et lille internationalt barn, nu når vi havde gang i det store udenlandseventyr. Kristians drøm har selvfølgelig altid været at slutte sin karriere af hjemme i FC Midtjylland , så det ville passe med at vi kunne vende tilbage omkring tiden, hvor vores søn skulle starte i skole. – Hvilket jo så egentlig først er nu her efter ferien, at han skal det 🙂

 

I Holland har de et fantastisk sundhedssektor, og jeg havde virkelig glædet mig til at føde vores lille søn der, hvor hjemmefødsel er helt normalt, så det ville jeg naturligvis også gøre. Men det bedste af det hele er; at man får tilbudt en hjælper hjem 37 timer om ugen de første par uger. Som hjælper, gør rent , handler ind, laver mad – alt hvad man har brug for, så man kun skulle koncentrere sig om, at være mor/far og lære sin lille nyfødte baby at kende. Hvor vildt er det lige?? (Et land der med sine ca 17 mio mennesker på et område på str. med jylland, har simpelthen fundet ud at det bedre kan betale sig end af at have nyfødte familier på hospitalerne) Så jo det havde jeg da virkelig set frem til og  var på INGEN måde klar til at skulle hjem til DK. Men Kristian har bare svært ved at sige nej til sin hjerteklub, så 4 dage efter var alt på plads og vi havde pakket huset ned – fået hunden og babybelly ind i bilen, sagt farvel til alle de venner vi havde dernede og så skulle vi være de hjemvendte danskere – 2 uger før termin. Ved ikke om der er nogle af jer, der kan sætte sig ind i, hvordan ens hormoner lige dansede rundt ovenpå sådan en omvæltning. 😉

 

Fars største fans blev blitzet – Her er KK kun 3 år gammel

 

 

Det er nu 6 år siden til august – ja det lyder jo helt vildt, nu når jeg lige sidder og skriver det. Men det er altså 6 år siden, at vi kom hjem til Danmark.   Karl Konrad var 5 dage og Otto Egil 12 dage gammel første gang, de var med på stadionen – så MCH Arena er næremst deres andet hjem. Folk bliver derfor hurtigt en kæmpe del af deres liv og opvækst, så båndene til dem og deres børn bliver bare noget helt specielt. Karl Konrad har allerede skulle sige farvel til mange af sine venner, fordi de/deres far eller deres kæreste nu spiller for en anden klub eller har stoppet karrieren. De fleste jeg kender vælger også at gøre fodbolden til et familieprojekt, så udover de forskelligere fællesarrangementer man er til med klubben, så sidder vi jo næsten hver 2. uge sammen på stadionen og hepper på vores kærester/mænd/fædre, ja og sønner/ brødre/venner, for det er jo ikke kun gældende for kærester og børn – ofte er forældre, søskende, venner og ja bedsteforældre lige så stor en støtte på tribunerne for den enkelte spiller. Så med alle de følelser man er igennem på en sæson,  altså;  – glæde – spændning -skuffelse – sorg – ja hele registret –  så får man jo et tæt bånd til dem alle. – og det er netop et de mest fascinerende ting ved fodboldverden for mig. Man kan komme med så forskellige baggrunde, livsstil, kulture, hudfarve og aldre og spillere som familierne, får en form for afhængighed af hinanden, ved disse oplevelser, sammenhold og ja egentlig bare det formål man har med at være i klubben. Fodbolden har beriget os med virkelig mange dejlige venner for livet, hvor det at mødes til kampene, blot bliver en bonus. For med dem laver man alt muligt sammen udover det. Så når klubben og dens fans siger farvel til én spiller, så er der så meget mere og mange flere der ryger med dem for os.

 

I tror måske, at vi ved om en spiller er ved at blive solgt eller lignende , men der er en form for “Vindues-hemmelighed” og en kæmpe stor accept og respekt omkring den.  Så som familie er det virkelig en nervepirrende periode, fordi at transfervinduets tid bare kan rive betydningsfulde venner fra os fra den ene dag til den anden – uden en reel afsked. Så måske I kan forestille jer, hvor spændt jeg er i den her tid??! – Spændt på at se om der mangler nogle på tribunerne, når sæsonen starter op. Men heldigvis er det jo også den anden vej, for det er naturligvis også spændende at se, hvilke nye ansigter – familiemedlemmer – som vinduet har givet os.

 

Jeg håber, at at have sat lidt tanker igang hos jer om, hvor høj en værdi den “salgsvare”, der bliver handlet mellem klubberne egentlig har. Mange drømme gør i opfyldelse i denne tid, men som man siger, så er der er jo ofte en bagside af medaljen – I fodboldens regi lærer, man rigtig mange skønne mennesker at kende, og selvom man ved, at de kun er til ”låns”, så lærer jeg aldrig at blive god til det med ”FARVEL” – men hvem gør det ???

 

 

 

tex2

 

3 kommentarer

  • Good post. I learn something new and challenging on blogs I stumbleupon everyday.

    It’s always helpful to read articles from other writers and use
    something from other web sites.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Samantha

    Det har været fantastisk at følge din mand på banen!! Kun en 32💜

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Fantastisk indlæg om transfer – har aldrig tænkt på det med den vinkel – men selvfølgelig. Hold op hvor er jeg lykkelig over at du har gået igennem så mange transfervinduer sammen med min bror til trods for at det må være vanvittig hårdt hver gang. RESPEKT for det du har gjort/ofret/stået igennem for at følge fodbolddrømmen ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Græder I, når manden skifter job ??