Øvelse gør mester...

Årets første kamp-dag…

 

kamp4

Jeg elsker de dage hvor man starter med at tænde et starinlys… og det får lov til smukt at stå og brænde det meste af dagen… Det er da tegn på kvalitetshygge – er det ikke … 🙂  I søndag var dagen endelig kommet hvor manden mins hold skulle spille årets første superliga kamp. – og i stedet for at irritere os over at kampen var lagt på et kritisk tidspunkt for at tage børn med på stadion… Ja nød vi, at vi kunne nå at få lidt af det søndagshygge, som så sjældent sker … 🙂

Vi nogle af vores venner, kom på besøg lørdag, og overnattede, og må indrømme at jeg stadig skal vende mig til, at det er okay at manden min lige tager et glas vin, en øl eller andet i løbet af aften og at han nødvendigvis ikke skal SÅ tidlig i seng, til trods for at det er dagen før kamp… I den tid jeg har kendt ham, har det jo altid været sådan dagen inden… – og måske er det nok en af de ting som jeg nyder mest, efter at han er stoppet. Der er ikke så mange ritualer for at få den perfekte opladning til kroppen. Men det opvejer på ingen måde, at jeg så savner at se ham på banen… 😉

kamp3

Så det blev til en rigtig hygge søndag morgen, hvor vi jo sad en kæmpe flok om morgenbordet og der var hentet rundstykker og pålægschokolade hos Bageren.. – også noget nyt der er tilladt efter, manden min ikke selv er en af spillerne. Men nyder nu bare mest, det at er muligt på en søndag uden noget hast og ingen der skal på job eller nogle af drengene der skal kørers til noget. 🙂

Efter at vores venner tog hjem, blev der handlet ind og gjort klar til ugen, hvor skolen igen startede efter ferien… og også klar til at et nyt sæt venner kom på besøg senere på dagen. Selvom vi nu faktisk er flyttet længere væk fra mange af vores venner der kommer fra alle landets dele, ja så har vi ofte huset fyldt …. og kan ikke sige andet end, at vi elsker det, og det er en kæmpe del af os, og derfor har vi altid indrettet vores hjem efter at gøre det er muligt…. 🙂

 

Jeg kunne tydelig mærke på manden min, at der skulle ske noget for, at han kunne dulme nerverne… Har altid været spændt på at se om der skete en ændring i forhold til spændingen op til en kamp, når han skiftede plads til trænerstolen. Men synes faktisk at det er en helt anden form, og måske endnu mere intens… Da det pludselig ikke kun er hans eget spil, der skal fokuseres på… men mere det overordnede blik, og så alligevel er det jo egentlig blot op til spillerne selv… Så da kl blev 15.00 – altså 3 timer før kampstart… Ja der sendte vi en cool farmand afsted…. 🙂

 

Det hele passede perfekt med, at da vi selv havde parket på parkeringspladsen, ja der blev vi mødt af den skønne FCM sang, som kunne høres fra højtalerne… En FCM sang der altid giver mig kuldegysninger, da den blev lavet i forbindelse med deres Guld sæson… Den sæson, hvor manden mins helt store drømme (og dermed også mine) gik i opfyldelse… Alt hvad vi havde gjort sammen de sidste 9 år inden da… Gav pludselig mening – og alle ups – and downs i hans fodboldkarriere var det hele værd….. 🙂 Vil selvfølgelig også indrømme, at alle de billeder der er med manden min og vores søn i videoen – pludselig har fået en helt anden betydning nu her efter, at han er stoppet, og han pludselig fra den ene dag til den anden ikke er en af profilerne med fokus på længere – ja så er det vel lidt svært ikke at nyder extra meget, når der dukker sådanne minder op… 😉

I søndags var helt specielt… Det var jo første kamp efter transfervinduet, så der var så mange nye ansigter, som skulle hilses på og bydes velkommen i vores lille “FCM – familie..” Men særlig én gjorde mest indtryk på mig den aften…. Det var kæresten til Patrick Banggaard, som blev solgt og dermed blot flyttede fra den ene dag til den anden, unden at vi fik chancen for at sige farvel…. Men hun var der … da det var for meget for hende ikke at have haft muligheden for netop at sige farvel til os…. – og at se hende, hvor rørt hun var …. varmede så meget… Det viser hvor unikt, et forhold der opstår blandt pigerne. Hun har været en kæmpe del af os piger i mange år.. og har altid været én af dem som støttet op om arrangementerne – og selvom det var hende der lige gjorde mig opmærksom på aldersforskellen, den gang de vandt GULD.. ved at sige at hun ikke var født da DANMARK vandt EM…. Ja så har hun altid bekymret og engageret sig med og for både unge og “gamle”… Men nu følte jeg med hende og forstod hende godt… Al den spænding for hvad der nu ventede dem og hende specielt – og hvordan det vil være for hende dernede…???  Håber bare at uanset om klubben gør noget for fællesskabet eller ej – Ja så skal hun blot vil være den, hun har været her… så skal det nok gå godt…. 🙂

Min veninde, som var med blev hurtig overrasket efter at havde set flere blikke og hørte enkelte bemærkninger  “…om barnet ikke burde ligge hjemme i hans seng i stedet…??” – En hentydning til vores lille Otto…. Sådanne komme bare altid… Men som jeg før har skrevet, så bliver jeg lidt såret af det, for ved, at der er rigtig mange som os, hvor der bare ikke er et alternativt til at tage børnene med ud og heppe og støtte deres fædre. Så selvom at børnene måske  burde ligge i deres senge, ja så kender de jo ikke deres i historie og hvilket “dagsprojekt” det er på dagen og måske endda dagen efter, for at det er muligt at tage dem med.   At naboerne måske har grint lidt af mig, fordi at jeg har travet rundt med klapvognen for at få ham til at sove xtra meget netop den dag… og KK ikke skulle deltage i søndagens træning på Fodboldfabrikken, men i stedet hygge sig på sofaen med ipad, spil eller film, det meste af dagen, for at slappe helt af og gemme al energi til om aften… Alle sådanne ting er jo svært for andre at se, de ser jo blot et barn på en stadion efter sengetid….

kamp1

Men efter kampen, når tribunerne er tomme, ja der er kun de tilbage som kender os  og de ved, at det er en livsstil og et valg vi (og de andre med børn) har taget, om at gøre fodbolden og farmand karriere til et familieprojekt. – og den hygge vi alle har efter kampen, med spisning og en masse snak selvfølgelig også om kampen, men lige så meget meget mere end det… Ja det er bare en stor del af det… Det er der familie-følelsen hos fodbolden kommer og vi nyder det alle mand… Vores store søn løber og leger og lærer af de andre store drenge og vores lille søn sidder ved bordet og bliver bombarderet med små bandit-tricks af de andre voksne, der heller ikke kan stå for sådan en lille gut, der lige nu har den alder, hvor alt bare bliver efterlignet… 😉

 

Efter spisningen sad vi længe og hyggede og jeg betragtede, hvordan disse to frivillige virkelig knoklede for at gøre alt klar til alle os og samtidig klargøre til oprydningen og rengøring dagen efter. Dommerbordet var endnu urørt, og de vidste ikke, hvornår de ville få fri til at tage hjem. Det er ofte de samme 2 som er der sammen med os…. – og synes det er så imponerende, hvor meget arbejde de ligger i det… – og kommer altid med et smil… og i et rum, hvor menneskerne ofte kommer op og er påvirket enten negativt eller positivt alt efter hvordan det er gået på banen… Ja så er det jo fantastisk altid at blive mødt af sådanne smil…. 🙂

 

Vi var igen de sidste der forlod stadion, hvilket vi oftes er  og det er til trods for at have én af stadionets yngste mand med. Men som jeg har skrevet før så er det lige der, når vi som familie sammen går hen til bilen – på en helt mørklagt og bomstille (kan man sige det ??? ) parkeringplads, der kun er lyst op af skæret fra det store tomme stadions lysmaster. Ja kan godt selv høre det lyder lidt vildt, og I tror måske ikke helt på mig, men kan kun beskrive med en slags blanding af HYGGE-LYKKE-følelse – fuldstændig uafhængig af kampenes resultat;

Lige der, handler det nemlig ikke om fodbold, men om os, som familie – og vores familieprojekt… . 

KK kan snakke i evigheder om kampen, hvem han har fået autografer af, set, og leget med og Otto Egils overtræthed giver ham et xtra gear af charme, der får os alle til at grine…. DET er hele dagsprojektet værd…. 🙂

 

Nu er superligaen så igang… og synes lige jeg ville give jer et lille indblik og tanker set fra “bak-spejlet, i hvordan en “kampdag” kan se ud hjemme hos en af de mange mange  fodboldfamilier, som der fra nu af vil lade fodbolden præge weekenderne de næste mange måneder… Men vi nyder det og er så taknemmelig for at havde muligheden for, at farmands job kan følges så tæt fra siddelinjen, hvilket jo egentlig er lidt specielt… 😉

tex2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øvelse gør mester...