Børn på stadion – efter sengetid..!!

Kender I det, når folks blikke fortæller mere end 1000 ord ???? Altså de der virkelig dømmende blikke man kan få. Dem har jeg fået og får stadig mange af, når man er på stadion sent om aften, med små børn. Specielt, når det er op til en hverdag.

 

Som det nok er gået op for jer, så er fodbolden et familieprojekt for os, og vi gør alt, hvad vi kan få at støtte farmand og holdet. Derfor skal meget til for at man ikke kan se os – hele familien – på tribunen til hjemmekampene. Inden vi fik børn, var jeg der til både ude- og hjemmekampene. Men efter at have fået børn er der, alligevel nogle ting jeg gerne vil beskytte mine børn imod. Det er ikke alle steder, der er lige børnevenlige, når man kommer med en dreng, som stolt går rundt med en modstandertrøje og FARMAND på ryggen. – Ikke alle mennesker der viser hensyn, til trods for at han blot er et barn, som ikke helt forstår, hvorfor man ikke må vise sådan en trøje alle steder – Men det er en helt anden historie, den skal I nok få 😜 .

Hos FC Midtjylland er det pga. sikkerhedsmæssige årsager ikke tilladt at have barne- og klapvogne med op i loungen, men begge vores sønner er kommet på stadionet lige siden de kun var få dage gamle. – og så snart at det vejrmæssigt har været okay at have et spædbarn med udenfor,  ja så har de oplevet kampene og stemningen ude fra tribunen og ikke indenfor i loungen. I starten er det ingen problem, der kan de sove hvorsomhelst på alle mulige måder, men pludselig kommer der faser, som Otto Egil har lige nu, hvor de har så meget krudt i rumpetten, at selvom jeg oftes har kæmpe hjælp fra familie og venner, så det er svært at underholde dem 2 x 45 min for, at få ham til at sidde stille. Men jeg forsøger så meget jeg kan, for at de vænnes til, at det er det er sådan man ser fodbold.

Jeg tror, at de på tribunen omkring os, nu kender os og hved hvordan det hele hænger sammen, så det er mere blandt dem der ikke gør, der kan sende blikke, hvor man tydelig kan se, at de tænker; “Han/de  burde da også ligge i sin/deres seng(e).” Har endda også fået flere kommentar med det – både med Karl Konrad og Otto Egil. – og kan kun sige, at jeg forstår fuldstændig deres tankegang !! Men de ved jo heller ikke hvad der ligger bag det – for det er vores livsstil og vi elsker det !! Hver eneste gang, der er hjemmekamp specielt ved de sene kampe. Ja så er det et heldagsprojekt, hvor der bliver gået meget op i, at der skal hygges og slappes så meget af som muligt. Der bliver sagt nej tak til de fleste arrangementer – Ikke så mange fodbold- og legeaftaler -Naboerne ser mig gå xtra meget rundt med klapvognen, fordi det er så ultra vigtig, at den lille for sovet så meget som muligt, så han kan holde bedst muligt ud om aften.

 

Før i tiden har vi kunne strække den dagen efter, hvor farmand, som spiller skulle møde senere. Men nu er der både skole gang og tidlig træner mødetid. Som begge dele selvfølgelig stadig er helt nyt for os, og derfor kan sagtens være at vi ændre mening hen af vejen, men indtilvidere vil vi blive ved med at komme til alle kampe !!!

Vi er faktisk (specielt til weekendkampene) oftes de sidste folk der forlader stadion, og det er til trods for at have én af stadionets yngste mand med. Men lige der når vi som familie sammen går hen til bilen – En helt mørklagt og bomstille parkeringplads, der kun er lyst op af skæret fra det store tomme stadion. Ja kan godt selv høre det lyder lidt vildt, og I tror sikkert ikke på mig, men kan kun beskrive med en slags blanding af HYGGE-LYKKE-følelse – Uanset hvordan kampen er gået ,

lige der handler det nemlig ikke om fodbold, men om os, som familie… .

 

KK kan snakke om kampen, hvem han har set og leget med i evigheder og Otto Egils overtræthed giver ham et xtra gear af charme, der får os alle til at grine. Vi når nærmest aldrig ud af parkeringspladsen, før begge drenge sover.

 

Så kan kun sige at så længe, det er sådan her og vi alle slutter dagen af med denne følelse, så er det hele dagsprojektet værd… – og de blikke og kommentar fra uforstående/bekymrede mennesker – dem har man forlængst vænnet sig til. Imorgen er der igen kamp kl 20.00 – dog spilles den ude, men havde det været en hjemmekamp havde tidspunktet ikke holdt os væk fra sådan en derby kamp. Men jeg ved, at der er rigtig mange andre, der har det som os – de gør også alt det, for at støtte deres farmand. Så derfor håber jeg, at have givet jer lidt en forståelse af, hvorfor der kan være nogle meget små børn på stadions på sene tidspunker, så I husker det næste gang I møder dem der (eller andre steder for den sags skyld) på tidspunkter, hvor de måske rigtig nok burde have ligget i deres senge. Man kender jo ikke altid til deres historie eller til hvilket “dagsprojekt” der ligger for dagen og dagene efter, for netop at gøre det muligt.

 

For os findes der ganske enkelt ingen alternativ!!! 🙈😜