Er du skoleklar....... Mor ???!!

Den perfekte opladning..?!

Jeg tror, at de fleste er klar over, at der skal en perfekt forberedelse samt opladning til, når man skal præstere – og så er det  jo egentlig ligegyldigt. hvilken branche og erhverv man hører til. Der er sikkert også mange af jer, der kan nikke genkende til, at der kommer en snært af overtro, når det gælder konkurrencer. For alt hvad der kan spille ind for, at man yder sit bedste – har en betydning.

 

Når man hører omkring professionelle sportsudøvere, omhandler det for det meste, at de skal spise rigtig, sove rigtig, drikke rigeligt, slappe af, – ja har sågar set en debat i fjernsynet omkring sex før kamp – og hvorvidt det er tilladt eller ej.  Min opfattelse er, at det er meget op til de enkelte, hvilke ritualer de har før en kamp. Kristian har altid haft et meget afslappet forhold til den “perfekte opladning” til en kamp. Han har blot altid pointeret, at der selvfølgelig skal drikkes meget vand og men ellers hvis der skal planlægges noget, skal det være under afslappet forhold – altså ingen arrangementer/steder, hvor man skal gå for meget rundt, hvilket er gældende både for dagen inden og på selve kampdagen – og så skulle han tidlig i seng og have sine 10 timers søvn. Med alt andet har han altid sagt, at det var mig der gik op i det mere end ham – og det har han nok fuldstændig ret i. Når de er ude i europa, bruger de jo meget tid på hotelværelset, og får det mad de skal have. Der er det ligesom klubbens ansvar at give de rette rammer til spillerne. Men ellers er det jo “hjemmet” det er rammerne til opladningen og her var ét af mine skræk scenarie altid;  at han efter en kamp kom og sagde, at han virkelig kunne mærke han ikke havde sovet ordentlig i nat, eller havde fået for lidt at spise op til – Eller i det hele taget bare noget, der tyder på en dårlig opladning. For det er jo med alle de små ting, som jeg som kæreste/frue og vi som familie kunne have en indflydelse på, og nu skriver jeg i datid, men der er selvfølgelig stadig mange af tingene, der stadig er gældende, selvom manden min nu er træner i stedet for spiller. Men det hele var selvfølgelig mere fysisk krævende som spiller.

KKK2

SC Heereveen

I tiden i Holland, var vi så heldige at have så mange besøg. På 1 år var det faktisk så vildt, at der kun var 6 weekender ud af de mulige, hvor vi ikke havde besøg – og vi elskede hvert eneste af dem. De kom selvfølgelig altid i forbindelse med en kamp, så vi var perfekt, at vi havde et rækkehus med flere etager, der gjorde at manden min kunne sove længe og få det ro og hvile der var nødvendigt, imens vi andre kunne være i stuen, hvis vi altså ikke valgte at køre en tur, så vi ikke forstyrrede.

 

Nu er vi kommet til DK og ned på jorden i ét plans hus. Jeg var meget nervøs, da vi fik vores første søn – ville være så ked af, hvis ikke han fik al sin søvn, altså blev vækket så ofte om natten, at vi måtte ligge i hver sin seng – eller i værste fald, hvis han skulle på hotel og sove op til kampene. Jeg har ikke hørt om det her i Danmark, men i Holland var det meget brugt, at spillere med børn overnattede på hotel for at få den perfekte opladning til kampene. Vi kom jo hjem fra Holland lige 14 dage før min termin, så hele min graviditet foregik i det Hollandske, så tænkte da, hvis at det blev en nødvendighed, så var det sådan det var. Men det har det dog aldrig været, vi har været så heldige med at begge vores drenge sover godt om natten.

 

KK lærte lyn hurtig, at om morgen på en kamp dag, specielt i weekenden, ja så var der ingen fjernsynshygge i sengen hos mor og far og man skulle være helt stille for ikke at vække farmand. Men man kan ikke altid forlange af en 1-4 årig, at de skal forstå, at man skal være stille og ikke må gå ind til farmand – når de nu ved han ligger lige der inde på den anden side af den lukket dør. Så vi har skam tit været de første kunder i Fakta eller  i Aqua (Akvarium og dyrepark i Silkeborg) eller de første man kunne høre fra vejens legeplads. I hvert fald skal der ofte arrangeres lidt, men heller ikke for meget, for drengene må jo heller ikke selv blive overtrætte, når de skal på stadion 🙂

Hos os er kost selvfølgelig en vigtig ting – også fordi vi naturligvis gerne vil give vores børn sundevaner med på vejen. Men i forhold til så mange andre i fodboldverden er vi ikke så detaljeret i forhold til det, hvilket bunder i at manden min altid har gjort tingene med måde. Men alligevel så lyder måske lidt vildt, og vi griner faktisk også tit af det, men har faktisk en ret, som vi kalder “Dagen-før-kamp-ret”. Tror de, der har spist her ved hvad det er for en pasta ret. 🙂 – De fleste fodboldspillere, har sikkert på et tidspunkt kommet dertil, at nu kan de bare ikke få mere pasta ned, og i FCM får de altid en pastaret dagen før kamp til frokost. Så de får det pasta de skal have gennem klubben, -men igen, har ikke ville have på min kappe hvis ikke han havde fået nok kulhydrater op til en kamp. Så fandt frem til denne er ret med en masse kylling, grønsager… og pasta… og da jeg så, at den var et sikkert hit hver gang, selvom han til tider klagede over pasta inden, ja så blev det til “Dagen-Før-Kamp-Ret.” – nu er det jo ikke nødvendig med så mange kulhydrater til manden min inden kamp, men nu starter mit “perfekte opladnings-gen” til min søn og “plejesøn”, så der bliver stadig lavet “Dagen-Før-Kamp-Mad” 🙂

 

Derudover tror jeg, at naboerne her på vejen, der ikke kender så meget til fodbold, alligevel ved de, hvornår der er kampdag. Der bliver spillet meget HØJT musik – og ikke kun fra vores hus, for vores genbo er faktisk også en spiller fra FCM,  så også her vil der være tykke noder omkring huset, hvis man tog et foto – for at illustrere al den lyd der kommer derfra. Men heldigvis bor vi i et villakvarter, hvor larm fra børn mm. overdynger alt, så musikken falder nemt ind iblandt 🙂

 

Det hele lyder måske lidt overdrevet, når jeg nu beskriver det sådan her. Men det er på ingen måde for os, tvært imod helt naturligt og tror, at der i de fleste fodbold- og sports familier foregår noget lignende – helt uden at man selv er bevist om det. – og set i “Bak-spejlet” har vi jo ikke været prøvet andet 🙂

 

tex2

2 kommentarer

  • Bettina Jahn

    Hej D 😊
    Ja i bund og grund er det jo på en måde ikke så langt fra alting i forhold til os andre.

    Der er jo efterhånden masser a mennesker der interessere sig meget for deres kost og hvile .

    Og med al respekt er det heldigvis os selv der bestemmer i hver vores familier hvordan tingene hænger bedst sammen i form af opladning osv.

    Og hvis nogle skulle ha ondt af måden man gør tingene på tja.. Så er det dem der har et problem ikke dem der lever sådan.

    Håber du forstår mig. 😊

    Endnu engang tak for super læsning

    Og tillykke med sønnen 🇩🇰🎂

    Mvh
    Bettina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • hej Bettina

      Ja det er jo netop også der jeg vil hen med dette univers. For som jeg startede med at skrive så er det sådan i mange hjem og i mange brancher, så ikke noget anderledes – der er jo bare flere former for ekstremergrader, som man kan bøje det I, hvilket jo er op til én selv hvad som fungere.

      Tak fordi at du læser med 🙂

      bedste hilsner Di

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du skoleklar....... Mor ???!!