Den sidste første Fødselsdag…

---

Jeg kan virkelig ikke forstå det – men I lørdags blev Otto Egil 1 år. Hvor vildt er det ??!!…. Vores lille baby er nu ikke en baby længere. Nogle gange ville jeg ønske, at man havde en tidsknap, man kunne trykke på, kun lige for at stoppe tiden og dens funktion på os og hverdagen. Bare for lige at nyde det at have en baby – for sidste gang.

 

---

 

 

 

Han begyndte at gå for noget tid siden, og jeg kan bare ikke få nok af at kigge på den lille blenumse som vralter rundt som en lille anderøv (undskyld sproget 😜 ) Specielt i starten, hvor det var med hænderne op over hovedet, hvor babyer åbenbart finder den bedste balance. Måske er der nogen af jer, der har set dogme filmen “MIFUNES SIDSTE SANG”, der hvor Rud står med hænderne over hovedet og siger “LINDAAAAA” – jeg kommer nogle gange til at tænke på det,  når han gør det, så kan ikke lade være med at grine lidt ❤️😜

Jeg synes nu faktisk, at det er lidt svært denne gang, når ens lille baby vokser sådan. Det er mest det med at skulle pakke tingene væk for sidste gang. Altså de ting, som han er vokset fra – her har vuggen helt klart været det sværeste. Det er en vugge, som min morfar havde lavet til os den gang, så jeg selv og mine søskende har ligget i den og vi har brugt den til både Karl Konrad og Otto Egil. Men holy shit, hvor gjorde det da en smule ondt at skulle pakke den væk – den stod i lang tid, selvom han ikke kunne bruge den længere. Da KK voksede ud af ting, blev tingene pakket væk for at skulle vente på, at der kom en lillebror eller lillesøster for at overtage det. Nu er det for sidste gang, at de bliver pakket væk – og jo egentlig blot for at vente på om, det skal gå videre i generationerne… Er der andre end mig der har haft det sådan ?? Det er helt sikkert bare en moder ting, for med Otto har vi sat det dejligste punktum på størrelsen af vores lille familie.

 

Hans store dag – første fødselsdag – skulle selvfølgelig fejres,  så vi havde inviteret hele familien til at komme. Jeg nåede faktisk lige at få lidt nerver på, da manden min ringede fra Ungarn i onsdags og sagde at kampen dernede kunne risikere at blive udsat til fredag pga. lyn og torden. Selvfølgelig skal de da ikke spille i sådanne vejr, men det vil jo betyde, at de først ville være hjemme lørdag aften – og vi kunne jo ikke lige sige; Fint – så gør vi det bare søndag i stedet, for der var der jo også kamp. Men heldigvis var vejret med os. Farmand kom hjem fredag og nåede endda med at hjælpe med at samle den fine “3-i-1” cykel vi havde købt til ham i gave. Den vidste sig så at være noget kun for stor, så den må sættes i baggrunden i et halvt års tid. Men så er jeg sikker på den bliver et hit – jeg glæder mig i hvert fald helt vild til at se ham på den. Ingen tvivl om, at han bliver den sejeste “Biker-OTTO” 😜😎

 

 

 

 

 

Til de nysgerrige så fandt jeg cyklen HER 🙂

 

1 år … !!!? Synes jo næsten lige at han er blevet født.  Han er bare et dejlig lille livsstykke, der smitter os alle med hans altid glade og smilende humør. Elsker specielt når han sidder og charmer med rynkede næse og trutmund, eller når knækker af grin af – som kun hans storebror kan få ham til – ja kender I det, hvor man nærmest får tårer i øjene fordi ens hjerte smelter ??! ❤️

Til fødselsdagen tænkte jeg,  at jeg lige ville være lidt kreativ og lave et drenge-tog ud af kagen. Det endte med at blive et tog med meget flade vogne, da kagen og jeg ikke var enige om hvor høj den skulle blive – det er da så typisk… og manden min var “kommet til” at spise nogle af de lakrids knapper der skulle på – for han havde da ikke lige tænkt over, hvorfor der lå en blandselvslik-pose ovenpå bagetingene, kun lige med få af de lakridsknapper – de hvide og blå- som vi ellers normalt aldrig køber !!! Jo – jeg har allerede en forestilling om, hvordan det bliver, når drengene bliver store, og jeg for alvor bliver en ene pige, med disse pigeting mod 3 drenge med stort D… 😜

 

 

Jeg ved godt, at mine indlæg har været mest omkring fodbold indtil videre, men som jeg skrev i det første så er mit ønske om mit lille univers, at det bliver mit frirum, hvor jeg blotter mine tanker fra min hverdag – også som mor – og tror måske også, at jer af jer der har børn og som er så søde at læse med, sikkert kan nikke genkendende til at dette virkelig er en kæmpe begivenhed ….. Ens baby bliver 1 år – og ikke længere er en baby 💙

 

Jeg håber i hvert fald, at I ser det her som et lille pust i hverdagen ellers må I som altid gerne kommentere – For ærlig snak, så er det jo mig der er spæd og helt ny i dette forum, så elsker og suger alle kommentarer og tilbagemeldinger til mig. Jeg synes bare, at det er hyggeligt, at I vil læse med – her hvor alt jo bare er set i “Bak-spejlet!”