Der -hvor det at vinde ikke er godt nok…!!?

 

 

 

 

Vi (drengene og jeg) elsker at at komme på MCH Arena…. Eller det plejer vi i hvert fald…. Men må indrømme, at jeg på det sidste har fået lidt af en tung sten siddende omkring hjertet …. For der er et eller andet, som der ikke plejer at være…. En stemning af, at det at vinde ikke længere er nok…. – Men er det ikke det fodbold går ud på…. ???!!! Dét.. plus glæden ved at spille…. ?! 🙂 De to ting skal vel gerne skinne igennem uanset, hvor gammel man er og hvilket niveau man spiller på… og holder med…..

Vores drenge er en smule miljøskadet det indrømmer jeg, og er sikker på, at hvis en læge scannede deres hjerter, vil de få et chok over, hvordan at de røde og sorte farver vil stråle igennem det ellers sort/hvid farvet billede…

Men selv dem skal vi altså minde om at deres yndlingshold ligger altså nr. 1 – Hvilket jo faktisk betyder det er det mest vindende hold i hele superligaen lige nu… Ja måske endda også i hele Danmark.  For i hvert fald har de aldrig nogen sinde vundet så mange kampe på det her tidspunkt i en sæson, som lige nu, og det er endda måske med det yngste hold nogen sinde i deres historie…. Alligevel bliver selv vores drenge smittet af den her kultur der på en eller anden mystisk vis lyn hurtigt er blevet bygget op….

Hvor kommer den fra… ??!! Mindes virkelig ikke at den har være så tydelig før….

Det gør helt ondt i mit hjerte, når jeg ser spillere efter en vundet kamp, der burde både hoppe og danse, og smile over hele hovedet og gå med helt rank ryg – For de skal sgu være stolte over en sejr … – For netop hver af de eneste sejre, gør at de nu ligger Nr.1 i den bedste danske liga. I stedet synes jeg man flere hoppe og danse og fejre det et kort sekund og så ellers forlade banen med hængende hovederne – Men jeg kan egentlig godt forstå dem – Jeg ville gøre det samme… Kigge ned og holde sejrs-gejsten kørende indeni – For kigger de op, er der stor chance for, at de vil møde flere skuffede ansigter på tribunerne….. Ja undskyld…. Heldigvis er der mange, som står med et kæmpe smil, et brøl og en klapsalve…. Men nu skal der jo desværre utrolig mange smil til at glemme og gemme ét surt ansigt…

– I ved hvad jeg mener… ??!!

Jeg savner endda alle de medløbere, der plejer at komme, og hjælpe med at udfylde de forskellige stations – når alt går godt og holdet ligger i toppen – helst gerne nr. 1…. Sådan nogen har alle  klubber jo og for dem behøver det ikke altid at være kønt fodbold –  Nej for dem er det kun sejr der tæller … Sådan plejer det i hvert fald  … Men selv de er ikke til at mærke længere….

Det er som om, at den her kultur har gjort, at det at ligge nr. 1 ikke længere er nok…. Men hvor er glæden så ved fodbolden…. ???

Dagen efter nogle af kampene, spørger jeg ofte nogle af drengene på Karls skole – om de så kampen… Ofte er svaret lignende “Ja – de var så ringe i 1. halvleg!!” eller “X var så f*****” ringe…. – Selvom de vandt……….

Jeg kan mærke jeg nogle gange bliver nød til, at tælle til 10. – For kan jo se, at den negativitet ikke stammer hjemme fra sofaen…. Eller måske lidt, for tror faktisk meget af det kommer fra de Xperter der – synes jeg – virkelig sidder med den negative loop på – Selvom de ikke kan komme udenom at ingen hold i Danmarks bedste liga, har gjort det bedre end de har lige nu….

Jeg tror faktisk, at det måske stammer fra klubben selv. De er jo kendt for at skyde det ene store mål og kække bemærkninger ud efter det andet – Det skaber selvfølgelig nogle tårnhøje forventninger til holdet og klubben, en udvikling jeg er da så dybt taknemmelig for at vores familie, har muligheden for at følge  på aller nærmeste vis. Men at det har bragt en kultur med så negative forventninger og øjne med sig, tror jeg aldrig har været hensigten.  En fyr sagde til mig efter en vundet kamp….. at måske holdet skulle til at træne med Guldminen i stedet for, og kiggede ned på vores søn, der stod med en Guldmine jakke på…. “Så ringe de var…..!!!!!”

Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg ikke skal tage det personligt – for ved jo det er en del af det her offentlige skue – Men alligevel…. Han står jo direkte og siger til mig,; “- Hold kæft hvor er din mand dårlig til sit job……. !!!!???” Igen ved jeg godt, at det intet med ham fyren har at gøre….. INTET… Tror de fleste bliver manipuleret på en eller anden måde, og jeg har faktisk tit tænkt at jeg vil prøve at se en kamp UDEN lyd i fjernsynet… For tager da også mig selv i, at blive draget med af det negative, som der pointeres på skærmen…. Men kan ikke helt undvære lyden på, for i så mange år, har jeg jo været vandt til hele tiden at kunne se manden min på holdet, da han spillede… Så nu sætter jeg xtra meget pris på lige, at høre ham en gang i mellem til et interview eller andet…. 😉

På et tidspunkt blandt tribunen, sad en 12 årig dreng foran os. Jeg fandt ud af hans alder, da jeg spurgte ham efter, at han højlydt råbte: “X du er så DÅRLIG”, da X løb lige foran ham under en kamp og bagefter grinede til sine andre 12 årige venner omkring sig…. Jeg havde flere gange bidt mig selv i læben, for at holde mig selv tilbage… Men synes faktisk, at det lykkes mig på en meget pædagogisk måde, at minde ham om – at den gut han lige råbte sådan af, kun var 6-7 år ældre end ham og sad på den anden side af jorden end hans familie og venner….

Kort tid efter scorede X ….

og pludselig sad den samme 12 årig knægt og jublede og skreg…. Det er jo dét, der er så fedt ved børn… De lader sig rive med af stemningen, men bliver også påvirket af stemning omkring sig på godt og ondt….

Mine drenge de suger også alt, hvad der sker omkring dem  på og udenfor banen… og den klub har helt sikkert den største plads i vores hjerter… For os er det at kæmpe og aldrig give op en af de største værdier, som vi ønsker at klæde dem på til livet med….  Hvilket jo egentlig afspejler sig i meget i det der, sker på banen lige nu….

Så jeg føler lidt at at man hele tiden skal forsøge at pille alle de negative inputs fra dem – efter en sejr….

Så jo selvfølgelig holder jeg stadig af at komme på stadionet…. Det er groft sagt vores andet hjem – eller faktisk den eneste hjem-base, der ikke er flyttet eller skiftet ud i hele begge vores sønners liv…. 🙂 og sådan håber jeg da det for altid vil være…. 😉 og måske er det i virkeligheden derfor, det hele bliver lidt følsomt for mig.  For jeg bliver faktisk  virkelig ked af, at det så ikke længere helt er det forbillede, som jeg ellers altid synes at det har været…..

Det skal da altid være sjovt at spille fodbold  og især, når man vinder…. Et mål er et mål og en sejr er en sejr… Er det ikke det vi bliver skolet i, at minde vores børn om …. ??? 😉