Det er dælme svært at finde det rigtige ansigtsudtryk til at beskrive, hvordan man har det for tiden –  Nogle gange har man faktisk lyst til at græde, men det hjælper jo ingenting – og for mit vedkommende slet ikke overfor drengene, der ikke behøver at bekymre sig mere end højst nødvendig… Otto spørger hver dag – om han skal i Børnehaven ?! – Karlos er meget bevidst og betænkelig ved det hele – og fyrer nogle dybe spørgsmål af en gang imellem – også nogle af dem, vi som forældre ville ønske, vi kunne besvare meget hurtigere og bedre på – end de (beroligende) svar vi nogle gange må skyde af.

STøT LOKALT – STøT EN LILLE VIRKSOMHED….

Jeg forsøger virkelig at sende budskabet videre ud igennem mit lille beskedent univers – I ved jo, hvordan jeg virkelig værner om det lokale …. Så for filan, hvor gør det her ondt…. Måske det her er en smule naivt – men håber så meget, at vi sammen kan støtte op om dem, og at der på mirakuløst vis kommer en redningspakke, der kan sætte gang i hjulene igen – Men hvem fanden (undskyld) definere en “lille virksomhed” for os – så der kan navigere rundt i det…. ???   Igår blev det offentliggjort, at en midtjysk virksomhed måtte fyre 125 personer…. En virksomhed jeg anser, som gribende stor – Men for filan da –  det er arbejdspladsen for flere af min veninder…. – og de 125 personer har jo på en eller anden måde også kautioneret personligt i deres job….  – Frygter, at det her blot er et lille svirp af den store bølge, som nu er på vej indover vores flade land – og vi alle holder vejret for at se om, vi mon har bygget dæmningerne høje nok til at beskytte hele landet …..???

• Men så længe det er menneskeliv det handler om, er det jo ikke andet at gøre end at gør, som de siger og HÅBE…. Mine forældre bor i København ville ønske jeg kunne stå nede på vejen og vinke til dem oppe på altanen alle de gange jeg tænker på – hvilket er mange gange (TY FACETIME 😉 ) …. Rundstykkerne bliver afleveret hos Svigerforældrene – dog kun ved døren for at sende smilet til dem på afstand – Det hele er så mærkelig og trangen til at give et knus – og savnet til bare at være et menneske med en social omgangskreds har aldrig været større….

Hjemme…

…gør vi, som alle andre gør, hvad vi kan og får så meget ud af det som muligt . Huset er efterhånden forvandlet til en stor Tarzan bane, hvor man skal kunne navigere sig rundt i alle de legetøjs forhindringerne, der er smidt lige midt i legens kerne – og nej det er ikke altid kun drengene – Vi får for alvor testet vores nye runde spisebord  – Men det er nu ikke længere spørgsmålet om, hvor mange der kan sidde rundt om – men hvor meget rod kan blive liggende af  puslespil, skoleting og modellervoks mm, samtidig med at vores lille isoleret familie på 4 kan sidde uforstyrret og spise ved det…. ???!  Om aften kigger vi på hinanden og griner lidt – For dagen gik da egentlig meget godt – for det meste….  😉 Dog I al uvished om, hvad der er sket rundt om i verden og ikke mindst i lille Danmark, imens vi har efterlevet #STAYHOME i vores lille klokke…..

Men så er det jo at mavepusteren kommer…

….når der tændes for NEWS – I aftes ramte den xtra dybt   – Alt strammer til – Måske fordi ikke alle forstår alvoren…

Jeg blev simpelthen så ked det – Min mand er lidt mere tough – men kunne se, at han var ramt….. DEN UDVIKLING – En fordobling på intensiv på 24 timer….!!!!! ?????  Vi føler jo næste, at vi er med i en film, gør vi ikke….???
Igår endte det i hvert fald med, at vi på en tirsdag i en uge, hvor ugedagenes rækkefølge er fuldstændig ligegyldig… – måtte ty os til en drink. – En af de stærke…. – Og nej SELVFØLGELIG siger jeg ikke, at det er vejen ud af det her – alkoholen – ALDRIG NOGENSINDE….

Men når krisen er så ekstraordinært, at Dronningen går på – Så er det fanme okay…. Jeg bliver så pinlig og stolt samtidig… Pinlig – over at det er nødvendigt – Stolt – over at vi har så sej en Dronning, der gør det – og viser at vi skal stå sammen her i Danmark – ingen undtagelser …. 

Vi kan nok hurtig blive enige om, at ikke alt er lige rosenrødt hjemme i stuerne pt… Alle gør, hvad de gang for at få hverdagen til at fungere – uden at træde hinanden for meget over tæerne…  Men FÅÅÅRK, hvor er jeg taknemmelig for, at vi herhjemme trods alt har hinanden…. Tænker på jer der sidder  isoleret alene lige nu – isoleret, som gammel, som ung og ikke mindst som ene forældre …… Jeg kender nogle i kategorien og  igen, kribler det i mig, for at må kramme og hjælpe dem (- jer hvis I læser med … 😉 )  – Invitere dem/jer hjem og indenfor allesammen – Men statsmisteren har talt – Alvoren er fortsået..

Jeg læste, at alle har brug for at tro og håbe på noget….

– Jeg tror på, at det er nu, at alle de gode råd til de danske livsstile og kulture, hvor vi har fået flasket sundheden ind i os, fra vi var helt små og sov ude i barnevognene i bla. minusgrader… Det er nu, det virkelig skal give pote og vise at vores immunforsvar er piv-stærke  🙂 og når Danmark så kommer tilbage på benene igen – SNART –  Så bliver vi et Land med meget mere medmenneskelighed og værdsættelse af alt, hvad vi nu har lært at være taknemmelige for..

Det håber jeg på !!!! Hvad håber du på ???

Ja – sorry det var faktisk slet ikke det her jeg skulle fortælle jer om, men det er så svært at samle tankerne til andet – Så nu lettede jeg altså -nogle af dem – for jer…. – selvom jeg på ingen måder har ord nok til at beskrive den her situation…. og i skrivende stund tjekkede jeg lige – og patienter på intensiv er stedet med 6 bare siden igår … Der kom mavepusteren igen ….

 – Jeg ved godt, at ikke alle har det ens… Men en ting er vel ens

– Vi skal passe på hinanden ik’ !!!??