Disciplin… men med måde..!!?

Jeg tror at alle enten selv har oplevet eller kender lidt til det med forældre der står og råber, hepper ja måske endda skælder ud på sine børn fra sidelinjen – det gælder jo fra alle sportsgrene.

 

Min far og jeg griner ofte af, hvordan jeg tydelig husker, hvor flov han gjorde mig i mine ungdoms år på fodboldbanen. Nu siger jeg kun ungdoms årene, og det er bestemt ikke fordi at han ikke bakkede op om mig, da jeg blev senior, men mere fordi jeg nok havde bedt ham om lige at dæmpe sig. Selvom det eneste han gjorde var at heppe ikke kun på mig, men på hele holdet. Han var så engageret i spillet – og selvfølgelig var det jo nok lige omkring, hvor jeg selv havde nået teenagealderen – altså der hvor sådanne ting måske kan bliver lidt flovt.

 

Nu er det så mig… Min søn har ganske enkelt allerede sagt, at jeg råber lidt… Han sagde det meget stille… Men han sagde det..!!!! Han er 5 år… Hvad skal det ikke ende med. Kan virkelig mærke, hvordan en stolthed gør det svært ikke at leve sig ind i det. Mine svigerforældre har I al den tid jeg har kendt dem været den største opbakning for deres søn – min mand. Uanset hvor han har spillet. Har selvfølgelig altid kunne forstå dem, men pludselig mærker man på sin egen krop, hvordan stoltheden fyldes I hele kroppen, når det er ens egen søn og man vil ikke misse en eneste træning eller kamp. Min veninde og jeg har som “Soccermoms” engang kigget over på de U13 spillere, som trænede efter vores egne – og snakket om, det vil være mærkelig hvis vi stadig står, der til hver træning, selv når de når den alder… 🙂 Det bliver så mærkelig ikke at skulle være en del af det.  Som jeg tidligere har skrevet så vil vi bakke op om uanset, hvad begge vores drenge vælger at dyrke. Bare de har nogle interesser. Her hjemme synes vi at en form for disciplin er en vigtig ting i vores børns opdragelse – selvfølgelig skal alt være med måde.  Men går man til noget, så skal man også ville det og få det bedste ud af det.

 

Karl Konrad har haft fornøjelsen af at træne ca. 1 gang om måneden på Peter Johannesens TopScorer Kids’ forløb i FC Midtjylland. Han startede der for 1 lille år siden, det vil sige, da han var 4 år. – Jeg skal da lige love for, at det er en helt anden verden end den man oplever ude i klubberne. Sådan skal det selvfølgelig også være. Her er alt det sociale væk, ingen snak kun dyb koncentration fra start til slut. Så står man udenfor, som en helt lille mor og tænker – hvad har jeg dog gjort…?? Her er der nemlig INGEN kære mor.

 

 

Jeg glemmer aldrig, hvordan Peter (træneren) i en af de første træninger i en øvelse lavede en taber og vinder række, når de ikke ramte bolden,  som de skulle.  Eller stoppede spillet og sagde – “DET ER FOR RINGE… om igen!!!” Jeg havde en kæmpe klump i maven, for vores søn har tydeligvis et vinder gen, og der er sikkert mange af jer der kender til, hvordan dette kan få de dårligste tabere frem i dem. Selvfølgelig har de i så tidlig en alder svært ved at håndtere følelserne og ved ikke, hvordan de skal reagere. Hvem har ikke set, hvordan følelserne kommer frem i både tabere og vindere lige nu i OL. – Små størrelser, som dem har det jo, som om det gælder en OL finale, hver kan gang, der er en vinder eller en taber.

 

Så da jeg hørte Peter lave en taber og en vinder række, tænkte jeg; SHIIIIIIT… nu knækker vores den gang 4 årige Karl Konrad!! Jeg havde mest lyst til at springe ind til ham. Men til min store overraskelse gik han bare pænt over i taber rækken, da han blev bedt om det, ventede på det var hans tur, for næste gang at gøre det bedre og så stille sig over i vinderrækken.

 

 

Igår var han så til sæsonens første træning på TopScorer Kids, og jeg bliver lige imponeret hver gang, over den tone og koncentration han formår at få frem i drengene. Der er mellem 6-8 deltagere og det er ganske få øvelser der laves, men de er så intense over ca 1,5 time kun afbrudt af vandpauser – ellers er der aktive pauser, som bliver brugt på at jonglere mm.. Jeg kan kun varmt anbefale træninger som dette, og det er der tydeligvis også mange andre der kan, for han har virkelig formået at banke et koncept op på kort tid, som allerede har givet en lang venteliste.

(Til de nysgerrige kan I se facebook siden HER )

 

TopScorer Kids får altid fortalt,  at de skal hjem og øve det og det til næste gang – her indrømmer jeg så at jeg nok er den lidt skrappe og til tider irreterende mor, som minder ham på, at han skal huske at øve, som han har fået besked på – også selvom det selvfølgelig oftes er de ting som man er knap så god til og derfor er det også knap så sjovt. For mig er det bare vigtig at han – og Otto når han kommer så langt –  kender til den disciplin om at have forstået en opgave, uanset om man får den af en træner, lærer, os som forældre eller hvem end livet vil bringe dem.

I Top Scorer Kids, er det bevist, hvordan de I en tidlig alder kan opfange disciplin og udvikle sig, og udføre samme øvelser og få stillet samme krav, som de meget ældre – Uden problemer. Der er i hvert fald ingen tvivl om, hvodan Karl Konrad glæder sig hver gang han skal der til –  At det så oftes kan passe med, at vi bagefter tager over og ser Farmand og resten af FC Midtjylland træne – gør jo bare en søndagen til den aller bedste dag i ugen.

Har modtaget en fin hilsen fra en jer læsere, som kører langt og bruger mange timer for, at deres søn kan komme til denne træning. – hvilket for nogle forældre nok virker helt absurd, men vil kun sige, at vi vil gøre det samme. Så længe man kan se at børnene elsker det og udvikles, så vil vi uden tvivl også være nogle af de forældre, der med glæde starter og bruger flere timer i bilen, for at køre dem rundt til forskellige steder – hvis det er det der skal til for, at de får det bedste ud af det.

Her kan I se en lille video, hvor det er KK, der rammer pletskud og straffer de andre. Andre gange er det ham, der må ned og lave pushups. – Hård konkurrence… 🙂

 

I synes nok jeg lyder meget skrap… Er jeg det ??? Eller hvordan har I det med disciplin og børneopdragelse.. ?? Det er altid et ømt punkt hos alle. Der er HELDIGVIS ingen facitlister på dette, hvilket jo også er det der giver verden så mange forskelligheder hos menneskerne. – Og for at vende tilbage til det, jeg startede med, så vil jeg forsøge ikke at heppe og råbe så meget fra sidenlinjen mere… Selvom det bliver så svært, når man ikke kan lade være med at leve sig så meget ind i det. I aften skal han ud og spille kamp så må jeg give det et forsøg der…. 🙂  Jeg ved, at DBU har meget fokus på forældrenes opførelse, og de har endda møder til diverse fodboldskoler med forældrene ang. deres opførelse. Det var der i hvert fald ikke noget af den gang jeg var ung – og husker ikke at opleve nogle, som måske kunne have brugt det – det skulle lige have været nogle enkelte trænere 🙂 . Så det er jo nok desværre en udvikling der er kommet og til tider er gået for vidt, i  vores egen generation som forældre….. Nu har jeg i hvert fald lige blottet mig op for, hvordan jeg har det og er på sidelinjen… Det vil være så stort, hvis andre af jer derude fodboldforældre, håndboldforældre, hesteforældre, gymnastik forældre – skakforældre eller blot forældre – også vil blotte jer… enige eller ej… så jeg ikke føler mig helt alene…. 🙂 Alle jeres kommentarer inspirerer mig så meget – og giver en masse stof til andre indlæg.