Så så man lige mig...

Disciplin på Fodboldfabrikken….

Som nogle af jer måske har læst, så har jeg jo allerede indrømmet, at jeg er én af de forældre der ikke kan lade være med at stå og råbe/heppe på min søn fra sidelinjen. Der var faktisk én af jer der har skrevet en sød kommentar, at forældrene skal til at give slip på deres børn – og at det er okay at komme til kampe, men der er grænsen så også. Vedkommende synes, at man skulle “kappe båndet” så tidlig som muligt og lade dem udvikle og indordne sig via den naturlige respekt og hieraki – og ikke evt. afbrydes af en forældre, der skal have det hele med – Den kommentar ramte mig virkelig, for det er så mig… Indrømmer at jeg virkelig elsker netop at følge min søn og hans udvikling til og i alt – men kan også forstå andres syn på, at dette er forkert….. Dertil skal I så også lige vide, at jeg flere gange har kigget over på de U12 drenge, der træner her i vinterperioden efter vores søns hold, og tænkt om det ville være underligt stadig at stå og overvære vores drenges træning, når han så bliver så gammel 😉

fil-06-11-2016-23-57-51
fil-06-11-2016-23-58-06

fil-06-11-2016-23-51-27

Noget jeg i hvert fald ikke vil misse, men som også en træning hvor det er en form for upassende at råbe/heppe på ham – Så derfor også altid en god øvelse for mig at se dem …. 🙂 Det er nemlig de træninger,  hvor han træner med TopScoreSystem hos Peter Johannesens (læs evt. mere her HER). Denne gang var det i Fodboldfabrikken i Århus og ikke i Goalboxen i Ikast, som det plejer. Så helt uvante rammer for vores lille søn. Normalt er de ca 8 drenge, denne gang 12 blandet fra fra U7 + U8. KK havde trænet med 1 af de andre før, ellers kendte han ikke nogen og det virkede ikke til, at der var nogle af de andre der gjorde. Men det der er så vildt er, at det kunne også være at de gjorde, men i det, at de små ben træder ind på det kunstgræs underlag der er i boxen, ja så er der bare fuld fokus fra de små drenge. Der er intet brok overhovedet – ingen der græder… ingen der pjatter… ingen der leger eller mister koncentrationen bare en enkelt gang. Træneren Peter, står som hanløven i buret ude i siden med overblikket og har på intet tidspunkt brug for assistance eller for at vige sin plads på noget tidspunkt. Det er så vildt, men også lidt tankevækkende… For selvfølgelig skal fodbolden være leg og sjov for så små purker… men det beviser vel også noget, at de i 2 lange timer bare klør på, med en start af 10 min jongleringer og så ellers blot kampe af flere varianter resten af tiden …. – altså ingen skudtræning overhovedet, som det ellers en del af øvelsen i Ikast går ud på. Måske synes nogle af jer at det er for meget, det fandt jeg ud af sidste gang, jeg skrev om det og selvfølgelig er det en balance gang… Men i den boks bliver de snakket til som voksne og taberne kaldet for taber og vinderne for vindere… uden sure miner – tværtimod der bliver virkelig gået til den – ingen står stille eller snakker – hårde tacklinger, smarte tricks bliver afprøvet – noget de tydeligvis lykkes med hjemme i klubberne men ikke altid her for alle er nogenlunde samme sted niveaumæssigt, og de vil jo alle gerne vise sig og høre sit navn i et af de højlydt rosende ord, der kommer fra hanløven 😉

En af kampene var der et oversiddende hold, som skulle ud af boxen… og der fik jeg virkelig smilet frem… for hvor var det fedt at se, at så snart de trådte ud af den box,  ja så stod der – lidt mad først og fremmest..- men ellers leg i øjene af dem… Flere af os forældre prøvede at sige, at de skulle holde øje med kampene, der blev spillet… Men oftes helt uden held, for der skulle bare leges og pilles ved alt det der kunne pilles ved i den store hal, som også bruges til events… Så der er er masser der skal afprøves 🙂 – Lige der blev man mindet om, hvor små de purker er og stadig drengebørn der elskede at lege 😜 Men alligevel på intet tidspunkt skulle Peter, hæve stemmen for at samle trupperne igen, de stod der så snart kampen var fløjtet af og klar med fuld fokus igen… Tror de fleste af jer der har børn, ved hvor svært det kan være eksempelvis til børnefødselsdage, at samle så stor en flok, når først koncentrationen er mistet specielt i 2 timer i træk – og vi snakker jo 12 drenge i alderen 6-8 år –  så I kan vel følge mig i, hvor imponeret jeg var – kan I ikk’??!

 

 

Det er vel egentlig bare os forældre, der har svært ved at beherske sig derude. Eller måske er det bare mig der har det sådan… 🙈 Med så intens træning, med drenge der spiller lige op med hinanden og virkelig går til den….ja så vil man så gerne, sige noget med fra siden af… Bare et lille “kom Så..” eller andet… 😜 og indrømmer, at der da også blev sneget et lille forsigtigt; “Godt Karl!!” ud igennem nettet, hvis han lige stod på den anden side… Men ellers er det bare den høje musik, der giver stemningen i hallen og Peters stemme der tæller for de små drenge. Så fedt at se…

Tilgengæld fik jeg så lov til at råbe, alt det jeg ville, da vi nemlig efter træningen var slut, fik klædt om og i det helt varme udstyr og så gik der en mor og søn hyggetur til Horsens, hvor FCM skulle spille. Jeg havde aftalt med nogle af de andre kærester, at mødes SÅ hyggeligt… har ikke været med på udebanerne siden at Bette O kom til verden… Så selvom vejret selvfølgelig gjorde, at man nok lige tænkte en xtra gang.. – ja så ville jeg bare afsted. Endelig havde vi muligheden for også at heppe på farmand på udebane – noget KK ikke engang kan huske han har gjort før, fordi det er så længe siden,han har været med… 😱 Vi var blevet placeret ved siden af FCM fansene og med et resultat på 1-5 til FCM, så var der både gang i fansene og måske en anelse mere varme ned til tæerne …😬  Der sad flere “FCM familier” omkring os – blandt andet værge familien til en afrikaner der scorede 2 gange… Uden tvivl så stolte … og håber de ved hvor kæmpe et arbejde de gør for, at sådanne projekter, som Fcm har med udenlandske lykkes… Som kæreste/kone til en spiller Kender og har man hos flere set vigtigheden i at have det godt udenfor banen til at kunne lykkes på banen… Så fedt de også trodsede kulden den dag det så virkelig lykkes for deres “lille” plejebarn 😜 For han lyste virkelig da han så dem. Et held at vi sad ved fansene, så vores glade farmand også lyste, da han hurtig fik øje på os, da de alle var nede og fejre sejren hos fansene… Man kunne mærke at KK, havde en masse han gerne ville dele med ham, om sin træning og oplevelser.. Meen det måtte vente lidt endnu, til farmand kom hjem.

horsens-fcm

I synes nok jeg lyder meget skrap, iforhold til der med disciplin og børneopdragelse  Er jeg det ??? Eller er det okay at bruge det i fodbolden så tidligt ?? Det er altid et ømt punkt hos alle, hvor der HELDIGVIS ingen facitlister er på, for hurra for forskelligeheden hos os danskere, i det store hele… ik’ 😉

 

tex2

 

4 kommentarer

  • Ann Marie

    Super flot skrevet. Nu sad vi selv i fodboldfabeikken igår og var som altid dybt imponeret over Peter. Men også som du skriver de små drenge. Vores søn kommer fra en lille landsbyklub og kendte ingen. Men alligevel så knokler de derudaf. Klem Ann Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Ann Marie..

      Ja det er så dybt imponerende… Man burde aflure ham Peter lidt mere, så man er bedre klædt på til de forskellige børnefødselsdage 🙂 Måske vi ses igen en gang derude… 🙂
      ha en dejlig aften
      Varmeste tanker fra Diana

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette Højbert

    Hej Diana. For det første, så syntes jeg du skriver fantastisk. 🖒🖒.
    Har selv været på fodboldfabrikken med min søn Tobias, og ja det er fantastisk hvad der sker med de drenge når de er sammen med Peter.
    Jeg syntes ikke der er noget galt i at følge sine børn, det er da fedt at kunne bruge tiden sammen med dem. Vi har tre drenge i alderen 1, 8 og 10.
    Og som mor nyder jeg de timer Tobias ( på 10 ) og jeg har sammen når vi er til fodbold og ikke mindst i bilen hvor vi nu har så dejligt alene tid. Det vil jeg ikke undvære, for der kommer selvfølgelig nok et tidspunkt hvor han syntes det er lidt pinligt at have sin mor med. Så jeg nyder hvert øjeblik.
    Ha en fantastisk dag. 😀😀
    Hilsen
    Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mette

      Jeg tror jeg har det lidt lige som dig… altså at mine sønner kommer til at skulle smide mig væk, fordi de er pinlige over altid at have mig med 😉 – og så var det ligenøjagtig også det der var så perfekt igår – vores alene tid i bilen… og da vore søn sagde, at vi rigtig var på hyggetur… blev jeg helt rørt… 🙂 Godt når det føles sådan begge veje…
      Tak fordi du læser med – det varmer virkelig meget mere end du aner …
      De varmeste tanker fra Di

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så så man lige mig...