En ikke så typisk kamp dag..

 

Aaaarh… Søndag morgen familien samlet for første gang i 3 uger om morgenbordet…

Awaykampe – har gjort at vi har måtte undvære farmand de sidste par weekender… og de andre spillere, som ikke er i truppen har endda fået fri idag… Så dem skal han heller ikke op og træne fra morgenstunden… . Så nyder virkelig at kunne sidde her samlet omkring bordet…  Bare mig og ham… og vores drenge… Altså lige indtil han snart tager det fine puds på og turen gå til MCH Arena…. 😉

Idag er slet ikke nogen typisk kampdag…. – og jeg har faktisk lidt ondt i maven over… at jeg ikke helt kan greje, hvilken følelse og stemning det er, vi kan forvente når vi træder ind på MCH Arena. Jeg indrømmer, at jeg ikke altid kan lade være med at læse kommentere rundt omkring… og måske er det en dårlig undskyld eller også er det bare mit moder gen, der lige tager over der… For føler at at det forbereder mig, hvis der er noget jeg måske burde fortælle mine drenge om, inden vi tager der ud.

Men idag er en ikke så typisk kampdag,

og det har det intet med hvilken farve det andet hold har på banen idag… Men alligevel alt med fodbolden at gøre…

Siden sidste hjemme kamp, er holdet virkelig blevet rost og spået til at være noget af det bedste efter deres seneste kampe i superligaen…. Meeeen i fodbolden husker man kun tilbage på seneste spillet kamp… som desværre skrev sig ind i historiebogen, som en af de dårligste præsentationer for klubben i Pokal-turneringen… Drømmen om at genvinde Pokalfinalen blev slukket tidligere end nogen sinde i klubbens historie…. Så mon det er den stemning vi bliver ramt af – eller kan folk skelne…. ???

Jeg nyder at komme på stadionet… Vi må blive lukket ind igennem loungen de sidst 20 min før kampstart… og elsker den stemning og summen der er der af folk, der mingeler rundt, snakker business og fodbold…. Vi får altid så mange søde smil og nik, når jeg kommer der med mindste drengen, og min opbakning – som gennemtiderne heldigvis er blevet mindre eftersom drengene nu er så store, at der ikke skal alt muligt xtra med… Men alligevel har jeg stadig en dreng på 1,08 meter ..som kræver lidt øjne på sig, for ikke at blive væk eller væltet blandt alle de ben og mange mennesker, der er deroppe… Men også ham er så kendt og bekendt deroppe, at der flyver highfives fra alle sider – imens den store dreng allerede har sat sig ud, med hans kammerater… AAAAHHH det er søndag og det er fodbold når det er bedst….  – og det lyder så mærkeligt for mange… Men når vi så sætter os bag farmand… så er det nærmest ligegyldigt, hvordan kampen ender (Husk jeg skrev nærmest !! 😉 ) … Men så meget i vores lille verden går op i en højere enhed lige der… – Ej kan godt selv høre at det lyder virkelig overdrevet… og det er det måske også en smule… For selvfølgelig er FODBOLD ikke alt i vores liv…. Heldigvis…. 😉

Men lige der, er det ikke kun fodbolden det handler om, men os, som familie

– og vores lille familieprojekt… 

Men tilbage til de kære sponsorer, for det jeg egentlig bare gerne ville sige, var er at selvom loungen altid er fyldt med en masse store smil og grin,  så snyder deres kropssprog ikke så snart de sætter sig ude på tribunerne… Det er som om armene over kors, virkelig er stramt viklet ind i hinanden allerede inden kampstart, hvis den seneste kamp ikke var tilfredsstillende…. og kampen skal virkelig udvikle sig meget overbevisende før, at de stille løsnes en lille bitte smule, og måske giver et lille klap….

Så jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal forberede mine drenge på idag… Jeg er lidt spændt selv…. Men det er jo for filen da, det der er så forbandet fascinerende ved sporten – den er jo fyldt med følelser – og det er noget man aldrig må pille fra den vel????…. 😉

Nu vil jeg tilbage og hive det sidste af morgen hyggen ud af familien tiden, inden turen går mod MCH arena…. Jeg synes bare lige, at  jeg ville give jer et lille indblik og tanker set fra “Bak-spejlet, i hvordan en “kampdag” kan se ud hjemme hos en af de mange mange  fodboldfamilier, hvor fodbolden præger weekenderne de næste mange måneder – for superligaen er jo trods alt kun lige igang…   Vi nyder det i hvert fald – uanset hvad sidste kamp siger. Vi er vel bare så taknemmelig for at havde muligheden for, at farmands job kan følges så tæt fra siddelinjen, hvilket jo egentlig er lidt specielt… 😉