Det 32. minut..

En rigtig Kæreste weekend

Jeg ved ikke helt om man kan, men hvis I måske forestiller jer et kontorarbejde, hvor al forberedelse og de aller vigtigste møder ligger i weekenderne – sådan kan man jo egentlig godt sammenligne nok ikke kun fodbold-, men hele sportsbranchen – eller giver det over hovedet mening…. ?? 😉

 

I denne weekend var det så, at hele Danmark stod sammen, uanset om man normalt hepper på dem fra heden, fra vestegnen, fra de hviiiiiie, fra fynsland eller hvor man nu har sit hjerte, så er det jo ligegyldigt netop denne weekend for her skulle vores alles Danske landshold spille – Det er de weekender vi ser frem til længe og tror ikke jeg er helt forkert på den, hvis jeg siger, at det for mange i branchen er meget hellige weekender og nogle som er planlagt i laaaang tid i forvejen. Det er oftes nemlig dé weekend, hvor de der ikke er med i landsholdskikkerten har fri.

I et af mine tidligere indlæg, har jeg skrevet mere omkring disse hellige weekender, så hvis du lyster og ikke har læst det før så kan du læse det her; 🙂

Vores hellige weekender

 

For os er netop denne weekend i November altid noget særligt – vi blev nemlig gift i denne hellige weekend for 3 år siden. Det hele skal jo passe ind, og når man har en masse dejlige venner fra samme branche, som man gerne vil have med, bliver man nød til at få det passet ind i eksempelvis disse weekender, for at have en chance for, at de kan.

os2

ME & MY MAN

Vores rigtige bryllupsdag er på onsdag den 16.11…. Men manden min har så valgt at arrangere et fælles arrangement med FCM, hvor de er væk hele dagen – det var som om, at RED HOT CHILI PEPPERS ikke kunne andre dage…. 😉  – Han kom så stolt hjem og sagde at de skulle til koncerten… Den 16.11… som om det var en ganske almindelig dag… Kiggede på ham og spurgte om han ikke havde tatoveret netop den dato på sin arm for at huske den…!!!  Så så han pludselig ikke så stolt ud længere… 😉

Men I stedet arrangerede vi for længe siden en rigtig KÆRESTE- weekend. Inden vi fik børn, aftalte vi, at vi altid som min. skal lave en gang om året, hvor vi tager på tur eller rejse, uden børn. Men alligevel så drøner tiden afsted og denne weekend var første gang jeg skulle være væk fra vores Bette O i 2 nætter…. 🙂

Vi startede med en overnatning på Skodsborg KurHotel… Hold nu k*** et sted… Var jo fuldstændig forelsket fra da vi drejede ind på stedet… Det havde alt;  stemningen, wellness, fitness god mad og ren idyl… Sågar havde de en fin piccolo med en matroslignende hat der kom og hjalp os op på værelserne… 😉  Så hel perfekt for en enkelt overnatning, hvor vi bare var os… ingen børn ingen praktiske puslespil der skulle gå op… bare ham og mig – som da vi bare være kærester 😉 …. Det var jo helt vildt så stille tiden stod. Vi nåede så mange ting på så kort tid… De af jer der har børn, kender nok det med at tiden bare løber afsted og man når intet, fordi der altid kommer noget uforudsigeligt – havregrød smurt ud på sofaen, ble der skal skiftes på de mest kaotiske tidspunkter, børn der er sultne, vand der er spildt over alt… tøj man troede var rent, som pludselig ikke er alligevel… – Her var det bare os……. 🙂  En nat var nu rigeligt på det hotel og nok til at vi virkelig fik et energiboost tilbage. Så gik turen til KBH, hvor vi sammen med vores bedste ven – Kristians BEST MAN fra brylluppet – jeg indrømmer at denne dag var kun planlagt til, at der skulle gives gas.. og det blev der… Det sker så sjældent at man kan få lov til bare at slå sig løs, unden at have dårlig samvittighed over at have tømmermænd dagen efter… Kort sagt, at få følelsen af at være lidt ung igen… 😉 Eller I forstår hvad jeg mener ik’ … 😉

os

KLAR TIL WELLNESS

skodsborg

SMUKKE SKODSBORG KURHOTEL

 

Men så er det jo bare at selvom man ser frem til sådan en weekend i lang tid, ja så går der alligevel ikke andet end max 1,5 døgn… før man begynder at kigge på billeder og videoer af ens børn…  For nøj hvor jeg savnede dem – selvom man vidste, at de var I de bedste hænder og havde det som blommen i et æg…. Så Glædede man sig alligevel til at komme hjem til dem. -Samtidig har man jo også i baghovedet alt det praktiske der skal planlægges til den nye uge … 😉

Ja så vi fik fejret vores bryllupsdag… på den aller bedste måde… Et døgn med afslapning og et i fuld  gas…. og en laaang tur hjem igen fra det københavnske 😉 ..- og så blev vi bekræftet i endnu en gang at uanset, hvor meget man – specielt efter man har fået barn nr 2 – synes at det hele går op i børn og børn… Ja så er det bare en fantastisk gave at være forældre….- men det gør vel ikke noget bare lige at komme lidt væk en gang i mellem er det ikk’ ?? Har hørt at det skulle være sundt… 😉

Efter denne hellige weekend er manden min i hvert fald tilgivet for ikke at være hjemme på vores bryllupsdag… 😉

 

tex2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det 32. minut..