Så gør vi det igen….

Husker i mine tårer og bekymringer for blot 2,5 år siden, hvor vi havde taget beslutningen om at flytte og dermed tage vores søn ud efter blot et halvt år af 0. klasse, og væk til en helt anden kommune, skole, system og ingen kendte ansigter overhovedet… ???!!!

Nu gør vi det sgu´igen….

Vores søn har sidste skoledag… og jeg måtte sidde lige og sunde mig inde i bilen bagefter… Nu er han det ældre end sidste gang – og nu også det mere bevist… Så jeg så ham gå afsted for sidste gang ned ad lige den skolesti vi fuld af spænding gik på for 2,5 år siden, da han for alvor skulle møde hans ansigterne og hjerterne til hans nye kapitel…. Nu gik han der så, for sidste gang… og da han vendte sig og kiggede tilbage mod mig

 – Smilede hans øjne og hans læber græd …. I ved, sådan som kun én mor kan se det….

Jeg synes virkelig, at han har så mange tanker oppe i det smukke lille hovede, som ingen 8 årig burde have…. – og trods alt han har været igennem, så har den her uge helt sikkert været en af de hårdeste for ham…. Han har leget med flere af hans klassekammerater efter skole, og været trist om aften, fordi det er gået op for ham, at han ikke skal have en hverdag sammen med Lucas, Mathias, Kabilash, Tristan og alle de andre drenge – og selv pigerne, som Fillipa og Ida er blevet nævnt, for han kommer da også til at savne, ikke at kunne drille dem længere…. – og hvad med Cykelbanden, som han altid mødes 7.50 hver morgen for at følges ad i skole…

Alt det og hver gang bliver benet, operationen og den nye skole også nævnt…

Kender I det, når man så som forældre – sidder og smiler,  men ryster lidt på hovedet – For hvis man da bare kunne overtage noget af alt, det han basker med lige nu…. Han har ikke fortjent at skulle have alle de tanker…. tænker selvfølgelig mest på det forbandet ben….

Så det hele er selvfølgelig lidt ømt lige nu, og følelserne sidder virkelig udenpå – Vi sad med vores bekymringer for 2,5 år siden – Nu flytter vi ham dæmme igen… 12. August starter han i 3. klasse på den 3 skole…. Jeg synes, at lige dén tanke har en lidt hård spids, der ridser nogle dybe sår i moderens hjerte…. Selvom det stadig føles som, det helt rigtige valg.

Idag skulle der medbringes en masse frugt og alt mulig andet, så ingen cykelbande, men til gengæld blev det til en lille mor og søn snak i bilen, hvor han lovede at nyde den aller sidste skole dag – med 2.B …. Så lovede jeg ham, at der stadig kunne laves en masse legeaftaler selvom de nu ikke længere er klassekammerater…. Det gav et lille smil…. og så blev der ellers bare skruet op for musikken i radioen, fordi det var jo en TIKTOK sang….. 😉

STADIG EN RIGTIG “GULDKLUMP” 

For øjnene der smilede, da han vendte sig om, der på skolestien – ved jeg, at er alt, det der skal ske efter skoleferien…. For selvom det hele er lidt meget hårdt lige nu, med alt det og alle dem der skal siges farvel til, ja så glæder han sig HELT sindsygt til at blive en rigtig GULDKLUMP… For UANSET, hvad der skal ske med BENET, så sad selveste Guldminen Forstanderen Svend-Erik Smith, den anden dag og kiggede Karl dybt ind i øjnene og sagde, at HAN ER EN GULDKLUMP og en stor del af GULDMINE teamet, hvis han stadig ønsker det…

Jeg kunne ligefrem se, hvor stor og tung den sten var, som lettede lige i det sekund, han fik den besked…. Tror min sten var mindst samme størrelse… For vi har da virkelig spekuleret meget i, om det ville være det rigtige, at lade ham starte der – og om vi evt skulle vente, nu når han jo næsten er ude et års tid.  Hele skolen er jo baseret på at være i konstant bevægelse, også det faglige…. Men da hele lærer teamet, sad der og forsikrede os, at det var det helt rigtige og forklarede ham og os, den proces de specielt havde lagt for Karl, jamen det var så rørende…. Det er jo så stor en DRØM for ham – og os selvfølgelig – men det skulle selvfølgelig være på de rigtige premisser – Men som de sagde, så kunne de jo forsikre os om, at Karl ikke ville være den eneste der kom ind i et skadeforløb på den skole, men han ville være den første og i en meget svær grad i starten…. Så den proces skulle alle lære af….

Jeg ved, at jeg har lovet jer et indlæg, omkring det at skulle starte på GULDMINEN… Specielt efter, vores “VI KAN SLET IKKE VENTE-info møde”, hvor jeg var helt oppe og danse på skyerne, over at vores dreng skulle starte der. Men sidenhen har jeg nok lige skulle danse mig ud af den skygge, med beskeden på hans ben – for hvad så…. ??!! Men nu danser vi alle der igen…. Vi skal bare lige over den her uge – måske også næste uge… For i weekenden er der jo Ikast CUP, hvor der skal der siges farvel… til dem og det – han nok har endnu brugt flere timer sammen med end dem i skolen….. For det bliver ikke bare den 3. skole han starter på efter sommerferien – det bliver også den 3. fodboldklub…. Allerede…

Selvfølgelig starter han alene ikke op på Guldminen efter sommerferien – og flere af de andre GULDKLUMPER, er hans aller bedste venner fra hans fodboldhold. De er alle en årgang over ham og har i dag deres sidste skoledag på en helt tredje skole…. Så at de nu samles – Er den største og dejligste trøst i disse dage….

Så lige nu er vi er nok lige der, hvor det kan siges, livets døre går op og i …. og uanset hvor smuk, spændende og skinnende den nye dør er, som skal åbnes

– så kan det vel godt kræve lidt mod og kræfter at skulle lukke den gamle… ikk’ ???!!