En smuk dag…

Når noget er smukt kan det jo indebære mange ting…. Igår startede med et rødt skær af en solopgang, der lyste hele huset op…. Håber virkelig, at der var mange af jer der så dette helt vilde syn… For tror I vil give mig ret i, at det lagde en slags varm dyne over én og man fik fornemmelsen af, at det kun kunne blive en smuk dag…. 🙂

Som alle andre søndage, startede den i Fodboldfabrikken, hvor jeg denne gang havde mulighed for, virkelig at se min søn træne…. Det lyder måske lidt mærkeligt, men manden min havde muligheden for at blive hjemme hos den mindste… Så KK og jeg tog en rigtig mor og søn tur, hvor intet måtte forstyrre og jeg  kunne snakke med om alle små detaljer, som han altid plejer at snakke løs om, på vej hjem i bilen, men som jeg desværre ikke altid ellers har set halvdelen af, fordi en mindre lille gut løber rundt og naturligt tager en del af moderens fokus 😉

 

Men dage som disse, har altid en eller anden form for sitrende i os alle i familien…. En sitren af spænding… For det var nemlig KAMPDAG…. og ikke bare en helt almindelig kampdag… Det var den sidste kampdag i den første runde i den nye struktur i Danmarks fodbold historie… Så alle kampe skulle spilles på samme tid. Hvilket jeg altid elsker og minder mig om gamle dage, hvor TV-pengene ikke spillede så stor en betydning for klubberne som nu. Spændingen på stadion bliver opgraderet med små opdateringer fra de andre spillende kampe på storskærmen. Så hver gang der kommer et DONG, så bliver der helt stille i 2 sekunder rundt på tribunerne, – Der er blevet scoret i en af de andre kampe, men hvilken…. ???!!! Stilheden bliver hurtig efterfulgt af høj jubel- eller ærgelses-råb….

Grunden til at jeg altid først har ville starte min blog, når manden min stoppede sin karriere, er at det netop ikke skal handle om, det der foregår på banen, men i stedet alt det der foregår udenom.  Så derfor blev fik dagens resultat ikke lov til at ændre på min følelse af, at det skulle være så smuk en dag, som den smukke solopgang… For det var smukt, at hører de små børn, som nonstop heppede og råbte hele kampen igennem….  og som én skrev på mit instagram opslag, så rørte de hende (og os andre,) på grund af deres ubetinget gejst og støtte… – Det var smukt, at se de folk der forlod stadion langt før tid, da spillerne havde aller mest brug for dem, snød sig selv for den mest nervepirrende slutning af en kamp – Det var så smukt, for mig at se, hvordan flere familier end nogen sinde (har jeg næsten lyst til at skrive)…. var samlet efter kampen, og fik tingene snakket igennem og støttet op om deres/vores sønner, svigersønner, venner, kærester, mænd og fædre. – og den smukkeste afslutning på dagen, blev da vi som familie, forlod stadion og manden min var omringet af nogle af sine aller største fans…. Hans sønner…. (og mig 😉  ) – stilheden omkring os var kun afbrudt af KK’s mange spørgsmål til sin farmand omkring kampen… og faktisk en overraskende masse fuglefløjt, på en dag, som ellers havde budt på sne og regn. For os var det endnu en smuk dag med farmand på job… Noget vi er så dybt taknemmelige over, at hans erhverv giver os muligheden for at kunne følge så tæt og være en del af på nogle punkter   – Vi vil jo bare altid støtte ham i med og modgang – Fuldstændig som alle I andre gør for jeres kæreste/mand/kone og Mor eller far… 🙂

 

Jeg vil gerne igen takke jer, fordi I læser med, hver og én varmer mere end I aner – I er altid så søde til at komme med kommentarer og spørgsmål og bliv endelig ved, for det hele er jo blot set i Bak-spejlet.