Define your kick...

Ensom…

Det er ved at være nogle dage siden, at det “forbandet” transfervindue lukkede… og I ved jo, at jeg mener det med et glimt i øjet.. Men det er jo en tid, hvor man i fodbold branchen fra dag til dag mister mange “familiemedlemmer” og samtidig møder mange nye. Men det betyder jo også, at der er rigtig mange spillere, som får deres drømme opfyldt – om at flytte til en bedre klub, et bedre sted eller bare et sted med mere spille tid…

Personligt tænker oftes mest på de oplevelser, de som par bliver kastet ud i… Mange af jer, der har fulgt med over længere tid, ved hvor stort et kapitel tiden i Holland var for os… – også selvom det nu kun er en lille del, af den tid vi har haft sammen. Nu mærker jeg den spænding, men også angst hos både de nye i klubben, men også dem jeg kender der rykker alt op til et nyt sted, ny klub, måske endda nyt land… En ting som jeg nok havde undervurderet var ; … Ensomheden…. – For kan ikke sige andet end den vil være der og den vil komme… Uanset om det er til et nyt land eller ej, så er det jo en ny start på alt… Men til et nyt land medfølger der bare naturligt nogle barriere, som er uundgåelige.

Hvordan er de andre piger?!

Hvordan er sammenholdet?!

Hvordan er kulturen og byen?!

Hvordan er klubben?!

Hvad med mig og min karriere?!

Kan vores forhold holde til det ?!

Selvfølgelig kommer det meget an på, hvordan man er som person. Jeg har oplevet mange piger, som virkelig gik ned på, at have taget valget om at flytte med sin kæreste til et nyt land. Dette skyldes selvfølgelig ikke altid noget med dem som par… Men mest den ensomhed man bliver fyldt med. For uanset, hvor selvstændig man er… Vil man specielt i starten, have mærke ensom tid. Drengene hopper jo lige over i træningstøjet og ud i en ny klub, og for det meste ind i en følelse af fællesskab, – Den fællesskab, som man som pige bliver hevet væk fra……..Forsøger man at lede efter et job… Bliver man kigget på, som om man er højgravid – de lugter hurtig lunten om, hvordan man lige er endt i det område… og ved at hvis man er sammen med én i fodbold-branche, jamen så er man kun til låns – De ved at der er chance for at miste én hver halve år… og man kan ikke sige dem imod.

migbold5

Der gik et lille år for mig, før jeg lærte at se mulighederne både karrieremæssigt, men også socialt… og pludselig så stod jeg midt i det vildeste fællesskab på tværs af en masse nationaliteter. Som alle var en form for afhængige af hinanden. Sammen havde vi skabt en lille familie… – der på ingen måder, kunne erstatte det og dem der hjemme, det skulle det heller ikke – var der ingen sammenligning, da dette gav nogle helt unikke oplevelser og fik én til at glemme ensomheden.

Da vi var afsted havde vi kun hinanden… Med det mener jeg, at vi på daværende tidspunkt ingen børn havde. Vi flyttede tilbage til Danmark 14 dage før jeg havde termin. og 1 mdr. før vi fik vores første lille prins. Når jeg tænker tilbage på tiden i Holland, tror jeg faktisk, at det var den frihed UDEN børn, som gav os den vildeste oplevelse… og det er til trods for, at vi/jeg altid har taget drengene med til alt på alle tidspunkter lige siden de blev født. Men tror da alle jer med børn ved, hvordan det forandre ens liv fra den ene dag til den anden – hvilket ikke er negativt ment… Men pludselig har man jo ansvaret for sådan et lille fantastisk væsen, som er så dybt afhængig af dig på alle måder… hvilket gør at man tager nogle anderledes valg og helt naturligt vælger nogle ting fra.

Lige nøjagtig det gør, at jeg har den dybeste respekt for de kvinder, der sidder rundt omkring i Europa – ja verden… og nu igen sidder i nye omgivelser måske endda i nyt land, og har rykket børnene op fra det kendte og trygge…. Her må det jo virkelig være familien, som skaber de bedste og tryggeste baser for børnene, blot ved at være dem…. Intet i de forskellige omgivelser, som jo kan være hotel eller noget midlertidig i de første mange måneder, er rammerne…. – Nej her er det de menneskelige rammer der er basen. Synes virkelig, at det er de sejeste kvinder og mødre der kan gøre det, for af dem jeg kender, ved jeg i hvert fald at det børnene fremfor alt… Kan de komme i vuggestue/børnehave eller måske skole, hvordan er kulturen for dem…. – Men hvad med dem selv… ?!?! Ender de måske et sted, hvor mændene er væk 3 dage om ugen, pga hotel ophold før kampe ude- og hjemme. Har endda hørt om nogen steder, hvor en tabt kamp resultere i 4 dages træningslejr, efterfulgt af et hotelophold op til næste kamp. Så er det ikke meget at farmand er hjemme. Så må ensomheden jo virkelig slå på en helt anden måde…  Ingen venner eller familie omkring sig – kun at snakke med sine børn hele dagen – hvilket der ikke er noget ondt i – men tror i fleste der kender det, forstår hvad jeg mener – gør I ikke…… 🙂

 Husker hvordan Ivan Marco Benes og den legendariske Håkse,  (som var agenter til manden min, da vi flyttede til Holland,) fortalte at statistikken lød, at “fodbold-par” der flyttede til udlandet, fik børn indenfor 2 år. Vi forlængede den lige, da vi først fik det efter 3 år 😉 Men om vi havde tænkt børne-tanker, hvis jeg stadig havde stået med den ENSOMheds følelse, som jeg gjorde det første år. Det skal jeg faktisk være ærlig at sige, at det tror jeg ikke.

Så specielt i denne tid sender jeg de varmeste tanker til alle de seje familier/kvinder rundt om i fodboldbranchen… – også dem der efter mange mange år i udlandet nu er vendt tilbage til det danske. For selv det er en omvæltning. At skabe tryghed for dem man har kærest i en tid, hvor man måske ikke selv helt mærker den, er virkelig en kunst og sejt gjort… Det er jo bare om, hurtigst muligt at nyde det eventyr der jo egentlig står foran én, uanset hvor og hvad man laver… ik´??

tex2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Define your kick...