Er det okay at stille krav….???

Igår fik jeg  rettet øjne og fornemmede reaktioner fra andre forældre, da jeg stillede lidt krav hos vores søn, efter at havde taget turen til Århus for, at han kunne træne fodbold.

Det er begyndt at blive en hygge ting for os, når søndage starter hos med træning for KK hos TopScorekids i Fodboldfabrikken i Århus. Noget der samtidig er lidt lettende for mig og mit moderhjerte, når søndage som regel bliver brugt til træning hos manden min… For det er jo fantastisk, når der er en ting, som man ved ens søn elsker og samtidig gør ham lidt træt og udfordret… Så er der ingen bekymringer om, at der er nogen som keder sig i moderens varetægt 😉 Så pakker hellere end gerne bilen med lillebror og bruger de små 4 timer… Når det nu er et sikkert hit.  Det er nemlig uden tvivl rigtig god træning… og som jeg førhen har skrevet om, så er det så imponerende, hvordan folk kommer med deres børn fra alle landets dele… -helt uden at underdrive….- “Bare” for disse 2 timers intens fodbold træning, for de drenge som virkelig vil fodbolden, og hvor der bliver gået til den fra første til sidste minut…. 🙂

Når man så har været der nogle gange, så er det hurtigt at se, hvordan drengene begynder at kende hinanden og pjatter… – Det samme gør mange søskende, da det tydeligvis er noget der hos mange er blevet en familie-tur, når det søndag går løs i fodboldfabrikkens fine lokaler… 😉

Topscorer Kids personale møder ikke bare drengene, men også os familier, med et smil og en snak….  Så alt i alt træder vi alle ind i det der nu føles som hyggelige og lidt vante omgivelser.   Så da jeg kiggede ind på banen, og så at min søn løb lidt til den ene side og gik lidt i en tackling, løb lidt tilbage igen… Alt sammen i et helt andet tempo end man normalt ser ham…. Altså den fodbold-glæde og -vilje, som plejer at stråle ud af øjene… og benene… på ham, var sivet lidt ud… og var slet ikke som han plejede. Tror sikkert at mange af jer med børn, har enten hørt eller selv prøvet, at det lige er det tidspunkt, hvor man gerne vil komme med et lille opmuntrende “KOM SÅ” eller lign. fra sidelinje ind til sin søn… Men det gør man bare ikke her… Her er det kun Peter og de andre træner som har ordet… En respekt… fra laaaaaangt største parten af forældrene 😉

Så da KK kom ud til pause, spurgte jeg ham, om han var træt eller andet… For hvis, var det okay og så kunne vi godt kører hjem igen….  Her var det så at jeg hurtig følte, hvordan alle øjnene blev rettet mod mig… og der blev visket lidt…. Men i min verden er det okay, lige at stille lidt krav til de kære små, også selv om de stadig er en af de mindste årgange i fodbold branchen… Det er vel okay at de ved, at selvfølgelig er hovedlicensen at det skal være sjovt… Men når man pakker bilen med lillebror og det hele og så  kører så langt, for at få udfordring, så skal man også tage udfordringen op… og i det mindste gøre sit bedste… Der må gerne være lidt forskel på, når man kravler igennem lågen på banderne og betræder kunstgræsset i de lokaler, og når man løber og leger herhjemme i haven.

Så selvom jeg fik rettet mange øjne mod mig, af andre måske overraskede og dømmende forældre, så følte jeg egentlig ikke at jeg gjorde noget forkert…. eller gjorde jeg ???  Men håber, at da de lige som jeg kunne se den ændring der sket hos lille KK…Disse lys med glæde og vilje blev tændt……. Nogle gange har de vel også brug for lige at blive mindet om, hvor taknemmelige de skal være over at have muligheden for at kunne træne i sådanne kulisse blandt så mange gode spillere og trænere, der alle lige som ham elsker fodbold og sammen kan de kun gøre hinanden bedre… – Men jeg skal også være den første til at sige, hvilken befrielse det er at se, hvordan deres små legebørns hjerter slippes fri, i de korte pauserne med pjat, leg, playstation og hvad de ellers finder på.

 

Jeg  elsker vores drenge og vil som alle andre mødre gøre alt for dem…. Hvilket for mig også indebærer at stille krav.. Men er det et tabu at stille lidt krav til ens børn ?? – Ikke bare når det drejer sig om skolen, hvordan man omgåes andre, men også til deres interesser, selvom det hele er på et niveau, hvor der selvfølgelig skal være plads til sjov og leg…. ??? – Nu håber jeg ikke at det bliver misforstået, som om, at vi har tårn høje ambitioner, bare fordi det nu er fodbolden, som vores søn har kastet sig over at dyrke. For sådan er det SLET ikke!!! Selvfølgelig ønsker vi blot at bakke vores sønner op i det de kan lide at lave…. og ændre det sig lige pludselig til en anden interesse, vil vi have det præcis på samme måde…. Men ja vi nyder da, at det er en interesse, hvor vi måske kan føler at vi kan bidrage til…  Vi vil jo selvfølgelig selv være mere udfordret, hvis det pludselig bliver karate, skak eller lignende… 😉  Men bare det gør vores drenge glade, ja så vil vi da hjælpe dem på den bedste måde vi kan, og ligeledes stille krav så, om at yde det bedste således, at de får det maksimale ud af det. Jeg synes bestemt ikke, at jeg er den strikse moder, som de øjne jeg fik måske lidt synes, at jeg var…. Men som jeg førhen har beskrevet, så har jeg set hvorledes disciplin… med måde…. bare fungere i disse kulisser… – og det virker da til at flere og fleres forældres øjne også åbnes op og bliver fan af dette disciplineret koncept. Så er det vel også okay at vise, at man støtter sin dreng op i det, blandt andet ved at stille lidt krav ???

Vil rigtig gerne høre fra jer derude, hvordan I støtter op om jeres børn og deres interesser… ??Hvornår og hvordan stiller I krav til dem… altså hvis I nu gør det…. 😉 – og er I måske blevet mødt af sådanne øjne … ???? Eller er jeg virkelig bare den eneste…. 😉