Er det virkelig så nemt…. ???

Hvor er det bare fantastisk og hvor er jeg taknemmelig… 🙂 Så dejligt at få så meget støtte fra OutThere og SomeWhere, som man jo egentlig ikke altid ved, hvor er … Men alligevel kommer der så sød en tanke derfra… …. I aner ikke, hvor varmende det er, når der kommer så mange søde, sjove og støttende  kommentarer – Uden tvivl én af de ting, der driver mit lille univers… 🙂

Jeg har tænkt meget over, det I skrev… og rigtig mange af jer har 3 og 4 børn – eller måske endnu flere… og kan kun sige RESPEKT… Hvor er I bare seje…. 🙂 Men er der slet ikke én, der kan sige, at det er hårdt… ???

-og jeg mener sådan hånden på hjertet hårdt….. For jeg synes faktisk, det er hårdt at få nr. 2… Det er hårdt pludselig at skulle dele sin kærlighed…Husker da vi kun havde et barn, hvordan jeg slet ikke kunne forstå, at man kunne have så meget kærlighed i sig, at der var nok til to… Bare tanken gjorde mig næsten ked af det…. Men det var der jo og blev overrasket over, hvor hurtigt det bare kom… Det er vel bare det vildt fascinerende modergén vi har I os… 😉 Men det jeg synes var hårdt var det, at man havde en lille baby, som var så afhængig af én, og et andet barn der var vandt til at få al opmærksomhed og nu slet ikke kunne forstå, at den skulle deles… – Jeg følte, at han følte, at jeg valgte lillebror frem for ham… og den følelse, husker jeg som noget at det aller sværeste og hårdeste – Ikke nattegråden, og lortebleerne …. Men dét…. og selvfølgelig alle de (forbandet) bekymringer, der følger med i mor-livet….

Igår sad Bette O og jeg og så på storebror var til årets første træning på græs… lige der tænkte jeg meget på jeres søde ord… For jeg nyder virkelig at kunne følge med i KKs træning, ved godt at der ikke går længe til at Bette O også skal begynde til et eller andet… Men hvordan følger alle jer med 3 med i det hele – jamen egentlig også bare jer med 2 og en fyldt og aktiv kalender???  Tænker også på weekenderne, hvor manden tit er væk, der vil man med 3 da virkelig få sved på panden …. 😉 Eller er jeg helt forkert på den… ???

På den anden side så skammer jeg mig også… For både jeg og manden min er fra en søskende flok på 3 – og faktisk er vi begge det berygtede sandwichbarn… 😉 og tænker da tit på, hvor meget vi føler der mangler, hvis bare den ene og dens familien ikke er til stede, når vi samles…

Men så er der jo praktiktikken i det hele – Det er jo nærmest en bus der skal til, hvis man skal på tur med hele familien, og har lagt mærke til at familiepakkerne rundt omkring mest af alt er 2voksne + 2børn.. Er det ik?? Med 2 har man bare lige én hver… Hvad så med 3… ?? – Måske det er lidt forbudt at tænke sådan, men indrømmer det hele nu virkelig begynder at blive er så dejlig nemt… 🙂

Hånden på hjertet kære jer… 🙂 Ved godt at ingen vil vælge nogen fra og når alt det værste er overstået så er det det hele værd … 🙂 – så det er slet ikke der vi skal hen…. Men er der slet ikke nogen af jer der ude, der vil sige at nr. 3 var meget hårdere end nr. 2… ??? – Eller er nr. 3 virkelig så meget nemmere end nr. 2 som I skriver ???? Jeg er så imponeret over hvor overskuds agtige i alle er – også jer der har 4 børn… Men selvfølgelig I er jo altid bare omringet af kærlighed … 😉 Eller hvordan gør I ????

Må nok hellere skynde mig at sige, inden min mor.!!!!  🙂 + andet familie og venner begynder at få alle mulige tanker, om at familieforøgelse er på vej… 😉 For det er der slet ikke… 🙂 Vi føler allerede at vores familie er fuldendt.. 2 stk har altid været vores mening og rigeligt for os….  🙂 Men nu, når man officelt “ingen baby” har længere, må man vel gerne lege med tanken… og så bliver jeg jo heller ikke ligefrem yngre…så vil man fortryde senere hvis ikke man sprang ud i det…. ????  😉